fbpx

“De er oprigtige nysgerrige på babyer og deres trivsel – de brænder for at vores børn skal have de bedste betingelser fra starten, og de er ikke tilfredse med, at bare fordi noget er ”normalt”, så er det OK! De taler til vores børn, som var de små voksne, hvorfra de forventer et nuanceret og reflekteret svar. Med andre ord: De SER vores børn, de FORSTÅR dem og de HJÆLPER dem. ”

-Alexandra, mor til Coco

 

Gensynsglæde på hotellet

I en travl hverdag med lange arbejdsdage og 3 aktive børn, var det pusterum vi fik ude på Baby Instituttet, uden sammenligning, noget af det bedste vi nogensinde har gjort – for os selv, for vores nyfødte pige, Coco og for de ældre søskende, som var derhjemme.

Da det banker på døren første gang, er det jordemoder Lotte, der kigger ind. Med åbne arme og et varmt smil, kommer hun hen for at ønske os et stort tillykke med vores lille pige. Lotte er humoristisk, energisk, empatisk og frem for alt, en super professionel kvinde, der brænder for sit fag. Hun tog også imod os, da vi to år tidligere kom med vores søn, Hugo – så gensynsglæden ville ingen ende tage.

I Lottes nærvær, såvel som hos de andre jordemødre på Baby Instituttet, er der ingen spørgsmål, som er for dumme. Deres viden er enorm. De er oprigtige nysgerrige på babyer og deres trivsel – de brænder for at vores børn skal have de bedste betingelser fra starten, og de er ikke tilfredse med, at bare fordi noget er ”normalt”, så er det OK! De stiller sig kritiske overfor, at nyfødte godt må tabe sig op til 10 % efter fødslen, de tror på at gulsot også skal kureres med mad, mad og mere mad, og så taler de til vores børn, som var de små voksne, hvorfra de forventer et nuanceret og reflekteret svar. Med andre ord: De SER vores børn, de FORSTÅR dem og de HJÆLPER dem.

En lille stille oase, hvor tiden er guld og hvor hjælpen altid kun er 2 min væk

For os var der mange grunde til at vi forhåndsbestilte nogle dage på Baby Instituttet. Ud over at være et tiltrængt pusterum i en hverdag fyldt med børn, gøremål, arrangementer, vasketøj og madlavning, så vidste jeg fra mit forrige barn, at jeg har en tendens til at overproducere mælk efter fødslen. Med det samme vi kom ind på Baby Instituttet, fik jeg hjælp til at reducere mængden af mælken, så den kom til at passe til Cocos behov – derved undgik jeg brystbetændelse og Coco lærte at amme korrekt helt fra starten.

I takt med at Coco tabte sig lidt imens vi var på hospitalet, var hun ved at udvikle gulsot da vi ankom til hotellet – også denne situation blev der taget hånd om med det samme. Med ihærdighed og utallige amninger nonstop, fik Lotte i løbet af to døgn, fjernet det gullige skær i Cocos øjne og på hendes hud.På det fysiske plan, var Baby Instituttet også en sand gave. SØVN for både mor, far og baby, står højt på jordemødrenes prioritetsliste, hvilket betyder at der udarbejdes et nøje detaljeret ”sove og ammeskema” til barnet. Coco lærte fra day one, at man skal sove om natten og være vågen om dagen. Denne rytme gav mig mulighed for at sove i op til 4 timer i træk, hvilket bevirkede at jeg kunne restituere langt hurtigere end hvis jeg havde problemer med flere amninger midt om natten. Jeg er overbevist om at den ro og hvile, gjorde verden til forskel for helingsprocessen af min krop.

På det mentale plan, var stedet med til at give plads og tid til at reflektere over hvad som lige var sket at man var blevet forældre – igen! Der var tid til at kigge Coco dybt i øjnene og mærke følelsen af stor, stor ubetinget lykke. Øjeblikke man aldrig vil glemme eller være foruden….

Gensynsglæde derhjemme

Da vi kom hjem, var det med en kæmpe ro i sindet, overskud på den mentale konto og en glad, mæt og forstået baby. Vi var klar til at åbne vores arme og omfavne vores tre større børn, der stod forventningsfulde i døren og ventede på os og vores nye liv, som skulle til at begynde.
Hvis bare alle nyfødte og nybagte forældre kunne få den hjælp som vi fik….

Alexandra, mor til Coco