fbpx

Amme-/babyforløb på Baby Instituttet eller hjemme hos dig

Nogle ammeudfordringer eller udfordringer med babys trivsel lader sig løse relativt let og med få tiltag, der kan gøre en hel verden til forskel. Men oftest udfordringerne mere komplekse end som så, hvorfor det også, i de fleste tilfælde er en trinvis proces at få hele situationen bragt tilbage på ret kurs igen. Derfor giver det tit rigtig god mening at vælge et forløb hos vores dygtige amme- og babyeksperter, hvor vi er sikre på, at vi kan komme hele vejen omkring jeres specifikke situation på den bedste måde. På den måde giver du dig selv de allerbedste betingelser for at komme godt i mål.

Vi har to typer af amme-/babyforløb, nemlig:

  • Amme-/babyforløb med 3 konsultationer af ca 1,5 timers varighed hos os i Lyngby eller Århus (4.997 kr)
  • Amme-/babyforløb til 3 hjemmebesøg af ca 1,5 timers varighed (6.997 kr)

Eksempel på forløb, hvor problematikken er smertefuld amning og at baby tager for lidt på i vægt

  1. konsultation:
  • Samtale om jeres forløb indtil videre, herunder fødslens forløb samt ammeopstarten
  • Vejning af din baby og vurdering af din babys generelle trivsel
  • Vurdering af din babys sutteteknik, teknik ved brystet og tungebånd
  • Vurdering af din mælkeproduktion og din babys evne til at hente mælken ved brystet
  • Praksisnær hands-on vejledning til en korrekt og smertefri teknik ved brystet
  • Praksisnær hands-on vejledning til optimal tømning af brystet og effektiv amning, der gør din baby mæt
  • Vejledning om optimal døgnrytme for din baby med makro- og mikrorytmer mhp effektiv amning og optimering af din babys trivsel
  • Vurdering af behov for bøvsning af din baby samt praksisnær hands-on vejledning i bøvseteknikker
  • Vejledning i effektiv sårpleje og såropheling
  • Vurdering af behov for udmalkning mhp at øge mælkeproduktionen samt praksisnær hands-on vejledning i effektiv pumpning, valg af brystpumpe, korrekt påsætning, valg af styrke samt plan for, hvor ofte, hvor længe og hvornår der skal pumpes
  • Vurdering af behov for ekstra mad til baby samt vejledning i den mest amme-venlige måde at supplere på i jeres specifikke situation
  • Samlet plan for de kommende dage

2. konsultation

  • Samtale om, hvordan det er gået siden sidst, hvad er gået godt, hvad har eventuelt været svært?
  • Vejning af din baby og vurdering af din babys generelle trivsel – går det fremad som forventet?
  • Vurdering af din mælkeproduktion og amningen som helhed – går det fremad som forventet?
  • Vurdering af dine sår – heler de som forventet?
  • Optimering af ammeteknikken, tjekke op på dine håndgreb
  • Undervisning i flere ammestillinger
  • Vurdering af, om der skal justeres i pumpeplanen – og i så fald vejledning heri
  • Vurdering af, om der skal justeres på din baby supplering med ekstra mad – og i så fald vejledning heri
  • Opfølgning på døgnrytme og konkrete tips til din babys vågentid
  • Samlet plan for den kommende tid

3. konsultation

  • Samtale om, hvordan det er gået siden sidst, hvad er gået godt, hvad har eventuelt været svært?
  • Vejning af din baby og vurdering af din babys generelle trivsel – går det fremad som forventet?
  • Vurdering af din mælkeproduktion og amningen som helhed – går det fremad som forventet?
  • Vurdering af dine sår – de burde være helet nu
  • Nedjustering af din pumpning (hvis du stadig pumper)
  • Nedjustering af din babys ekstramad (hvis han/hun stadig får ekstra)
  • Undervisning i (endnu) flere ammestillinger samt tips til amning på farten
  • Undervisning i babygymnastik og wellness til din baby
  • Gode råd og hands-on vejledning om putning af din baby og fortsat optimering af din babys døgnrytme
  • Plan for dit ammeforløb fremover. Rådgivning om, hvordan du fortsat kan holde din babys mæt ved brystet og sikre en god vægtøgning. Rådgivning om hvordan du opretholder den gode mælkeproduktion og forebygger komplikationer i tiden fremover

Ovenstående er blot et eksempel på, hvordan et forløb kunne se ud. Et forløb vil selvfølgelig altid være skræddersyet til jeres individuelle situation, som der jo kan være et utal af variationer over. Og vil også tage udgangspunkt i jeres ønsker til amningen og livet med jeres baby. Og uanset hvad du måtte sidde med af udfordringer, så kan vi uden at tøve sige, at vi har set det hele før. Og vi kan uden at tøve sige, at vi kan lave et skræddersyet forløb med kompetent og kærlig hands-on vejledning til lige netop dig og din baby, ligesom vi har gjort for tusindvis af andre nybagte mødre.

Du er mere end velkommen til at ringe eller sms til os på 22773571, hvis du overvejer et forløb og gerne vil høre mere om, hvad vi kan gøre for lige netop dig og din baby. 

Et amme-/babyforløb som klippekort kan i virkeligheden bruges til lige det, som du og din baby har brug for. Og det behøver ikke at være fordi, du oplever store udfordringer i hverdagen med din baby. Det kan også være servicetjek af din amning, vejledning i flaskegivning og valg af modermælkserstatning, håndtering af aftenuro hos din baby, vejledning i søvn og døgnrytme, overgang til ske-mad samt motorik, gymnastik og din babys udvikling. Du bestemmer!

Du har altså muligheden for at få løbende sparring omkring alt, hvad der rører sig i dit og din babys liv, det være sig stort og småt.

Hvordan bruger jeg mit klippekort til amme-/babyforløb?

Hvis du ønsker et forløb hos os, så starter du med at booke en tid til amme-/babykonsultation.

  • Du kan ringe eller sende os en SMS på 22773571 og bestille en tid
  • Eller du booker en tid direkte gennem vores online booking

Når du og din baby så har haft jeres første konsultation, så aftaler du med din jordemoder / ammevejleder, hvornår det giver bedst mening at ses igen.

Du behøver ikke beslutte dig for et forløb, inden du kommer hos os. Er du i tvivl om, hvor meget vejledning, du har brug for, så bestiller du bare en enkelt tid til at starte med. Så kan vi sammen vurdere, om det giver mening for dig at vælge et forløb.

De fleste plejer at..

  • Vælge et forløb i forbindelse med vejledning omkring en bestemt problematik, eksempelvis udfordringer med amningen. Her er det mest almindeligt, at vi ses med en halv til en uges interval (eller efter behov), hvor vi arbejder intensivt med den pågældende problematik.
  • Vælge et amme-/babyforløb efter et Barselsophold eller et Ny start ophold for at kunne få løbende opfølgning og dermed sikre, at den gode udvikling fortsætter og at eventuelle udfordringer og problematikker så vidt muligt håndteres i opløbet.

Danmark Sygeforsikring giver tilskud til jordemoderhjælp. Der gives 30 % i tilskud (max 300 kr) pr konsultation. Man kan samlet modtage 2400 kr til jordemoderhjælp inden for 12 måneder.

Vi glæder os til at se dig og din baby!