fbpx

“Vi har idag en baby der falder i søvn af sig selv, både dagslure og ved aftenputningen, til tider med minimal hjælp.”

-Mille, mor til Konrad

For det første, TAK !

Vi har idag en baby der falder i søvn af sig selv, både dagslure og ved aftenputningen, til tider med minimal hjælp. Dette i sig selv har givet vores lille familie en enorm frihed, da jeg nu har meget nemmere ved det og armene fri til min 2 årige søn også. Dette betyder alt, da han jo også er så lille at han har brug for sin mor til at lege med og putte hos, og ikke kun en mor der går ude i regnen og triller barnevogn, eller som sidder med en sovende lillebror i armene. Min store søn har fået en mor, som nu kan overskue at give ham fridage fra vuggestuen, og holde ham hjemme sammen med lillebror, fordi at det med søvnen ikke er et projekt. I har givet mig redskaberne til at blive en bedre mor, for begge mine børn, og for det er jeg virkelig taknemmelig. Vi mangler stadig at min mindste tager nogle længere lurer, men det er jeg overbevist om kommer, vi er oppe på lidt over en time nu, hvor der førhen var max 40 min.

Helt lavpraktisk, så fungerer videoerne godt, jeg elsker at tingene bliver vist sådan hands-on agtigt( primært trin 5), og ikke kun fortalt. Det visuelle gør det nemmere at omsætte selv. En anden ting/person som er helt fantastisk, er dig Karen. Din tilgang og positive energi smitter af på dit arbejde, og giver en følelsen af at det nok skal lykkes.

Mille, mor til Konrad