En moderkage er et organ der bliver skabt kun til din baby. Den udvikler sig og vokser i takt med din baby, således at muligheden for udveksling af byggesten, ilt og affaldsstoffer øges, samtidig med at din babys behov herfor øges.
Moderkagen starter med at være ingenting ved befrugtningen og ved fødslen er den ca. 20 x 20 cm, ca. 3 cm tyk og vejer 400-800 gram.
Moderkagen har to sider: Den side der vender ind mod dig (moderen), der er leveragtig. Og den side, der vender ind mod din baby. Denne side er dækket af fosterhinderne og har en glat, smuk og blålig farve. Herfra går navlesnoren, der er omkring 50 cm lang og løber med sine 3 blodkar fra moderkagen til din babys navle. På moderkagen forgrener blodkarrene sig som en trækrone – kaldet livets træ. Du kan få jordemoderen til at vise dig livets træ ved fødslen.
Det område, hvor den befrugtede ægcelle vælger at grave sig ned i livmoderens slimhinde, er bestemmende for moderkagens placering.
De fleste befrugtede æg sætter sig fast i den tykkeste del af slimhinden, som findes i den øverste del af livmoderen, som også er den bedste placering. Sidder moderkagen helt nede ved åbningen ned til skeden taler man om, at moderkagen er foreliggende moderkage, hvilket er problematisk.
Sætter moderkagen sig fast ud mod dit maveskind (moderens) – på forvæggen (af livmoderen), kan være svært som gravid at mærke din baby inde i livmoderen. Det kan også være svært som jordemoder og læge i graviditeten at vurdere din fostervægten korrekt inde i livmoderen.
Moderkagen leverer alt, hvad din baby har brug for og fjerner alt, hvad din baby har brug for at komme af med.
Det sker ved en en udveksling fra din babys blod, der løber i navlestrengen og moderkagen til dit blod. På tegningen er det navlestrengen, man kan se nederst. Den løber op i stammen på de smukke ”træer” og danner et fint udviklet karsystem, din babys blod løber i, som de ser ud sidst i graviditeten. Den grønne streg er moderkagebarrieren. På den anden side af moderkagenbarrieren er moderens blod. Moderkagebarrieren bestemmer, hvad der kan/må passere, og hvad der ikke kan/må.
I nogle tilfælde er moderkagens funktion ikke optimal. Det kaldes for nedsat funktion. At moderkagens funktion er nedsat, kan der være flere forklaringer på. Hvis moderen for eksempel ryger under graviditeten, bliver moderkagen mindre, og den får sværere ved at klare udvekslingen af ilt og næringsstoffer til babyen i livmoderen.
Der kan også komme blodpropper i moderkagen. Hvis der kommer en blodprop i moderkagen, vil det område, som blodproppen rammer, komme til at fungere dårligere. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at barnet i livmoderen kommer til at lide nød. Hvis moderkagen i øvrigt er stor og velfungerende, så kan det ofte kompensere for, at et mindre område ikke virker.
Hvis der er områder af moderkagen, som ikke er blevet iltet, så dør det område. Det bliver hvidt og hårdt, og det kalder man for et infarkt. Infarkter kan man se, når moderkagen undersøges efter fødslen.
Hvis moderkagen er forliggende, er der også en øget risiko for nedsat funktion af moderkagen. I den nederste del af livmoderen er der nemlig ikke helt den samme gode blodgennemstrømning, som i den øverste del, hvor moderkagen oftest sidder.
Der er også øget risiko for nedsat moderkagefunktion, hvis moderen har kroniske sygdomme, blodmangel (anæmi) eller får svangerskabsforgiftning (præeklampsi).
Hvis moderkagens funktion er nedsat, kan det betyde, at babyen i livmoderen kommer til at mangle ilt og næringsstoffer. Det kan medføre, at babyen ikke vokser nok i livmoderen, men bliver væksthæmmet – også kaldet IUGR (Intrauterin Growth Retardation).
Når din baby er født, trækker livmoderen sig sammen og moderkagen “skrælles” af og moderkagen fødes.
I nogle stammesamfund tillagde man moderkagen magiske egenskaber. Man holdt cermonier, hvor moderkagen blev spist som medicin, begravet, båret på kroppen eller hængt op i et træ. Blandt nogle moderne kvinderer er der opstået en trend med at spise moderkagen efter fødslen.
Det er muligt både at få moderkagen med hjem (og eksperimentere med ovenstående).
Lader man moderkagen blive på hospitalet, som langt de fleste gør, kasseres den med sygehusaffaldet efter jordemoderen har undersøgt den.
Vi følger dig helt tæt igennem din graviditet og de første mindst 100 dage af din babys liv, med daglige guldkorn i din indbakke. Du får viden om graviditeten, fosterudviklingen i livmoderen, fødslen, amningen, din babys udvikling efter ankomst. Bliv også klogere på babyudstyr og anvendelse med mere.
Derudover får du en unik adgang til gode rabatter. Samt løbende adgang til guides og indhold der følger din graviditet, din baby og din barsel. Kort sagt, tilmeld dig og undgå at gå glip af noget (vigtigt).
