Kranio Sakral Terapi er en meget blid behandlingsform og derfor meget velegnet til babyer – helt fra fødslen. Kranio Sakral Terapi fokuserer på knoglerne, bindevævet og nervesystemet (herunder den rytme der er i kroppen i forbindelse med at hjernevæsken pumpes ud).
Hvad gør Kranio Sakral Terapi
Kranieknoglerne hos en baby er endnu ikke vokset sammen, således at kraniet består af mindre plader, der er først er vokset helt sammen i 7 års alderen. Det gør at en nyfødt babys kranie under fødslen kan formes til morens bækken, hvilket er vældig smart fordi det øger chancerne for at kunne fødes. Men det sker også at nogle børns knogler og bindevæv omkring kranie-knoglerne forskubbes eller spænder op og ikke falder tilbage på plads igen efter en fødsel. Det samme kan ske i graviditeten hvis barnet har siddet skævt eller fastklemt.
Det vil gøre at barnet bliver påvirket af spændinger i kroppen og der kan give forstyrrelser i barnets nervesystem, hvilket kan vise sig som kolik, søvnproblemer, refluks og sutteproblemer og anden form for mistrivsel.
Hvad gør man ved Kranio Sakral Terapi
Ved hjælp af Kranio Sakral terapi kan man løsne bindevævet og kraniepladerne så de kan komme tilbage på plads. Kranio Sakral terapi kan afhjælpe og fjerne spændinger ved hjælp af et ganske let tryk forskellige steder på kroppen, og er således en meget blid behandling. Med de lette tryk løsnes bindevævet og knoglerne finder deres rigtige placering.