Melatonin er det hormon, der gør os trætte. Det udløses om aftenen, når mørket falder på, hvorfor det også bliver kaldt for “mørkets hormon”. Kort efter mørkets frembrud begynder melatonin at frigives fra koglekirtlen, der er et område allerbagerst i hjernen.
Melatonin fungerer som en kraftig megafon, der råber besked til hjernen og kroppen om, at det er mørkt. “DET ER MØRKT” – som et varsel om, at vi skal gøre os klar til at sove. På den måde hjælper det til at regulere tidspunktet for, hvornår søvnen skal starte ved at fortælle hele organismen, at nu bliver det snart mørkt. Med andre ord “nu bliver det snart nat, nu er det sovetid for dagdyr”.
I forhold til at sove, og hvordan søvnen som sådan fremkaldes, så har melatonin kun en minimal indflydelse herpå. Hormonet fortæller altså alene at “nu bliver det mørkt/nat”, men er ikke medvirkende faktor som sådan til at sove.
Melatoninen ikke noget med at gøre med søvnen. Det er andre områder og processer i hjernen der aktivt fremkalder søvnen.
Den typiske melatonin udskillelse starter nogle få timer efter tusmørke. Derefter stiger den hurtigt og topper omkring kl 4, hvorefter den falder frem mod daggry, hvor vi vågner op. Når det bliver lyst i rummet, hvad øjet sagtens kan registrere gennem lukkede øjenlåg, så lukker koglekirtlen ned for sin melatonin udskillelse.
Omkring formiddagen kan hormonet ikke længere spores i kroppen.
For at det hele så gentages, når det igen begynder at blive mørkt og det starter en ny produktionen af melatonin i koglekirtlen.
Der elektriske lys skaber problemer for melatonin udskillelsen. Før i tiden, altså før det elektriske lys, tilpassede vi mennesker os langt mere døgnets rytme. Vi stod op når det blev lyst og var aktive. Om aftenen sad vi i mørket eller ved bålet og kroppen gearede helt automatisk ned. Kernetemperaturen faldt, og når bålet gik ud, gik man i seng for at holde varmen. For så igen at stå op med solen. Man sov formodentlig længere om vinteren end om sommeren, hvis der ikke var opgaver at stå op til, der skulle klares. Kroppen fik lov til at mærke at døgnet (og årstiderne) skiftede.
Sådan er det ikke i dag.
Fysisk aktivitet, lyde, lys og indtryk reduceres sjældent om aftenen i det moderne samfund. Vi går fra aftentræning eller spændingsfilm, hvor adrenalinen pumper i blodet, til at hoppe i seng og skulle sove. Der ud over drikker vi en håbløs masse kaffe og cola og andre drikke med koffein i, hvilket også vil påvirke søvnen. Alt i alt gør det, at rigtig mange både voksne og børn bakser med søvnen – og rigtig mange har også dicideret søvnproblemer.
Ved at tænke på, at melatonin frigives når det bliver mørkt, og hæmmes at (blåt) lys og LED lys, kan man komme et godt stykke vej med søvnen. Det gælder også lys fra skærme; computer, iPad og telefonen.
For at undgå det blå lys om natten hvor din baby sover og inde i soveværelset kan du købe en lampe, der kan lyse med rødt lys. Det røde lys har nemlig ikke den negative effekt på melatoninen, som det blå lys har. Lampen vil også kunne skabe hyggeligt lys om aftenen og hjælpe melatoninen på vej.
Og
Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder.
I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på;
