Pas på, du er på vej ind i HULEN…

Går du først, ind kan det ske, at du bliver afhængig!

Afhængig af gamle værdier som ærlighed, autencitet, intimitet, fællesskab, venskab, tillid og nærvær. Omvendt, tager du skridtet, så behøver du aldrig mere at føle dig alene eller ensom.

Inde i HULEN vil ingen vide, hvem du er, og hvordan du ser ud. Men vi vil snart kende dig bedre end dine allernærmeste – og du vil også kende os andre. Inde i HULEN værner vi om hinanden og holder på hinandens hemmeligheder. Alt, hvad du spørger om eller fortæller, bliver mellem dig – og os andre i hulen.

HULEN er et åndehul. En hvilepause, hvor livet et kort øjeblik står stille, og vi mødes omkring de spørgsmål, som enhver kvinde og mand til alle tider har haft. Her kan du få svar fra jordemødre med stor viden og erfaring. Svar på alle de vigtige og mindre vigtige spørgsmål du har. Spørgsmål som alle, når de møder de rigtige svar, vil fremme din babys trivsel og udvikling – gennem din viden og afklaring.

Inde i HULEN vil du også kunne høre, hvad andre i samme situation som din har tænkt, følt og gjort.

Kom ind i hulen til os andre –  og få svar på de uforløste spørgsmål du har. Både dem der kommer fra dit hjerte og din hjerne, og dem du endnu ikke har formuleret.

Og ikke mindst, mærk hvor virkelig rart det føles, når andre ser, hører og forstår dig.

Inde i HULEN må man hviske, tale og spørge…

  • Om alt fra livets start til livet slutning.
  • Om det du frygter, om livets skyggesider og angsten for at miste det, du holder af.
  • Om kvinders modning, om blødningstiden.
  • Om graviditen; om den gravides fornemmelser og kroppens forandringer.
  • Om samliv, undfangelse og sex – om lyst og mangel på lyst.
  • Om de store følelser; om kærlighed, omsorg, frygt, skuffelse, angst, vrede, had, sorg og glæde.
  • Om det finurlige, livsbekræftende og skrøbelige liv der vokser inde i en kvinde.
  • Om kvinder og mænd; hvordan vi er ens, og hvor vi er forskellige.
  • Om kvindekønnet og mandekønnet – både når det dur, når det laver ballade og ikke dur.
  • Om fødsler og om at føde og om det silkebløde liv, der kommer ud af kvindekønnets skød.
  • Om kvindekroppen efter fødslen og om efterfødselsreaktioner.
  • Om hvordan vi fremmer vores børns opvækst, udvikling og trivsel.
  • Om babys første mælk; om amning og om flaske – og om overgangsmad.
  • Om babys prutter, afføring, gylp, bøvser, negle, hud, knopper, sår, revner og krop.
  • Om babys søvn og døgnrytme – eller mangel på samme.
  • Og om at være forælder; om ansvaret, om glæderne, om bekymringerne, om mangel på søvn og det hårde arbejde.
  • Om når det er perfekt, om alt derimellem og når det er alt andet end perfekt.
  • Om vores børns bedrifter – både de fantastiske og de mindre fantastiske.

Inde i HULEN er du omringet af kærlige hænder, der vil bære dig ligesom du vil bære andre.

Men du skal også vide, at gør du ikke det, så vil du kunne bliver forvist, smidt ud af hulens varme og trygge miljø, for så hører du ikke til i fælleskabet blandt os andre.

Inde i HULEN hersker nemlig den kraft, der kan opstå mellem mennesker, når vi mødes og deler vores inderste tanker om noget så essentielt som det at skabe liv. Den kraft er helt særlig, som en sjælden plante der trods meget kummerlige betingelser stadig kan gro mod alle odds – det er derfor vi værner om den.

Er du træt af at være alene med alle de store tanker og følelser, så hvorfor ikke komme ind til os andre i HULEN. Hvad vil være mere værd end at komme ind i HULEN og blive en del af et særligt varmt fællesskab.

Og shyy ingen behøver at vide, hvem du er, med mindre du ønsker det….

Lige nu holder hulen sommerlukket, men skriv dig op på listen, så vil du være den første til at vide, hvornår vi åbner dørene for nye medlemmer.