“For mig udspiller godt jordemoderi sig i spændingsfeltet, hvor familier fødes: Hvor kvinder bliver til mødre, hvor mænd bliver til fædre og hvor børn folder sig ud som unikke væsener.”
Lotte Drechsler, jordemoder.
Jordemoder & massageterapeut
På Det Private Barselshotel ser jeg muligheden for via godt håndværk, høj faglighed, tid og omsorg for den enkelte familie at hjælpe det gode familieliv i gang.
Jeg ved ikke præcist, hvornår det gik op for mig, at jeg skulle være jordemoder – på en måde har det bare altid været der. Lysten til at blive en god (jordemoder) håndværker.
Jeg er uddannet jordemoder i 2004 og har arbejdet i Aalborg og Herning. Jeg har hentet erfaring på fødegangen, på barselsgangen, i obstetrisk ambulatorium, i kendt jordemoderordning med fokus på tvillingegravide og kvinder med fødselsangst, i jordemoderkonsultationer og lavet fødselsforberedelse.
I 2019/2020 uddanner jeg mig til IBCLC-ammevejleder.
Sideløbende med mit jordemodervirke har jeg taget en to-årig massageterapeut uddannelse med speciale i graviditets-, og efterfødselsmassage og haft egen klinik fra 2009-2015. Her har jeg blandt andet afhjulpet bækkensmerter, plukkeveer og væskefyldte ben.
Jeg har altid lavet gymnastik, jeg har en lederuddannelse og har undervist hundredevis af børn i alle aldre.
Jeg er gift og har 3 skønne børn: Frida (2005), Kasper (2007) og Jakob (2013). Alle 3 børn er født ved lange, men normale fødsler.
Lotte Drechsler, jordemoder.