Komælksallergi er når immunsystemet reagerer på et eller flere af protein typerne i komælk, som værende farlige for kroppen på en sådan måde at de skal bekæmpes på lige fod med skadelige virus, bakterier og parasitter.
Det giver selvsagt en del problemer i dagligdagen ikke at kunne tåle komælk (uanset om det er ægte allergi man har eller en intolerance) idet rigtig mange fødevare enten består af komælk (herunder både almindelig mælk, fløde, smør og yoghurt) eller er tilsat komælksbaseret ingredienser. For en baby kan det give ekstra store problemer, fordi hovedingrediensen i modermælkserstatning er komælk og der er også ofte komælksprotein i grødpulver m.m.
Komælksallergi versus laktoseintolerence
Komælksallergi er allergi overfor mælkeproteiner. Det hjælper derfor ikke at indtage mælkeprodukter, der er laktosefri, da de stadig indeholder den samme mængde mælkeprotein. Laktose er mælkesukker. Det, der er fjernet fra de produkter, er mælkesukkeret (og ikke mælkeproteinet) i mælken. De produkter hjælper dem der har problemer med at nedbryde laktose/mælkesukker.
Det kan man have hvis ens tarm er beskadiget, således at de små fimrehår der udskiller laktase, der nedbryder laktosen, ikke fungerer. Producerer man for lidt laktase vil man få ondt i maven, når man får mælkesukker (eller for meget mælkesukker), fordi kroppen ikke kan nedbryde det eller ikke kan nedbryde den mængde mælk man har indtaget (afhængig af hvor meget laktase man producerer).
Problemer med skadet tarm kan komme hvis man har problemer med gluten, da det ofte vil føre til skade af tarmvæggen. Derfor ses problemer oftere hos personer der har problemer med gluten.
Symptomer på komælksallergi
Ved klassisk ko-allergi fremkalder immunsystemet IgE antistoffer mod komælksprotein, og der frigiver histamin.
Ved en klassisk allergi forventer man en straksreaktion, hvor man ser en eller anden reaktion, straks efter at mælken er indtaget. Det kan dog være svært med komælk, da vi ofte udsættes for det hyppigt og løbende hen over dagen – og endnu mere babyer. Hvorfor det er vores erfaring, at der ofte ses mere konstante reaktioner hos børn.
Immunsystemet kan også reagere på mælkeproteiner på andre måder end med ægte allergi. Når immunsystemet reagerer med IgM og IgG antistoffer (og eventuelt flere typer) kaldes det intolerance. Den type reaktion sker ofte ikke straks, men efter nogen tid og reaktionerne er ofte mildere – men behøver ikke at være det.
Hvis man går over i den mere alternative verden beskrives symptomer på komælksallergi/intolerance som:
- Træthed, udmattelse,
- Ofte utilpas, sensitiv, skrigeture, high need
- Ofte syg,
- feber (uden infektion), influenzalignende tilstande.
- Uro, rastløs, hyperaktiv
- Appetitforstyrrelser, madlede, overspiser,
- Refluks / gylper meget og også surt / kaster op.
- Oppustethed, luftgener,
- Diarre, forstoppelse, svingende afføring, slim i afføringen, blod i afføringen
- Hævet om øjnene, sorte rander rundt om øjnene, betændelser
- Øreproblemer, kløe, smerte, væske på ørene, infektioner.
- Snue, løbende næse, tilstoppet næse, snot (hævelser), høfeber, ofte forkølede.
- Astma, hoste, slim, hvæsende vejrtrækning.
- Svedeture, koldsveder, kolde hænder og fødder.
- Nældefeber, eksem, kløe, tør hud, udslæt, knopper, rød numse mv.
- Sur og vred, aggressiv
- Søvnbesvær/søvnforstyrrelse
- Sen udvikling / indlæringsbesvær
Nyfødt med knopper i ansigtet, der godt kunne være en reaktion på komælk overført i brystmælken eller fra modermælkserstatning?
Amning til forebyggelse af komælksallergi
Protein i modermælkserstatning er så godt som altid komælksprotein. Proteinindholdet er højere i modermælkserstatning end i modermælk fordi komælksprotein er mindre fordøjeligt og har en anden aminosyreprofil end i modermælk-protein [Ernæring til spædbørn og småbørn – en vejledning for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen].
EAACI (Det Europæiske Selskab for Allergologi) anbefaler i lighed med ESPHGAN (European Society for Pediatric Gastroenterology, Hepatology and Nutrition) amning til alle børn for at forebygge komælksallergi. Hos allergidisponerede børn, ser man at modermælk i fulde 4 måneder har en forebyggende effekt i forhold til at udvikle komælksallergi.
- Sundhedsstyrelsen: amning/brystmælk nedsætter risikoen for komælksallergi – især hos børn, der er arveligt disponeret for allergi [Ernæring til spædbørn og småbørn – en vejledning for sundhedspersonale, side 26, Sundhedsstyrelsen
Efter 4-måneders alderen er der ikke påvist en forebyggende effekt. Efter 4-måneders alderen kan allergidisponerede børn ernæres fuldstændig som andre børn. [Amning – en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen Muraro et al 2014].
Angående babyer der er født for tidligt så foreligger der et enkelt ældre, randomiseret studie, der viser, at allergidisponerede børn født præmaturt havde signifikant lavere forekomst af komælksallergi, når de blev ernæret med modermælk – eller donormælk, sammenlignet med de børn, der fik almindelig modermælkserstatning (komælksbaseret) [Amning – en håndbog for sundhedspersonale, sundhedsstyrelsen Halken 2004].
Der er ingen dokumentation for allergiforebyggende effekt af diæt til moderen, hverken i graviditeten eller i ammeperioden. [Amning – en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen Halken 2004].
Alternativt; allergivenlig modermælkserstatning til babyer i risiko for allergi eller med komælksallergi
Modermælkserstatning, der er allergivenlig (baseret på højt hydrolyseret protein) anbefales til børn med diagnosticeret komælksallergi eller børn med særlig risiko for udvikling af komælksallergi, hvis barnet ikke ammes.
For allergidisponerede børns vedkommende kun de første 4 levemåneder [Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale, side 28 og 24, Sundhedsstyrelsen].
Der gives i så fald en recept fra egen læge, hvor man kan få tilskud til de øgede omkostninger (der er nemlig dyrere end almindelig MME).
Sundhedsstyrelsen anbefaler først komælk til børn fra et 1 års alderen
Holdningen til komælk i Danmark er meget positiv, faktisk er der hos mange en holdning til, at vi ikke kan leve uden. Eksempelvis at man ikke kan få kalk nok, hvis man ikke får komælk. Det passer selvfølgelig ikke, men det kræver (måske) mere opmærksomhed på, hvad man spiser.
Det har gjort at Danmark er et at de lande der senest har udsat opstarten på komælk til barnet er et år, hvor man i andre lande længe har haft anbefalingen. Faktisk er den anbefaling først kommet i Danmark i 2016 [Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen], med de nyeste anbefalinger til spædbørn.
Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- Fra ca. 9 måneders alderen kan der gives små mængder komælk i maden. Det samme gælder surmælksprodukter (maks 1 dl/100 ml i alt pr døgn)
- Letmælk gives som drikkemælk fra 1 år. Et gennemsnit på cirka 350 ml inkl. surmælksprodukter er passende for det 1 årige barn. Indtaget bør ikke overstige 500 ml dagligt.
- Produkter med højt proteinindhold som eksempelvis skyr, fromage frais, ymer, ylette gives tidligst fra 2 års alderen.
En anden grund til at Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler komælk før barnet er et år er at et højt proteinindhold i overgangskosten ser ud til at disponere til fedme senere i livet og komælk er høj på protein.
De flest babyer vokser fra problemer med komælk
Når proteiner skal nedbrydes i tarmen og gøres brugbare for kroppen, spaltes de i mindre stykker. Et protein består af kæder af aminosyre og i nedbrydningen af proteinet deles det i aminosyre. Aminosyrerne drifter ud gennem tarmvæggen og optages i blodbanen, og transporteres videre i kroppen. Man ser personer med allergi reagere på de enkelte aminosyre, men oftere er problemet at tarmen er utæt, således at der kan komme hele proteiner ind i kroppen. Eftersom det ikke er meningen, kan immunsystemet blive forvirret og tro at proteinet er skadeligt – og skal ødelægges, på lige fod med en skadelig virus, bakterie eller parasit.
Det forholder sig ofte sådan at tarmvæggen hos nyfødte endnu ikke er helt tæt. Jo yngre barnet er i uger (jo yngre fosteralder/gestationsalder) jo tyndere er tarmvæggen og/eller jo mere utæt kan tarmvæggen være. Hvilket også vil sige, jo dårlige kan barnet klare svært nedbrydelig føde, som mælkeprotein er.
Hos voksne kaldes utæt tarm – leaky gut, der også hos voksne ofte forårsager allergier mod proteiner/fødevarer. Forskellen er at børnene vokser sig til en tæt tarm, hvor den hos voksne er opstået på grund af et problem. Det at børn vokser sig til en bedre tarm betyder også at langt de fleste børn vokser sig til at kunne tåle mælkeprotein, selvom de måske ikke kan det som helt små.
Kun omkring 1 % af alle danskere har ægte allergi mod komælk og man mener at omkring 1 ud af 10 babyer har det.
Hvad du selv kan gøre
Man kan udelukke mælk fra kosten – ofte skal det være ALT mælk, hvis det virkelig skal hjælpe – og se om symptomerne forsvinder eller om de fortsætter med at være det samme. Det vil være alt mælk (mælk, smør, ost, flødeost, fløde, yoghurt, skyr mm) og produkter tilført mælk eller mælkeprotein; kan være leverpostej, brød, chokolade men også nogle typer tandpasta er tilført mælkeprotein. Det vil kræve at du læser ALLE varedeklarationer grundigt for at se om de indeholder mælk, fløde, valle (mælkeprotein) og kasein (mælkeprotein). Allergener skal være mærket med fed skrift eller STORE bogstaver.
Mælken vil ofte skulle udelukkes i 14 dage, for at man kan se om symptomerne forsvinder, men de fleste vil allerede vide at det er på rette vej efter en uge.
Ammer du vil du skulle rense din egen krop for komælksprotein (selv fjerne alt mælk fra din kost), for at være sikker på at der ikke er komælksprotein i brystmælken.
Forholdsregler hvis du fjerner ko-mælk fra kosten
Er det en kortere periode hvor mælken fjernes fra din egen eller dit barns kost, er der ingen problemer med fejlernæring eller for lille kalktilførsel. Bliver det noget du eller din baby kommer til at fortsætte med, skal du være opmærksom på at du eller din baby ikke kommer til at mangle noget, eksempelvis kalk. I så fald tal med din læge, der er forholdsregler du skal tage.
Du skal altid være opmærksom på, om der er næring nok i den mad, din baby får, også hvis det er for en kortere periode. Fjernes eksempelvis MME fra din babys grød, skal grøden på anden vis suppleres med ekstra kalorier. Det kan være i form af mere fedtstof.
Brystmælk vil altid have samme mængde protein uanset om du drikker mælk eller ej. MME vil bestå af samme mængde protein selvom proteinet måske er spaltet eller måske en anden type protein end den fra komælk.
