Let søvn / stadie 1 og 2 i NREM søvnen

I søvnens første og andet stadie vil din baby begynde at glide ind i søvnen. Øjnene vil begynde at glide i og musklerne i kroppen begynder at slappe af. Din baby vil måske ligge og bevæge sig og sige lyde. Har din baby eksempelvis en bøvs, der sidder og klemmer, vil du kunne se, at noget hele tiden forhindrer din baby i at glide helt ind i søvnen. Din baby vil i så fald skulle op og af med luften, før han eller hun kan sove.

Kroppen kan også spjætte i stadie 1 og 2 af søvnen. For små børn, der stadig ligger på ryggen og sover vil det ofte betyde at moro-refleksen vil udløses. Refleksen er også kaldet faldrefleksen, og giver barnet en oplevelse af at falde bagover – eller at blive tabt. For mange børn er denne fornemmelse så ubehagelig, at barnet ikke vil kunne falde i søvn og også vil kunne blive vækket af den – nogle vil også begynde at græde.

Det er forskelligt, hvor lang tid de første to stadier tager – altså hvor lang tid det tager for din baby at falde ind i søvnen. Men det plejer at tage omkring 10 minutter for en større baby.

Nogle babyer tager lang tid om at falde i søvn

For nogle babyer kan det være svært at lukke øjnene, hvilket er nødvendigt for at kunne sove. Det skyldes at de visuelle centre i hjernen ofte er ret overspeedet hos små børn, da det er en kæmpe mængde indtryk, der kommer ind den vej.

Børn der er meget motorisk urolige kan også holde sig selv fra at gå fra den lette søvn og videre ind i den dybe søvn. De holder simpelthen sig selv vågne (hjernen vågen) ved at ligge og bakse med arme eller ben.

Hos børn med soveskræk, der betyder, at de ikke kan lide at gå ind i den dybe søvn, ser man ofte, at de gentagne gange hopper ud af søvnen (for at undgå at gå ind i den dybe søvn) i stedet for “bare” at lade sig  glide ind i søvnen. Det samme problem ses ved børn med fysisk ubehag, hvor det så i stedet er kroppen der forstyrrer dem og hinder dem i at glide ind i søvnen.

I alle tilfælde kan man se, at de to første søvnstadier – den lette NON-REM søvn tager rigtig lang tid for barnet. Man kan sige at barnet “spilder” en masse dyrebar tid på at prøve at sove, uden rigtig at sove (og få den gavn søvnen giver), og det derfor skal løses. Den lette søvn er nemlig kun let – hverken dyb søvn eller drømmesøvn, der begge gør en masse for hjernen.

Det at kunne lukke hjernen ned og gå ind i søvnen er en egenskab der kan læres. Primært gælder det om at barnet, kroppen og hjernen ved, hvad der skal gøre, men det har også meget at sige om betingelserne omkring barnet er skabt for at kunne det.

Let søvn efter en overgang

Søvnen består af søvncyklusser, der for det lille barns vedkommende er omkring 45 minutter. Mellem to søvncyklus er en overgang, hvorfra barnet enten vågner helt op eller sover videre. Det vil sige sig går fra REM søvnen ind i den lette søvn i den næste søvncyklus. Når en baby igen når til 1. og 2. stadie i søvnen – den lette søvn, så vil de fleste babyer ligge og møffe og bevæge sig, så godt som de kan for at flytte mad og luft rundt i mave-tarmsystemet, slå en prut eller et større barn (og voksne) vil måske skifte til en anden sovestilling.

Man kan, hvis man ikke ved bedre, nemt blive snydt og tænke, at ens baby er på vej til at vågne eller er vågen. Du skal være påpasselig med at tage din baby op, før du er helt sikker på, at din baby er rigtig vågen, da din baby måske bare er ved at gå over i den næste søvncyklus.

Klarer din baby ikke overgangen fra den ene søvncyklus til den anden (og lykkes det ikke dig at hjælpe din baby videre), så vil din baby vågne. Der er fint, hvis din baby har sovet længe og går ud af søvnen, fordi han eller hun er udhvilet. Men hvis din baby kun har sovet en enkelt cyklus – der frataget den tid det tager at komme ind i søvnen, vil sige sig omkring 30-45  minutter, så vil det ofte SLET ikke være nok søvn (hvile, restitution og udrensning), hverken for hjernen eller kroppen.

Tænd og sluk kontakten

Det at kunne lukke hjernen ned og gå ind i søvnen er en egenskab der kan læres. Tænd og sluk kontakten – eller flip-flop kontakten gør, at man kan skrifte hurtigt mellem den sovende og vågne tilstand. Den gør, at man undgår længere perioder af sløvhed og halvvågen tilstand mellem søvn og vågenhed.

  • Adrenalin (epinephrin) er et at de primære stresshormoner i kroppen, der udvaskes under søvnen.
  • Nordadrenalin (norepinephrin) er hjernens modstykke til kroppens adrenalin (epinephrin).

Stress – fysisk stress og en speedet hjerne vil have en negativ indvirkning på tænd og sluk kontakten. Det vil gøre det sværere at slukke og gøre det nemmere at være tændt – og tænde. Barnet er i en alarmberedskabstilstand fysisk og hjernemæssigt. Her vil det kræve stor hjælp fra forældrene, og at du ved, hvordan du hjælper dit barn. Sagen er nemlig den, at søvnen renser kroppen og hjernen for stresshormoner – og når man så er for meget “på” (og sover for lidt) så vil kroppen og hjernen blive frarøvet den mulighed og man vil bevæge sig en en negativ spiral med ophobning af stresshormoner i hjernen og kroppen. Dette vil gøre det sværere og sværere at sove.

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.