HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Livmoderen (uterus) – et fantastisk organ

En livmoder kaldes i fagsprog for uterus, og er det organ i kvinden, hvor barnet vokser, fra det befrugtede æg sætter sig fast og frem til fødslen. En livmoder består af et hulrum omgivet af muskelfibre – ligesom hjertet. Der er dog ikke regelmæssig aktivitet i livmoderen før under fødslen, kaldet veer. I hulrummet sætter det befrugtede æg sig fast og vokser sig i løbet af 8 1/2 måned til et barn, der fødes (eller forløses ved kejsersnit).

Livmoder, med æggeleddere og æggestokke, samt sædceller på vej op til ægget i æggestokken:

Livmoder (uterus) med æggeledere og æggestokke

Den nederste del af livmoderen kaldes livmoderhalsen, der går lidt ned i skeden. Livmoderhalsen er forbundet til skeden (vagina). Det er gennem skeden og livmoderhalsen, at sædcellerne svømmer for at kunne befrugte ægget. Livmoderhalsen kan mærkes nedefra og findes i toppen af skeden.

Fra toppen af livmoderen udgår æggelederne, hvor de fleste befrugtninger sker. Æggelederne fører til æggestokkene, hvor æggene modnes og løsnes i forbindelse med den normale menstruationscyklus.

Det er i slimhinden graviditeten sidder

Indvendig er livmoderen beklædt med en slimhinde, også kaldet endometrium.

Når man ikke er gravid, udstødes livmoderens slimhinde cirka en gang om måneden, nemlig ved hver menstruation.

Når man er gravid er det i slimhinden (og ikke selve livmoderen), at det befrugtede æg sætter sig fast. Det har den fordel, at moderkagen sammen med slimhinden kan “skrælles af” efter fødslen og fødes. På den måde kan livmoderen “genbruges”, således at man kan få mere end bare en enkelt baby.

Det sker en sjælden gang imellem at graviditeten er vokset ind i selve livmodermusklen – fastsiddende moderkage. Det vil man opdage, når moderkagen fødes, hvilket kan give problemer med kraftig blødning efter barnet er født.

Livmoderen vokser enormt i graviditeten

Når det befrugtede æg ankommer til livmoderen og sætter sig fast i livmoderslimhinden, har det delt sig til omkring 20 celler.

Hvor celleklumpen sætter sig fast vil moderkagen opstå – den vil forsyne din baby med ilt og næringsstoffer via navlestrengen. Cellerne vil, efter implantationen, blive ved at dele sig, og på forunderlig vis som dagene går, blive til en baby på omkring 3600 gram.

Det betyder, at en livmoder i graviditeten skal vokse enormt –  og det kan den.

En livmoder er før graviditeten på størrelse med en mandarin og sidder gemt under skambenet (symfysen). I slutningen af graviditeten vil den være på størrelse med en fodbold, og toppen af livmoderen, kaldet fundus, vil ligge helt oppe ved ribbenene og have skubbet tarme og ander organer ud til siden.

Det er muskelfibrene i livmoderen, der strækker sig, når livmoderen vokser. De bliver længere og tyndere i takt med, at barnet i livmoderen bliver større.

Livmoderen hedder uterus på latin, og du kan her se, hvordan livmoderen ligger helt nede ved skambenet før graviditeten og næsten oppe ved brystet i slutningen af graviditeten. Bemærk ligamenterne – livmoderens ophæng.

Din jordemoder og læge vil i graviditeten holde øje med, at din livmoder og dermed din baby vokser som den skal, ved at måle symfyse-fundus målet; afstanden fra dit skamben (symfysen) til fundus – toppen af livmoderen øges, som det skal.

Livmoderen er holdt fast af elastiske bånd

Livmoderen er hægtet fast inde i kroppen på de omkringliggende knogler. Ophænget kaldes ligamenter og er en slags elastikker, idet de kan give sig. Ligamenterne trækkes i takt med, at din baby og livmoderen vokser. Nogle mærker det ved ligamentsmerter, der er rare at kende til, da men ellers let kan få sig en slem forskrækkelse.

Ligamenterne begrænser livmoderens bevægelighed. På den måde undgår barnet alt for høj søgang, når livmoderen bliver større, og inden den er så stor, at den holdes på plads af huden og den trange plads.

Andre artikler om graviditet

 

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

to bøger

Vær godt forberedt på din babys ankomst med Babyinstituttets Ammebog, så du har styr på amningen og Nyfødtbogen, så du er klar til babys ankomst. Klik her 

Besøg Webshoppen

Lad os holde kontakten

error: Content is protected !!