De ydre kvindelige kønsorganer (genitalia externa) består af kønslæber, klitoris, og skedeåbningen (introitus). De ydre kønsorganer befinder sig udenfor selve vagina (skeden). De indre kønsorganer består af vagina (skeden), livmoderen (uterus) samt æggestokke og æggeledere og befinder sig altså inde i kroppen.
Overordnet set kan man sige, at kønsorganer har med reproduktion (altså at få børn) og med seksuallivet at gøre.
Kønslæber
Kønslæber blev før kaldt skamlæber og på latin labia (der betyder læber). Der er de store kønslæber (labia majores) og de små kønslæber (labia minores). Kønslæberne starter fortil lige under kønsbenet (symfysen) og omslutter skedeåbningen på hver side ned mod mellemkødet (perineum). Når man, som kvinde, står normalt eller sidder, vil kønslæberne typisk nå sammen og dermed “lukke” ind mod skedeåbningen. Hvis man sidder på hug, eller spreder benene, åbnes kønslæberne, så skedeindgangen, og dermed en større del af kønsorganerne bliver synlige.
De store kønslæber sidder yderst og er den del af kønsorganerne, som umiddelbart er mest synlig. De svarer faktisk til pungen hos manden.
Indenfor hver af de store kønslæber sidder en mindre “hudfold”, der er de små kønslæber. De små kønslæber er beklædt med slimhinde på det område, der er tættest på skedeåbningen. De små kønslæber indeholder mange store kirtler, der producerer et sekret, der er med til at holde skeden fugtig.
Udseendet af kønslæberne – og kønsorganerne i det hele taget – er varierende fra kvinde til kvinde. Der kan være asymmetri, så kønslæberne er større i den ene side. Eller de små kønslæber, kan være “længere” end de store, så de er synlige nedenfor. Der er så store forskelle, og hvis du ikke synes, at dit udseende lige matcher det, du ser på billederne, så er det stadig helt normalt. Vi er bare skabt forskelligt, ligesom vi har forskellige ansigter, hår og hænder.
Klitoris, kun til nydelse
Klitoris (clitoris) består af et klitorishoved og et klitorisskaft og er egentlig en minituare-udgave af mandens penis.
Klitorishovedet er den synlige del af klitoris. Den er på størrelse med en ært (kan dog være fra ca 2-4 cm) og sidder der, hvor de små kønslæber mødes fortil lige over urinrøret. Det er gemt lidt af vejen bag en lille forhud. Klitorishovedet er det sted på kroppen med flest nervetråde, faktisk dobbelt så mange som i mandens penishoved (glans penis). Nervetrådene stimulerer hjernens lystcenter, og når klitorishovedet stimuleres, kan kvinden få en klitoris-orgasme. Under orgasmen trækker klitoris sig sammen i pumpende bevægelser.
Klitoris består desuden af to svulmelegemer og vokser, når kvinden bliver seksuelt ophidset. Under den seksuelle ophidselse øges blodgennemstrømningen nemlig i kønsorganerne, og det får svulmelegemerne i klitoris til at fyldes med blod.
Klitorisskaftet sidder bag klitorishovedet. Det deler sig i to, og løber cirka 8 cm ind på hver side af skeden. Det er altså kun en ganske lille del af klitoris, der er synlig.
Den eneste funktion klitoris har er at stimulere lyst og nydelse til kvinden – hvilket jo også vigtigt.
Skedeåbningen / skedeindgangen
Skedeåbningen, som på latin hedder introitus, er selve indgangen ind i skeden. Den udgør altså overgangen mellem de ydre og de indre kønsorganer. Den findes mellem kønslæberne og er spalteformet, således at toppen af spalten er under klitoris (og urinrøret) og bunden af spalten er over endetarmsåbningen (anus).
Her kan du se skedens placering mellem blæren og endetarmen – og livmoderen i toppen af skeden:
På hver side af skedeåbningen sidder to kirtler, der producerer sekret, der skal fugte kønslæberne. Kirtlerne hedder Bartholins Kirtler.
Mødommen / hymnalranden
Mødommen eller jomfruhinden hedder på latin hymnalranden. Hymnalranden er en slimhinde, der sidder som en ring hele vejen rundt indenfor skedeåbningen. Den er elastisk og kan give sig i forbindelse med eksempelvis samleje. Der er stor forskel på hymnalranden fra kvinde til kvinde, og nogle har den endda slet ikke. Hymnalranden er ikke noget, der forsvinder efter samleje. Den er en anatomisk struktur, som kvinder har gennem hele deres liv.
Mødommen har været (og er desværre stadig) omgærdet af en række misforståelser. Blandt andet er de danske navne misvisende. Man troede nemlig tidligere, at hymnalranden var en hinde (kaldt jomfruhinden), der lukkede skedeåbningen, indtil kvinden havde haft samleje første gang. Og at man derfor havde sin jomfruhinde, så længe hun stadig var jomfru. Det er altså ikke tilfældet. Det er ganske enkelt umuligt at vurdere, ud fra de anatomiske strukturer, om en kvinde er jomfru eller ej.
Andre artikler om fertilitet
- Gestationssækken, hvad er det?
- Hvordan fungerer en graviditetstest?
- Læs om HCG, det graviditetsbevarende hormon
- Hvornår i min cyklus kan jeg blive gravid?
- Gravid og pludselig ikke gravid alligevel
