fbpx

Blog

Det er ikke i orden!

Måske jeg bare har lange patter eller er præ-menstruel, men…

Det danske flag

Det danske flagI anledning af, at det er 100 år siden, at kvinderne fik stemmeret, er jeg blevet bedt om at holde en grundlovstale til en grundlovsfest, fordi Danmark fik sin første grundlov d. 5 juni 1849.

Jeg har, siden jeg fik den ære, gransket min hjerne for, hvad jeg dog skulle finde på at tale om. Rammen var, at jeg måtte tale om ALT, jeg havde på hjertet. Men det ved jeg godt ikke passer – det ville simpelthen tage resten af ugen eller måneden.

Men rammen for talen er, at jeg må tale om det, jeg har på hjertet.

En tale om babyer

Min første tanke var selvfølgelig at tale om babyer, fordi jeg på det plan nok minder en del om Niller i filmen DEN ENESTE ENE – han taler altid om køkkener. Jeg ved bare ikke noget om køkkener men derimod ret meget om babyer – helt fra undfangelsen, og til de er omkring et år.  Og om det at blive og være forældre.

I så fald ville jeg tale om, at forældrene for barnet er lige som det samfund, der er rundt om babyen. Og at regler og gentagelser for en baby hjælper til at mindske den energi, der bliver bundet til den helt fundamentale overlevelse – og dermed istedet frigiver energi til udvikling. Energi til simpelthen at nå længere,  blive dygtigere og kunne klare sig bedre.

Men jeg fik problemer med den vinkel, for godt nok er det jo meget sødt, når Niller, i sin bryllupstale i DEN ENESTE ENE,  sammenligner Sus med et køkken –  men vi jo godt , at det kun gælder på film. Det er kedeligt, når et menneske er ensporet. Og det, at han altid taler om køkkener, er bestemt et træk ved ham, der bliver svært at elske år efter år.

Det var derfor, jeg gik fra den vinkel.

En grundlovstale om ligestilling

Så var der jo selve grunden til, at det blev mig, der skulle holde grundlovstale.

100 året for kvindernes stemmeret. Her kunne jeg tale om, hvor langt vi er kommet i Danmark. At vi nu har en dansk dronning (og en fransk prins, som vi ikke kan lide og derfor ikke vil give de samme beføjelser som en prinsesse får, når hendes mand bliver konge, nemlig en ny titel). Eller jeg kunne tale om alle de kvinder, der har indtaget den politiske bane – og at vi nu er kommet så langt, at vi har fået vores første kvindelige statsminister.

Men det var ikke, hvad jeg havde på hjertet.

Jeg fik problemer, fordi jeg synes, at min grundlovstale skulle være opløftende og positiv – en grundlovstale til en sommerfest på en solskinsdag.

For hvis jeg skal være helt ærlig, så skammer jeg mig over, at det kun er 100 år siden, at kvinder fik stemmeret i Danmark. Det er selvfølgelig en kæmpe sejr, at de overhovedet fik det, men man behøver ikke ligefrem at feste og fejre, at man har været så tykhudet, fejlsporet og kvindeundertrykkende i alle de foregående år.

Hvor mange år har Danmark eksisteret…

Og det er altså så langt, vi er kommet. At en genetisk tilfældig bestemmelse i livmoderen hos den frugtbare kvinde bliver afgørende for, hvordan hendes barns liv kommer til at forme sig – fordi kvinder ser fysiologisk anderledes ud end mænd. Og hvor ofte går kritikken ikke stadigvæk på kvinders ydre – også i politik – selvom jeg da nok kan komme på et par mænd – også på den politiske bane – der ikke tager sig så heldigt ud.

Og det er jo stort, at kvinderne på bare 100 år er kommet sådan efter det i politik. At vi har en kvinde siddende både på regentposten og på statsministerposten.

Men det er ikke der, jeg kommer til daglig.

Der hvor jeg kommer, mærker jeg det ikke.

Det jeg oplever er, at alle de job – som primært er kvindejob er lavere betalt. Og det er ikke, fordi de kræver en kortere uddannelse eller mindre hjernekapacitet. Hvad får eksempelvis en murer i timen i forhold til en frisør? Engang var lægefaget et mandefag, men nu er der et flertal af kvindelige læger – og hvad er der sket med lønnen. Den er stort set ikke steget siden.

Det jeg ser er, at danske soldater, som frivilligt tager ud i verden med deres våben og fredsflag får forberedelse, har præster og psykologer med sig, får en fin løn, mens de er afsted. Og at der er krisehjælp og opfølgning når de kommer hjem – også til deres familie. Hvorimod kvinder, som sikrer landets opretholdelse ved at bære, føde og passe deres børn, ingen forberedelse får. Og de bliver smidt ud af fødestuen lige efter fødslen eller efter kort ophold på barselsgangen eller patienthotellet, hvor de mest har passet sig selv. Og derhjemme må de hver især selv må kæmpe for at kunne amme, så deres baby kan overleve. De må altså hver især – nærmest i en tilstand af granatchok – selv opfinde den dybe tallerken, for at kunne give deres baby den bedste start på livet og de bedste betingelser, mens de selv får løn og barselsdagpenge. Og hvis de vil gøre mere end det, er det for egen regning.

I min verden høster man, som man sår, og et samfunds fremtid afhænger af de børn, det lykkes det pågældende samfund at bringe op. Det er næste generation, der skal føre selve samfundet videre – og det drejer sig derfor ikke kun individer, der gerne vil videreføre deres gener.

Måske jeg bare har lange patter eller er præ-menstuel

Jo mere jeg har tænkt, jo mindre optimistisk og positiv synes jeg, at min grundlovstale blev.

Det kan selvfølgelig være fordi, jeg har fået lange patter af alt det, jeg har set og oplevet. Eller måske er det bare fordi, jeg er præ-menstruel. Eller irrationel,  alt for emotionel eller lytter for meget til min intuition.

Men på vej hjem i bilen i går, besluttede jeg mig for at takke nej til at holde grundlovstalen her på 100 året for kvindernes valgret, give ordet til en anden, måske en mand der bedre ville kunne bevare optimismen og den positive stemning.

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. Hun startede Baby Instituttet tilbage i 2009. Hun er forfatter til et hav af artiklerne og til flere af Baby Instituttets bøger. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.