Din lille baby ligger der, så lille og helt ubeskyttet, men så alligevel ikke…… For en masse absolut effektive forsvarssystemer er allerede i gang, og de vil beskytte din baby mod alskens påvirkninger, der slet ikke kan ses. Her i blandt alle de virusser og bakterier, som efteråret og vinteren ofte byder på.

Kroppens forsvarssystem, baby uden tøj

Det helt nyfødte barn…

Inde i livmoderen får barnet de antistoffer, der er i stand til at passere fra moderen til babyen via moderkagen. Efter fødslen fortsætter det nyfødte barn med at få antistoffer fra modermælken. Antistoffer er stoffer – et slags våben – som kroppen bruger til at bekæmpe sygdomsfremkaldende virus, bakterier og parasitter. De beskytter altså barnet mod sygdomme. Der er især en masse antistoffer i råmælken, således at det helt nyfødte barn får et ordentligt skud beskyttelse ved sit første møde med verden udenfor livmoderen – se det er smart.

Som dagene går, bliver barnet koloniseret (“forurenet”) med kendte bakterier, nemlig gode bakterier fra moderen og faderen. Disse bakterier sætter sig på barnets hud og i barnets tarm, så der ikke rigtigt er plads til at fremmede eller skadelige bakterier kan finde plads til at etablere sig.

Kroppens egne forsvarssystemer udvikles

Kroppen er på mange måder smart indrettet, så selvom en nyfødt baby er lille, helt ny og skal beskyttes, så går der ikke længe før kroppen gradvist bliver mere og mere robust overfor, hvad den end må møde. Især på huden og ved alle kropsåbninger er der taget smarte forholdsregler. Derudover er vores relativt høje kropstemperatur på 37 grader (og højere ved feber) også en beskyttelse, idet en del mikroorganismer ikke trives og ikke kan formere sig ved så høj en temperatur.

Her kan du se kroppens forskellige beskyttelsesmekanismer:

Din baby begynder selv at udvikle sit immunforsvar!

Samtidig med at din babys krop begynder at udvikle alle sine beskyttende mekanismer, så begynder den også at danne antistoffer. Det sker når barnet møder virus og bakterier, som af kroppen vurderes som farlige (altså hver gang barnet bliver udsat for sygdomsfremkaldende mikroorganismer). Så samtidig med at barnet delvist er hjulpet af antistofferne i modermælken, begynder han eller hun også selv at opbygge sit eget immunforsvar. Det vil sige, at den dag, det er slut med brystmælk, så er din baby selv klar til at overtage kampen mod de sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Det samme sker når dit barn bliver vaccineret. Her bliver svækkede eller døde sygdomsfremkaldende vira ført ind i kroppen, så kroppen kan danne antistoffer mod disse sygdomme. Det betyder, at kroppen er klar til at bekæmpe disse sygdomme, hvis barnet udsættes for dem.

Kroppen holder øje!

Ud over antistoffer, så har din baby (og vi andre) også et system bestående af lymfekar og lymfeknuder – kaldet lymfesystemet. Lymfesystemet dræner kroppen for vævsvæsker, og væsken løber så igennem lymfekirtlerne. Lymfekirtlerne fungerer som en slags filter, der opsamler fremmede partikler, bl.a. bakterier og betændelsesprodukter (hvorefter de tilintetgøres).

Lymfekirtlerne sidder spredt i hele kroppen, men der er steder, hvor de er placeret i større grupper, og man derfor, når de er hævede, måske kan mærke dem. Det er bl.a. ved halsen, i armhulerne og i lysken. Mandlerne er også en del af dette system.

Hvis din baby eller du selv er forkølet eller har halsbetændelse, vil du kunne mærke en forstørrelse af lymfekirtlerne lige under øret og langs med halsen. Man kan også opleve at lymfesystemet i armhulen kan hæve op. Dette er eksempler på at kroppens immunforsvar er i gang!

Kroppen er klar til kamp!

Har din baby eksempelvis en bullen finger – typisk ved et neglebånd, vil du måske kunne se rødme. Det opstår på grund af en øget blodtilførsel til det beskadigede område. Så når der er en skade på kroppen, vil der, som en del af reparationen føres ekstra blod til området. I blodet findes der hvide blodlegemer. En del af de hvide blodlegemer er antistofferne – et modstof/våben, som passer specifikt til én bestemt bakterie, virus eller parasit, og som derfor kan nedbryde denne specifikke mikroorganisme.  De hvide blodlegemer har imidlertid også mange andre specialiserede opgaver, der gør kroppen klar til kamp mod fremmede/skadelige bakterier og virus.

Ved infektion vil de hvide blodlegemer i hobevis søge til netop det angrebne område på kroppen, og kampen mellem de fremmede mikroorganismer og kroppens hvide blodlegemer går i gang. Den proces vil afgive varme, hvorfor området ofte bliver varm. Det man også ofte ser er hævelse og rødme, hvilket skyldes den øgede blodgennemstrømning og væskeudtrædning i vævet. Der kan også komme smerter, som skyldes, at nervetrådene i det angrebne område irriteres af alt det hurlumhej, der foregår i området.

Alt dette sker uanset om det er et neglebånd, der er betændt, eller om det drejer sig om en forkølelse, en mellemørebetændelse eller mave-tarminfektion.

De hvide blodlegemer produceres i koglemarven, men også i brislen. Brislen er en kirtel, der sidder bag brystbenet, og har stor betydning for udviklingen af de hvide blodlegemer hos det lille barn. Brislen aftager i størrelse med alderen og er næsten forsvundet helt hos voksne.

* * *

Alt dette sker for at passe på os, og vores afkom, helt uden at vi bemærker det. Det er da mega smart

Jeg føler mig taknemmelig (og en lille smule nørdet)! over vores fantastiske krop

God dag til dig og dine!