En moderkage er et organ der bliver skabt kun til din baby. Den udvikler sig og vokser i takt med barnet i livmoderen, således at muligheden for udveksling af byggesten, ilt og affaldsstoffer øges, samtidig med at din babys behov herfor øges.
Moderkagen starter med at være ingenting ved befrugtningen og ved fødslen er den ca. 20 x 20 cm, cirka 3 cm tyk og vejer 400-800 gram.
Moderkagen har to sider: Den side, der vender ind mod dig (moderen), der er leveragtig. Og den side, der vender ind mod din baby. Siden mod din baby er dækket af fosterhinder og har en glat, smuk og blålig farve. Herfra går navlesnoren, der er omkring 50 cm lang og løber med sine 3 blodkar fra moderkagen til din babys navle. På moderkagen forgrener blodkarrene sig som en trækrone – kaldet livets træ. Du kan få jordemoderen til at vise dig livets træ ved fødslen.
Moderkagens placering
Det område, hvor den befrugtede ægcelle vælger at grave sig ned i livmoderens slimhinde, er bestemmende for moderkagens placering.
Hvis moderkagen er forliggende, er der også en øget risiko for nedsat funktion af moderkagen. I den nederste del af livmoderen er der nemlig ikke helt den samme gode blodgennemstrømning, som i den øverste del, hvor moderkagen heldigvis oftest sidder.
De fleste befrugtede æg sætter sig fast i den tykkeste del af slimhinden, der findes i den øverste del af livmoderen, som også er den bedste placering. Sidder moderkagen helt nede ved åbningen ned til skeden, taler man om, at moderkagen er foreliggende moderkage, hvilket er problematisk.
Sætter moderkagen sig fast ud mod dit maveskind (moderens) – på forvæggen (af livmoderen), kan det være svært som gravid at mærke barnet inde i livmoderen. Det kan også være svært som jordemoder og læge i graviditeten at vurdere fostervægten korrekt inde i livmoderen.
Moderkagen – et organ til din baby
Moderkagen leverer alt, hvad en baby har brug for og fjerner alt, hvad en baby har brug for at komme af med.
Det sker ved udveksling fra barnets blod, der løber i navlestrengen og moderkagen til dit (moderens) blod. På tegningen er det navlestrengen, man kan se nederst. Den løber op i stammen på de smukke ”træer” og danner et fint udviklet karsystem, din babys blod løber i, som det ser ud sidst i graviditeten. Den grønne streg er moderkagebarrieren. På den anden side af moderkagebarrieren er moderens blod. Moderkagebarrieren bestemmer, hvad der kan/må passere, og hvad der ikke kan/må.
Nedsat funktion af moderkagen
I nogle tilfælde er moderkagens funktion ikke optimal. Det kaldes for nedsat funktion. At moderkagens funktion er nedsat, kan der være flere forklaringer på. Hvis moderen eksempelvis ryger under graviditeten, bliver moderkagen mindre, og den får sværere ved at klare udvekslingen af ilt og næringsstoffer til barnet i livmoderen.
Der kan også komme blodpropper i moderkagen. Hvis der kommer en blodprop i moderkagen, vil det område, som blodproppen rammer, komme til at fungere dårligere. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at barnet i livmoderen kommer til at lide nød. Hvis moderkagen i øvrigt er stor og velfungerende, kan det kompensere for, at et mindre område ikke virker.
Hvis der er områder af moderkagen, der ikke er blevet iltet, så dør det område. Det bliver hvidt og hårdt. Det kalder man for et infarkt. Infarkter kan man se, når moderkagen undersøges efter fødslen.
Der er også øget risiko for nedsat moderkagefunktion, hvis den gravide/moderen har kroniske sygdomme, blodmangel (anæmi) eller får svangerskabsforgiftning (præeklampsi).
Hvis moderkagens funktion er nedsat, kan det betyde, at barnet i livmoderen kommer til at mangle ilt og næringsstoffer. Det kan medføre, at barnet ikke vokser nok i livmoderen, men bliver væksthæmmet – også kaldet IUGR (Intrauterin Growth Retardation). Det vil man derfor holde øje med ved at holde øje med fostervægten.
Video: Moderkagen skal også fødes…
Moderkagen efter din babys fødsel
Når din baby er født, trækker livmoderen sig sammen og moderkagen “skrælles” af og moderkagen fødes.
I nogle stammesamfund tillagde man moderkagen magiske egenskaber. Man holdt ceremonier, hvor moderkagen blev spist som medicin, begravet, båret på kroppen eller hængt op i et træ. Blandt nogle moderne kvinder er der nogle (få) der spiser moderkagen efter fødslen. Det er muligt både at få moderkagen med hjem (og eksperimentere med).
Lader man moderkagen blive på hospitalet, som langt de fleste gør, kasseres den med sygehusaffaldet, efter jordemoderen har undersøgt den.
