fbpx

Mareridt hos små børn

Har du drømt noget uhyggeligt? Sådan kan man spørge et lidt større barn, hvis han eller hun vågner og er ked af det om natten. Her vil man ofte få svar. Nogle gange med udførlige og detaljerede forklaringer på, hvad barnet har drømt.

Selvom dit barn endnu er så lille, at han eller hun ikke kan fortælle dig om det, betyder det ikke at dit barn ikke kan have mareridt. Nærmest tværtimod. Helt små børn befinder sig nemlig markant mere af deres søvn i “drømmesøvnen”. Faktisk op imod 50% af tiden og det betyder, at selv helt små børn godt kan have mareridt. For en femårig vil drømmesøvnen det være cirka 30% af sove-tiden.

Mareridt hjælper os

Studier har vist, at vi faktisk ikke drømmer så meget om HVAD vi har oplevet, men om de FØLELSER vi har oplevet. Det vil sige at drømmen ikke nødvendigvis består af “dagsrester”, men hvis barnet i løbet af dagen har været bange, ængstelig, vred så vil følelsen kunne genspilles i løbet af natten. Drømme, deres betydning og hvorfor vi drømmer er super meget oppe i tiden. Der sidder mange forskere rundt omkring i verden, som laver både grundige, vigtige og sjove studier om søvn. En af disse forskere fandt for eksempel ud af, via et meget langt og grundigt studie, at mennesker netop bruger drømmene til at skille følelserne fra oplevelsen. Faktisk kom han så langt som til at mene, at hvis vi ikke kunne drømme, så ville vi blive lige så kede af det, ved at mindes en traumatisk oplevelse, som da det rent faktisk skete. Altså hvis ikke vores drømmesøvn hjalp os med at skille oplevelsen og følelserne – skille tingene ad. Store og svære drømme fungerer ifølge den teori som vores egen terapi.

Hvad har små børn mareridt om?

Børn i 0-1 års alderen reagerer meget i deres drømme på situationer, hvor de er utrygge eller har mistillid til verden. Det kan for eksempel være når seperationsfasen starter, hvor barnet bliver bange for at mor går. Det skal bearbejdes i drømmesøvnen / REM søvnen.

I 1-2 års alderen handler det mere om fare. At blive skubbet, vælte, farlige dyr eller at blive skældt ud.

3-4 årige drømmer meget om mørke. Her begynder fantasien også at være godt udviklet, så monstre og spøgelser bliver et emne. Piger drømmer meget om ansigter og små dyr. Drenge mere om større dyr, hurtige ting og følelsen af at blive jagtet. Dyr optræder generelt i cirka 60% børns drømme. Hos voksne kun 7,5%

Nogle forskere mener, at vi ikke kun drømmer om farlige ting vi har oplevet, men at det er hjernens måde at forebygge farlige hændelser ude i fremtiden. Hjernen finder på nye ting og “afprøver situationen” om man vil, så vi er bedre rustet, hvis vi skulle møde det i vågen tilstand eller måske stå i den situation.

Hvordan ser det ud, når små børn har mareridt?

Meget af vores drømmesøvn ligger i den sidste del af natten. Helt små børn har ofte lukkede øjne, græder måske pludselig kortvarigt for så at blive helt stille igen. Måske ligger det lille barn og “klynker” lidt eller bevæger sig, enten voldsomt eller med små spjæt.

Hos langt de fleste voksne slukker hjernen for vores krop når vi drømmer. Det er SUPER smart, fordi vi ellers kunne komme helt galt afsted i flugten fra et drømme-monster! Du kender måske følelsen af at forsøge at løbe væk under søvnen, men heldigvis stadig ligge din seng.

Det ville være et forfærdeligt, hvis vi fysisk kunne og skulle udleve vores mareridt. Faktisk findes der en sjælden søvnlidelse hos voksne, hvor de netop udøver deres drømme. Personen selv husker det ikke, det gør partneren til gengæld. Søvngængeri er en helt anden historie. Det foregår faktisk ikke under drømmesøvnen, men i et andet søvnstadie.

Nogle børn bliver helt svedige af deres drømme og trækker vejret hurtigt.

mareridt

Hvad kan man gøre, når ens barn har mareridt?

30 minutters høj aktivitet om eftermiddagen, hvor barnet får brugt kroppen og så en ordentlig omgang kram, nus og massage inden sengetid er et godt værn mod mareridt, men husk også, at mareridt er en naturlig fysiologisk, ja måske endda sund proces, der kommer uanset hvor skøn en tilværelse man har som barn.

Hvis det lille barn kortvarigt drømmer eller klynker i søvne er det helt ok lige at se an. Måske barnet selv finder videre søvnen. Her skal man ikke vække barnet. Men hvis barnet bliver ked af det, kan man starte med at berolige med kærtegn og sagte stemme. Ved de lidt større børn skal man nogle gange have dem helt vækket, før drømmen slipper sit tag. Tænd lidt lys, få lidt at drikke. Anerkend drømmen og tal derefter om noget rart. Måske barnet skal med ind og putte i mors og fars seng for at der kommer ro på igen.

Mareridt er ikke farligt, noget tyder omvendt på, at det er hjernen der arbejder med store følelser, hvilket er helt naturligt og sundt. Hvis det står på i mere end 3 nætter i streg, kan man dog overveje om der er for mange store følelser i dagtiden. Hvis barnet er i separationsangst-fase er forklaringen jo klar og ikke sådan lige til at “behandle”. Det kan være, at stemningen, af én eller anden grund er svær hos jer lige nu. Har barnet fået en søskende? I er meget trætte eller skændes meget? Måske er barnet startet i institution? Her kan det være en god idé at lege gemmeleg bag skabslåger og stofbleer så barnets hjerne gradvist oplever, at “mor stadig er der, selvom jeg ikke kan se hende”.

Er søvnen svær hjemme hos jer og ønsker i sparring i forhold til hvordan i kommer derfra hvor i er nu til hvor i kunne ønske jer at komme hen – både for jeres barn og jer selv, så kan vores sovejordemoder Karen hjælpe jer. Er din baby over 12 måneder, kan du booke en sovekonsultation. Ellers foregår det med vores Søvn i Babysteps forløb.

Andre artikler om søvn

Andre artikler, der kunne have din interesse

Karen Storgaard Kildahl, jordemoder
Karen Storgaard Kildahl er jordemoder og har arbejdet som sådan siden 2012 og på Baby Instituttet siden 2019. Karen er "sove-jordemoder" og underviser forældre og babyer i "Søvn i Babysteps".