HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Mælkeallergi (komælk) & mælkeintolerance hos babyer

Komælksallergi er når immunsystemet reagere på er eller flere af proteinertyperne i komælk, som værende farlige for kroppen på en sådan måde at de skal bekæmpes på lige fod med skadelige virus, bakterier og parasitter.

Det kan selvsagt give en del problemer i dagligdagen ikke at kunne tåle komælk (uanset om det er ægte allergi man har eller en intolerence) idet rigtig mange fødevare enten består af komælk (herunder både almindelig mælk, fløde, smør og yoghurt) eller er tilsat komælksbaseret ingredienser. For baby kan det give ekstra store problemer, fordi hovedingrediensen i modermælkserstatning er komælk (og er også ofte er i grødpulver mv.)

Komælksallergi versus laktose-intolerence

Komælksallergi er som sagt allergi overfor mælkeprotetin. Det hjælper derfor ikke at undgå mælkeprodukter med laktose, da de stadig indeholder den samme mængde mælkeprotein. Lakose er mælkesukker, så det der er fjerne fra de produkter er altså mælkesukkeret (og ikke mælkeprotinet). Derfor hjælper de produkter kun mennesker der har problemer med at nedbryde mælkesukkeret.

Det kan man have hvis ens tarm er beskadet, således at de små fimrehår der udskiller laktase, der nedbryder laktosen ikke fungere. Producerer man for lidt laktase vil man få ondt i maven, når man får mælkesukker (eller for meget mælkesukker), fordi kroppen ikke kan nedbryde det eller ikke kan nedbryde det hele (afhængig af hvor stor en produktion laktase man kan producere).

Problemer med skadet tarm kan komme hvis man har problemer med gluten, da det ofte vil føre til skade af tarmvæggen. Derfor ses problemer oftere hos personer der reagere allergisk på gluten og ikke ved det og derfor spiser gluten eller der ved det og stadig spiser gluten.

Symptomer på komælksallergi

Ved klassik allergi for komælk, fremkalder immunsystemet som sagt IgE antistoffer mod komælksporteinen, der frigiver en masse histamin. Ved en klassisk allergi forventer man derfor straks reaktioner, hvor man ser en eller anden reaktion straks efter at mælken er indtaget. Det kan dog være svært med komælk, fordi vi ofte udsættes for løbende hen over dagen – og jo endnu mere babyer. Hvorfor det er vores erfaring at der ofte ses mere konstante reaktioner hos børn.

Men immunsystemet kan også reagere på mælkeproteiner på andre måder. Når Immunsystemet reagerer med IgM og IgG antistoffer (og evt. flere typer) kaldes det instolerence. Den type reaktion sker ofte ikke straks, men lidt længere tid efter og reaktionerne er ofte mildere – men behøver ikke at være det.

Hvis man går over i den mere alternative verden beskrives symptomer som:

  • Træthed, udmattelse,
  • Ofte utilpas, sensitiv, skrigture, high need
  • Ofte syg,
  • feber (uden infektion), influenzaligendende tilstande.
  • Uro, rastløs, hyperaktiv
  • Appetitforstyrrelser, madlede, overspiser,
  • Reluks / gylper meget og også surt / kaster op.
  • Oppustethed, luftgener,
  • Diarre, forstoppelse, svingende afføring, slim i afføringen, blod i afføringen
  • Hævet om øjnene, sorte rander rundt om øjnene, betændelser
  • Øreproblemer, kløe, smerte, væske på ørene, infektioner.
  • Snue, løbende næse, tilstoppet næse unde snot (hævelser), høfeber, ofte forkølet.
  • Astma, hoste, slim, hvæssende vejrtrækning.
  • Svedeture, koldsveder, kolde hænder og fødder.
  • Nældefeber, eksem, kløe, tør hud, udslet, knopper, rød numse mv.
  • Sur og vred, aggressiv
  • Søvnbesvær/søvnforstyrrelse
  • Sen udvikling / indlæringsbesvær

Nyfødt med knopper i ansigtet, der godt kunne være en reaktion på mælk?

Amning til forebyggelse af komælksallergi

EAACI (Det Europæiske Selskab for Allergologi) anbefaler i lighed med ESPHGAN (European Society for Pediatric Gastroenterology, Hepato­logy and Nutrition) amning til alle børn for at forebygge komælksallergi.
Hos allergidisponerede børn, ser man at modermælk i fulde 4 måneder har en fore­byggende effekt i forhold til udvikling af komælksallergi. Efter 4-måne­dersalderen er der ikke påvist en sådan forebyggende effekt. Efter 4-månedersalderen kan allergidisponerede børn ernæres fuldstændig som andre børn. [Amning – en håndbog for sundhedspersonale, sundhedsstyrelsen Muraro et al 2014].

  • Sundhedsstyrelsen: amning/brystmælk nedsætter risikoen for komælksallergi – især hos børn, der er arveligt disponeret for allergi [Ernæring til spædbørn og småbørn – en vejledning for sundhedspersonale, side 26, sundhedsstyrelsen

Der foreligger et enkelt ældre, randomiseret studie, som viser, at allergi­disponerede børn født præmaturt havde signifikant lavere forekomst af komælksallergi, når de blev ernæret med modermælk – eller  donormælk, sammen­lignet med de børn, som fik almindelig modermælkserstatning (komælksbaseret) [Amning – en håndbog for sundhedspersonale, sundhedsstyrelsen Halken 2004].

Proteinindholdet er altid højre i modermælkserstatning end i modermælk fordi komælksprotein er mindre fordøjeligt og har en anden aminosyreprofil end i modermælksprotein [Ernæring til spædbørn og småbørn – en vejledning for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen].

Der er ingen dokumentation for allergiforebyggende effekt af diæt til moderen, hverken i graviditeten eller i ammeperioden. [Amning – en håndbog for sundhedspersonale, sundhedsstyrelsen Halken 2004].

Alternativt; allergivenlig modermælkserstatning til babyer i risiko for allergi eller med komælksallergi

Modermælkserstatning, der er allergivenlig (baseret på højt hydrolyseret protein) anbefales til børn med diagnostiseret komælksallergi eller børn med særlig risiko for udviklling af komælksallergi, hvis barnet ikke ammes. For allergi disponerede børns vedkommende kun de første 4 levemånder [Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale, side 28 og 24, Sundhedsstyrelsen]. Der gives i så fald en recept fra egen læge, hvor man kan få tilskud til de øgede omkostninger (der er nemlig dyrere end almindelig MME).

Sundhedsstyrelsen anbefaler først komælk til børn fra et 1 års alderen

Holdningen til komælk i Danmark er meget positiv, faktisk er der hos mange en holdning til at vi ikke kan leve uden. Eksempelvis at man ikke kan få kalk nok, hvis man ikke får komælk. Det passer selvfølgelig ikke, men det kræver (måske) mere opmærksomhed på hvad man spiser.

Den store gælde for ko-mælk har gjort at Danmark er et at de lande hvor man senest er gået til først at anbefale komælk til babyer efter de er et år, hvor man i andre lande længe har haft de anbefalinger. Faktisk er de anbefalinger først kommer i 2016 [Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen], med de nyeste anbefalinger til spædbørn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

  • Fra ca. 9 måneders alderen kan der gives små mængder komælk i maden. Det samme gælder surmælkdprodukter (maks 1 dl/100 ml i alt pr døgn)
  • Letmælk gives som drikkemælk fra 1 år. Et gennemsnit indtag på ca. 350 ml inkl surmælksprodukter er passende for det 1 årige  barn. Indtaget bør ikke overstige 500 ml dagligt.
  • Produkter med højt proteinindhold som ex skyr, fromage frais, ymer, ylette gives tidligst fra 2 års alderen.

En anden grund til at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler komælk før barnet er et år et at et højt proteinindhold i overgangeskosten ser ud til at disponere til fedme senere i livet.

De flest babyer vokser fra problemer med komælk

Når proteiner skal nedbrydes i tarmen om gøres til brugbare for kroppen, så bliver de delt delt. Et protein består af kæder af aminosyre og i nedbrydningen af proteinet deles det i aminosyre. Aminosyrene drifter ud gennem tarmvæggen og optages i blodbanen, og transporteres videre i kroppen. Man ser personer med allergi reagere på enkelte aminosyre, men oftere er problemet at tarmen er utæt, således at der kan komme hele proteiner ind i kroppen. Eftersom det ikke er meningen kan immunsystemet bliver forvirret og tro at proteinet er skadeligt – og skal ødelægges, på lige fod med en skadelig virus, bakterie eller parasit.

Det forholder sig ofte sådan at tarmvæggen hos nyfødte endnu ikke er helt tæt, jo yngre barnet er i uger (jo  yngre fosteralder/gestationsalder) jo tyndere og/eller jo mere utæt kan tarmvæggen være. Hvilket også vil sige jo dårlige kan barnet klare svær nedbrydelig føde, som mælkeprotein er. Hos voksne kaldes utæt tarm – leaky gut, der også ofte forårsager allergier mod alle mulige typer at proteiner. Forskellen er at børnene vokser sig til en tæt tarm og når den opstår senere er det på grund at noget, at det er sket.

Det at børn vokser sig til en bedre tarm betyder også hos langt de fleste at de vokser sig til at kunne tåle mælkeprotein, selvom de måske ikke kan det som helt små. Kun omkring 1 % af alle danskere har allergi mod komælk og man mener at omkring 1 ud af 10 babyer har det.

Hvad du selv kan gøre

Man kan udelukke mælk fra sin kost – ofte skal det være alt mælk hvis det virkelig skal hjælpe – og se om symptomerne forsvinder – eller om alt fortsætter med at være det samme. Det vil være alt mælk (mælk, smør, ost, flødeost, fløde, yoghurt, skyr mm) og produkter tilført mælk eller mælkeprotein; kan være leverpostej, brød, chokolade men også nogle typer tandpasta er tilført mælkeprotein. Det vil kræve at du læser alle varedeklarationer grundigt for om de indeholder mælk, fløde, valle (mælkeprotein) og kasein (mælkeprotein)

Mælken vil ofte skulle udelukkes 14 dages for at man kan at eller om symptomerne forsvinder, men de fleste vil allerede vide at det er på rette vej efter en uge, hvor det så vil blive bedre i løbet af den næste uge..

Ammer du vil du skulle rense din egen krop for komælksprotien (selv fjerne alt mælk), for at være sikker på at der ikke er komælkeprotein i din brystmælk.

Er det en kortere periode hvor mælken fjerne fra din egen eller dit barns kost, så er der ingen problemer med fejlernæring eller for lidt kalk. Bliver det noget du kommer til at fortsætte med, så skal være opmærksom på at du eller din baby ikke kommer til at mangle noget, eksempelvis kalk. I så fald tal med din læge om det.

Du skal altid være opmærksom på at der er næring nok i den mad en baby får, også hvis det er for en kortere periode, fjernes eksempelvis MME fra din babys grød, skal grøden på anden vis suppleres med ekstra kalorier. Det kan være i form af mere fedtstof.

error: Content is protected !!