Kromosomer og kønskromosomer; Y kromosom og X kromosom

Alle levende organismer er opbygget af celler. Inde i cellen findes en cellekerne, der hos mennesker indeholder 46 kromosomer – 23 par. De 23 af dem er kommet fra ens mor (med ægcellen), og de 23 andre fra ens far (med sædcellen). Et kromosom er altså en struktur, der findes i alle celler.

Kromosom fra menneske med synlig DNA streng

Kromosomer indeholder ens DNA – ens gener (det gule i på tegningen). Kromosom betyder “farvet legeme”, fordi man før mikroskopet blev opfundet, kunne “iagttage” kromosomerne ved at de lod sig farve.

Tegning af alle de 46 kromosomer (23 par) hos mennesket

Størrelsen af kromosomerne varierer. Kromosomparrene er nummereret fra 1 til 22 fra det største kromosom til det mindste også par nr 23 nr. 23. De 22 første kromosompar benævnes autosomer, og er ens parvis to og to (som du kan se på illustrationen). Hvor det sidste kromosompar er helt specielt. Det sidste kromosompar (par nr 23) er kønskromosomer.

Kromosomerne kan i særlige tilfælde afvige fra ovenstående, som de eksempelvis gør hvis man har Down Syndrom.

Du kan læse om kromosomafvigelser her =>

Kønskromosomer

Mange organismer har ud over autosomerne også kønskromosomer, som mennesket.

Er man en pige/kvinde består det sidst kromosompar (kønskromosomerne) af to X-kromosomer (XX).

De kvindelige kønskromosomer, xx

Er man en dreng/mand består det sidste kromosompar (kønskromosomerene) af ét X-kromosom (XY). Et X kromosom fra moderen (fra ægcellen) og et Y kromosom fra faderen (fra sædcellen). Det er altså indholdet i den sædcelle (om den har x eller y i sig), der vinder kapløbet og trænger først gennem ægcellen, der afgør om man får en dreng eller en pige.

De mandlige kønskromosomer, xy

Et foster, der har to X-kromosomer, vil altså udvikle sig hunligt, mens et foster, som har et X- og et Y-kromosom vil udvikle sig hanligt.

Kromosomer og kromatin

Hvert kromosom består af et DNA-molekyle, der er en lang kæde af byggesten i en ganske bestemt rækkefølge. DNA vikler sig rundt om proteiner og danner et kompleks, der kaldes kromatin. Et kromatin er, når DNA’et pakket sammen, så det ikke fylder. Kromatin findes i to former, afhængig af hvor kompakt DNA’et er.

Kun ved celledeling, både meiose og mitose, samler kromotimet sig til de enkelte kromosomer, man kan se i illustrationen.

Den almindelig celledeling

I den almindelige celledeling, kaldet mitosen, ender en kopi af hvert kromosom i hver dattercelle.

Den almindelige celledeling, Mitosis

På denne måde overføres cellens arveanlæg, generne, fra modercellen til dattercellerne. Resultatet af mitosen er, at de to datterceller er genetisk identiske med modercellen. Cellen er nu blevet til to genetisk identiske søsterkromatider, der hver indeholder halvdelen af den første celle.

Ved celledeling bliver kromosomerne med DNA altså kopieret – replikeret, så de to nye (søster)celler har helt samme DNA som den gamle.

Deling af kønscellerne

Kønscellerne deler sig på en anden måde, ved reduktionsdeling også kaldet meiose. Under meiosen udveksler de homologe kromosomer stykker som følge af overkrydsninger.

Celledeling til kønsceller, Meiosis

Et menneske har 2 gange 23 kromosomer. Et menneske kan dermed tilsyneladende danne 223 = 8.388.608 forskellige kombinationer af kromosomer i kønscellen. Det faktiske antal er endda endnu større pga overkrydsningerne. Antallet af kombinationerne, som kan findes i kønscellerne, bliver derfor næsten uendeligt stort.

Det er derfor, man ikke er ens med sine forældre eller søskende, man at man stadig kan have træk eller egenskaber, der er ens.

Andre artikler om fertilitet

Andre artikler, der kunne have din interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.