fbpx

Let søvn / stadie 1 og 2 i NREM søvnen

I søvnens første og andet stadie vil din baby begynde at glide ind i søvnen. Øjnene vil begynde at glide i og musklerne i kroppen begynde at slappe af. Din baby vil måske ligge og bevæge sig og sige lyde. Har din baby eksempelvis en bøvs, der sidder og klemmer, vil du kunne se, at noget hele tiden forhindrer din baby i at glide helt ind i søvnen. Din baby vil i så fald skulle op og af med luften, før han eller hun kan glide ind i søvnen.

Kroppen kan også spjætte i stadie 1 og 2 af søvnen. For små børn, der stadig ligger på ryggen og sover vil det ofte betyde at mororefleksen vil udløses. Refleksen er også kaldet faldrefleksen, og giver barnet en oplevelse af at falde bagover – eller at blive tabt. For mange børn er denne fornemmelse så ubehagelig, at barnet ikke vil kunne falde i søvn og vil også kunne blive vækket af den. Nogle vil begynde at græde.

Det er forskelligt, hvor lang tid de første to stadier tager – altså hvor lang tid det tager for din baby at falde ind i søvnen. Men det plejer at tage omkring 10 minutter for en større baby.

Nogle babyer tager lang tid om at falde i søvn

For nogle babyer kan det være svært at lukke øjnene, hvilket er nødvendigt for at kunne sove. Det skyldes at de visuelle centre i hjernen ofte er ret overspeedet hos små børn, da det er en kæmpe mængde indtryk, der kommer ind den vej.

Børn der er meget motorisk urolige kan også holde sig selv fra at gå fra den lette søvn og videre ind i den dybe søvn. De holder simpelthen sig selv vågne (hjernen vågen) ved at ligge og bakse med arme eller ben.

Hos børn med soveskræk, der dækker over børn der er bange for at gå ind i den dybe søvn, ser man ofte, at de gentagne gange hopper ud af søvnen (for at undgå at gå ind i den dybe søvn) i stedet for “bare” at falde i søvn. Det samme problem ses ved børn med fysisk ubehag, hvor det så i stedet er kroppen der forstyrrer dem og hinder dem i at glide ind i søvnen.

I alle tilfælde kan man se, at de to første søvnstadier – den lette NREM søvn tager rigtig lang tid for barnet. Man kan sige at barnet “spilder” en masse dyrebar tid på at prøve at sove, uden rigtig at sove (og få den gavn søvnen giver), og det derfor skal løses. Den lette søvn er nemlig kun let – hverken dyb søvn eller drømmesøvn, der begge to gør en masse godt for den der sover.

Let søvn efter en overgang

Søvnen består af søvncyklusser, der for det lille barns vedkommende er omkring 45 minutter. Mellem to søvncyklus er en overgang, hvorfra barnet enten vågner helt op eller sover videre. Det vil sige sig går fra REM søvnen ind i den lette søvn i den næste søvncyklus. Når en baby igen når til 1. og 2. stadie i søvnen – den lette søvn, så vil de fleste babyer ligge og møffe og bevæge sig, så godt som de kan for at flytte mad og luft rundt i mave-tarmsystemet, slå en prut og et større barn (og voksne) vil måske skifte til en anden sovestilling.

Man kan, hvis man ikke ved bedre, nemt blive snydt og tænke, at ens baby er på vej til at vågne eller er vågen. Du skal være påpasselig med at tage din baby op, før du er helt sikker på, at din baby er rigtig vågen, da din baby måske bare er ved at gå over i den næste søvncyklus.

Klarer din baby ikke overgangen fra den ene søvncyklus til den anden (og lykkes det ikke dig at hjælpe din baby videre), så vil din baby vågne. Der er fint, hvis din baby har sovet længe og går ud af søvnen, fordi han eller hun er udhvilet. Men hvis din baby kun har sovet en enkelt cyklus – der frataget den tid det tager at komme ind i søvnen, har sovet omkring 30-45  minutter, så vil det ofte SLET ikke være nok søvn (hvile, restitution og udrensning), hverken for hjernen eller kroppen.

Tænd og sluk kontakten

Det at kunne lukke hjernen ned og gå ind i søvnen er en egenskab der kan læres. Tænd og sluk kontakten – eller flip-flop kontakten gør, at man kan skifte hurtigt mellem den sovende og vågne tilstand. Den gør, at man undgår længere perioder af sløvhed og halvvågen tilstand mellem søvn og vågenhed.

  • Adrenalin (epinephrin) er et at de primære stresshormoner i kroppen, der udvaskes under søvnen.
  • Nordadrenalin (norepinephrin) er hjernens modstykke til kroppens adrenalin (epinephrin).

Stress – fysisk stress og en speedet hjerne vil have en negativ indvirkning på tænd og sluk kontakten. Det vil gøre det sværere at slukke og gøre det nemmere at være tændt – og at tænde. Barnet er i en alarmberedskabstilstand fysisk og hjernemæssigt. Her vil det kræve stor hjælp fra forældrene, og at du ved, hvordan du hjælper dit barn til søvn. Sagen er nemlig den, at søvnen renser kroppen og hjernen for stresshormoner – og når man er for meget “på” (og sover for lidt) så vil kroppen og hjernen blive frarøvet den mulighed. Man vil bevæge sig i en negativ spiral med ophobning af stresshormoner i hjernen og kroppen, der vil gøre det sværere og sværere at sove.

Hvad jeg selv kan gøre for min babys søvn

Det at kunne lukke hjernen ned og gå ind i søvnen er ikke lige let for alle babyer. For nogle kommer det helt naturligt og for andre ikke. Det er også normalt at netop det at kunne gå ind i søvnen udfordres, så den baby der HAR kunne det, måske efter et udviklingsspring ikke længere kan det. Der er simpelthen for meget tryk på oppe i hjernen til at det barnet kunne FØR den nye (hjerne)tilstand kan bruges / dur i forhold til den tilstand barnet hjernemæssig er nu. Ligesom det at finde ind i søvnen først på dagen er lettere end sidst på dagen, hvor hjernen er mere “fyldt”. De børn der ikke længere kan skal lære det, eller genlære det i den nye (hjerne)tilstand. Primært gælder det om at hjernen, kroppen og barnet ved, hvad der skal gøres for at falde i søvn.

Det har dog også meget at sige om betingelserne omkring barnet er skabt for at kunne falde i søvn, er barnet mæt? Med masser af den fede mælk i maven? Er barnet bøvset af? At der ikke er for meget luft i tarmene. Alt sammen tilstande der vil give ubehag og gøre det sværere at falde i søvn – gå ind i søvnen.

Virker det som om din baby nærmest er bange for at gå ind i søvnen, så kan du hente mere viden om det fænomen vi kalder soveskræk her ⇒

Ønsker du at lære din baby god søvn og gode sovevaner, og synes du vejen derhen er svær eller ensom, så er der ikke noget vi hellere vil end at hjælpe dig! Det er vores sove-jordemoder Karen du kommer til at følges med – online, så det er super nemt at deltage selv med en træt baby på armen.

Andre artikler om babys-søvn

Andre artikler, der kunne have din interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. Hun startede Baby Instituttet tilbage i 2009. Hun er forfatter til et hav af artiklerne og til flere af Baby Instituttets bøger. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.