Hvis din baby har kort tungebånd (ankyloglossi), er det den lille streng under tungen (frenulum), der er for kort, for stramt eller hæfter langt fremme på tungen. Kort eller stramt tungebånd ses ofte i forbindelse med, at læbebåndet også er stramt.
Der findes forskellige typer (klassifikationer) af kort tungebånd, hvoraf nogle er væsentlig lettere at diagnosticere end andre. Traditionelt har man primært kigget efter og behandlet den/de typer, hvor tungebåndet er synligt og hæfter på spidsen eller på den forreste del af tungen (anterior tongue tie, ATT) Disse typer kan ses, når barnet rækker tunge og kan gøre, at tungen ikke kan blive lang, og spidsen kan være delt i midten – som et hjerte. Tungebåndet kan være så kort, at tungen slet ikke kan komme ud af munden.
Når det korte eller stramme tungebånd hæfter længere tilbage på tungen (posterior tongue tie, PTT), kan det være sværere at se. Hvis din baby har ATT, vil der altid også være PTT bagved. Det er nemlig det samme bånd, der er stramt eller kort. Hvis et barn har den type stramt tungebånd, kan barnet måske godt kunne svøbe den forreste del af tungen og også få tungen ud af munden. Her er problemet, at tungebåndet er stramt længere tilbage i munden, og gør at tungen ikke kan løftes så meget op mod ganen. Posteriort kort tungebånd (PTT) overses oftere end ATT, og kendskabet til det er stadig mere begrænset end de mere synlige typer.
Tungens bevægelser
Hvis en baby har et stramt eller kort tungebånd, er tungens mobilitet ofte nedsat, hvilket kan være problematisk, når barnet skal ammes (og senere også spise mere fast føde og tale). For når tungens mobilitet er nedsat, kan barnet have problemer med at folde sin tunge korrekt (svøbe) omkring brystvorten og også problemer at danne vacuum og med at lave de korrekte suttebevægelser for at kunne hente mælken ud af brystet. Når mælken skal hentes ud af brystet, kræver det at tungen både kan svøbe, kan nå ganen og kan lave en slags bølgende bevægelse. Når barnet synker, kommer tungen også op og rammer ganen lige bag den øverste gumme (prøv selv).
Normalt kan tungen bevæges i flere forskellige retninger, op, ned, ud, ind og til siden. Når tungebåndet er stramt eller kort, kan det sagtens være på en måde, hvor tungens mobilitet kun er nedsat i nogle retninger og fungerer normalt i andre, altså fungerer delvist. Det ses for eksempel, at tungen godt kan komme langt ud af munden, men at det kun er den yderste del af tungen (spidsen), der har den mobilitet. Så den midterste del af tungen sidder stramt fast til “bunden” af munden og stadig ikke kan løftes/bevæges op mod ganen. I det tilfælde kan barnet godt svøbe med den yderste del af tungen men ikke med den midterste del.
Hvilke udfordringer er der ved et kort tungebånd?
Stramt tungebånd fører ofte til udfordringer med amningen (og indimellem også med flaske). Problemer med et stramt/kort tungebånd opstår, især hvis barnet ikke kan svøbe om brystvorten eller flasken med tungen og ikke kan løfte tungen op mod ganen for at danne undertryk.
De fleste babyer med problematisk kort tungebånd vil stadig kunne sutte, men i stedet for at svøbe om brystvorten/suttebrikken/flasken og lave et godt undertryk med en korrekt teknik, klemmer de brystvorten/suttebrikken/flasken fast mellem tungen og ganen, der ofte medfører sår på brystvorten og giver et mindre udbytte af mælk.
Hvis din baby har et problematisk kort eller stramt tungebånd, kan du, i forbindelse med amning, opleve at:
- din baby klemmer om brystvorten på en ubehagelig måde.
- du får sår på brystvorterne.
- din brystvorte er flad eller skæv, når den kommer ud af din babys mund.
- din baby ofte taber eller slipper brystvorten under amningen.
- din baby virker frustreret og grædende under amningen.
- din baby laver klikke-lyde eller smasken, når du ammer.
- din baby har svært ved at tage nok på i vægt.
- du har svært ved at opretholde en god mælkeproduktion.
- du har gentagne problemer med tilstoppede mælkegange.
- din baby får ofte mælk galt i halsen (kløjs).
- I har opslidende spisemønstre med “snack”-spisning og meget korte lure, fordi din baby har svært ved at få mælk nok pr. måltid.
Det samme mønster kan ses, hvis din baby får flaske. At din baby har svært ved at holde undertrykket på flaskesutten, men i stedet slipper, smasker, spilder og får mælken i den gale hals. Eller at din baby spiser meget langsomt på flasken.
Problemerne kan også komme senere
På Babyinstituttet er det vores erfaring, at selvom tungebåndet ikke volder problemer i de allerførste dage eller uger efter fødslen, så er der nogle babyer, der får tiltagende problemer med tungebåndet efter nogle uger. Så hvis du oplever, at ovennævnte symptomer (eller nogle af dem) er kommet til efterhånden – og hvis din baby tidligere har haft et godt svøb og sug men ikke har det længere, kan det godt være et stramt tungebånd, der er årsagen. Og det vil være godt at få undersøgt hurtigst muligt. Også selvom tungebåndet tidligere er blevet vurderet normalt og ikke tidligere har givet anledning til problemer med amningen.
At symptomer og problemer med et stramt tungebånd indimellem kommer “snigende” kan der være flere forklaringer på:
- Nyfødte babyer spiser mere på instinkterne end lidt ældre babyer.
- Vakuumet er generelt kraftigst i den første tid efter fødslen og derefter aftager det.
- Det kræver mere mobilitet af tungen at løfte sig helt op mod ganen i takt med at mundhulen bliver større (når baby vokser) eller en længere tunge fordi alt er blevet større.
- Der efterhånden kommer tiltagende spændinger omkring tunge og kæbe som følge af det stramme tungebånd
Hvordan vurderer man, om tungebåndet er stramt / kort?
At vurdere om et tungebånd er stramt eller ej er oftest en kompleks opgave – og der findes desværre ikke en facitliste. Det handler nemlig ikke kun om, hvordan tungen og tungebåndet ser ud, men især om tungens funktion. En baby kan godt have et tungebånd, der ser stramt ud, men hvor tungen kan fungere uproblematisk. Derfor skal der altid en helhedsvurdering til; hvor man både ser og mærker i barnets mund, men også kigger på spisesituationen (amning eller flaske) og på barnets krop i det hele taget. Spændinger i nakke og kæber kan give samme symptomer som et stramt tungebånd, kan også være en kombination. Det kan derfor være svært at skelne, hvad der er hvad. Ligesom at en baby sagtens kan have en ikke god teknik ved brystet uden at have stramt tungebånd.
Det er vigtigt, af vurderingen at tungebåndet er grundig og helhedsorienteret. Både for at de børn, der har behov for det, får klippet tungebåndet – men også for, at de der ikke har behov for det (hvor man kan løse problemerne på anden vis) ikke bliver klippet i tungen (og udsat for et unødvendigt indgreb).
Det er ikke muligt at vurdere, om et tungebånd er stramt/kort udelukkende på baggrund af fotos (selvom det kan give en indikation).
Andre udfordringer ved kort tungebånd
Udover at give problemer med amningen, så ser det også ud til, at stramt/kort tungebånd kan give:
- Luft og smerter i maven: barnet klikker og laver smaskelyde ved brystet eller på flasken, er det fordi undertrykket ikke holder. Det gør, at barnet sluger mere luft under måltidet, hvilket kan føre til mavekneb.
- Refluks: undersøgelser viser sammenhæng mellem kort tungebånd og refluks. Man mener, at det skyldes det øgede luftindtag under måltiderne, men også at nerveforbindelserne (nervus vagus), der får fordøjelsessystemet til at fungere korrekt, stimuleres dårligere, når tungens mobilitet er nedsat.
- Svamp/trøske: når tungens mobilitet er nedsat er der større risiko for at få svamp på tungen (trøske).
- For lidt søvn – På grund af små måltider og/eller mavesmerter/refluks.
- For lille vægtøgning: fordi barnet ikke er i stand til at hente nok mælk (og nok af den fede mælk) ud af brystet.
- Problemer med at spise skemad og fast føde.
- Mellemørebetændelse eller væske i mellemøret – normalt skabes der et undertryk som dræner mellemøret hver gang, man synker, altså cirka 2000 gange i døgnet. Når tungebåndet er kort ændres synkebevægelserne, så der i stedet skabes et positivt tryk i mellemøret, der giver den modsatte effekt.
- Langsom eller hæmmet motorisk udvikling.
Har min baby stramt/kort tungebånd?
Du kan tage et kig på listen herunder og se, om der er noget, du kan genkende. I så fald er vores anbefaling, at du søger hjælp til din amning/din baby. Det vil altid være relevant at starte med ammevejledning inden du overvejer om din baby skal have klippet tungebåndet. Klip af tungebåndet kan nemlig ikke stå alene, men bør altid forudgås og også helst suppleres med ammevejledning. Det skyldes dels, at symptomerne nedenfor oftest vil kunne løses alene ved kompetent ammevejledning – hvilket er langt mindre indgribende for barnet end at få klippet tungebåndet. Ligesom at babyer, der har fået klippet tungebånd, ikke efterfølgende pr automatik har en god sutteteknik. Det er derimod oftest noget, der skal læres eller læres forfra, eller før du og din baby kan få det fulde udbytte af klippet.
- Din baby kan ikke svøbe om din finger eller lave et kraftigt sug.
- Din baby taber undertrykket ved brystet.
- Din baby kan ikke få ved brystet eller det er svært.
- Du har smerter under amning.
- Din baby er frustreret eller grædende under amningen. Eller giver simpelthen op.
- Din baby synker ikke særlig meget i forhold til mængden af mælk i brystet.
- Din baby virker generelt utilpas eller plaget af mavesmerter.
- Din baby har svært ved at tage nok på i vægt.
- Din baby har ondt i ørerne eller problemer med ørerne.
- Tydelige suttevabler på din babys læber efter amning.
Hvad er behandlingen af et kort tungebånd?
Hvis der er problemer med amningen, så er det altid afgørende først og fremmest at optimere din babys teknik ved brystet. Da en forkert teknik ved brystet giver mange af de samme udfordringer som et kort tungebånd, bør du først og fremmest søge hjælp til amningen, hvis du mistænker at din baby har et stramt tungebånd.
Men hvis det ikke kan lade sig gøre (eller hjælper) at optimere teknikken ved brystet, skal din baby ses af en en øre-næse-hals-læge eller tandlæge (kun nogle), der kan vurdere, om der er behov for at din baby får klippet sit tungebånd. Det er den fagperson du opsøger, der vil vurdere tungen og foretage indgrebet (mens i er der).
Behandlingen er at klippe eller laserbehandle tungebåndet (frenotomy), så båndet ikke begrænser tungen i sine bevægelser.
Det anbefales, at indgrebet foretages enten med overfladebedøvelse eller ved at baby får sukkervand umiddelbart inden (virker smertelindrende). Klippet er oftest et relativt lille indgreb, der tager få sekunder, men det afhænger blandt andet af, hvor tyndt / bredt tungebåndet er. Hos nyfødte babyer, er der normalt hverken nerveforsyning eller blodkar i tungebåndet.
Nogle børn når næsten ikke at opdage det og virker ikke til at have smerte imens eller efterfølgende. Hvorimod andre oplever ubehag både ved selve klippet men især også efterfølgende, hvor der kan være smerter fra såret under tungen. Det er meget forskelligt, hvordan man som forælder oplever indgrebet. For nogle er det en fin og rolig oplevelse – mens andre oplever det som værende voldsomt og ubehageligt. Det afhænger selvfølgelig i høj grad af, hvordan ens baby tager det.
Du skal være opmærksom på, at din babys teknik ved brystet godt kan forværres efter klippet og at din baby også kan være smertepåvirket og derfor ikke har lyst / kan sutte efter indgrebet. Hvis din babys teknik ikke bliver bedre i løbet af få dage efter klippet, så vil vi anbefale, at du søger hjælp til amningen igen.
Hvad du selv kan gøre
Hvis du oplever nogle af ovenstående problemer eller tegn på, at din baby måske har kort tungebånd, vil det altid være relevant at optimere din babys teknik ved brystet – fordi en god teknik er helt essentiel for en vellykket amning, uanset om tungebåndet er kort eller ej. Og fordi en dårlig teknik ved brystet giver præcis de samme udfordringer ved amningen som et kort tungebånd. Og selv hvis din baby får klippet sit tungebånd, kan din baby sagtens fortsætte med at have en forkert teknik ved brystet.
Vores ESA-metode lærer dig og giver simple håndgreb til hvordan du lægger din baby til brystet med en god teknik. Det vil sige på en måde, der ikke gør skade på brystvorten, og giver din baby et maksimalt udbytte af mælk ved brystet og en god stimulering af brystet.
Er du fagperson eller vil du bare gerne læse mere, er der i 2020 kommet en national klinisk retningslinje for undersøgelse og behandling af stramt tungebånd hos ammende spædbørn. Den kan du finde her ⇒
Andre artikler om nyfødte
- Viden om for stort vægttab hos nyfødte
- Viden om babys vandladninger
- Viden om tegn på sult hos nyfødte
- Hvorfor græder en baby?
- Hvad er apgarscore?
