Lys er vigtigt for os mennesker. Vi bliver glade, når solens stråler rammer os. Vi bliver måske endda lidt mere lykkelige af det. Når solen ikke skinner og det er mørkt, skaber vi hygge og lys med lamper. Det samme gælder når vi er oppe om natten, og skal se hvad vi laver.
Når du skal op om natten med din baby
Lamper og lys om natten gør, at du bedre kan se hvad du laver. En god lampe ved puslepladsen er vigtig for, for at du kan holde din baby ren. Det samme gælder, når du er oppe om natten, og din baby skal have mad. Du har brug for at kunne se hvad du eller din baby laver. I hvert fald til I måske næsten ved hvordan “i søvne”. Men faktisk er lys ikke godt for os om natten, da det vil vække os mere op, end vi har brug for om natten.
Det er derfor en fordel med en natlampe, der kan imødekomme et mere behageligt og varmt lys til om natten, når du gerne vil have at du og din baby ikke vågner for meget op. Formålet er jo at I alle hurtigst muligt kan komme i seng (og sove igen) efter endt madning. Et skarpt lys eller et blåt lys vil gøre det sværere.
Lys får dig (og din baby) til at vågne mere op
Problemet med lys er, at det gør os mere friske. Lys får melatoninen i kroppen til at falde og gøre det sværere at falde i søvn igen. Eller det vil sige, ikke alt slags lys.
Rødt lys forstyrrer nemlig ikke melatoninen på samme måde som hvidt eller blåt lys. Et varmt lys i røde nuancer er derfor det perfekte valg til om aftenen og til nætterne med din baby.