fbpx


“Jordemoderfaget er unikt, da man møder folk midt i et kaotisk stormvejr og får lov at følges med dem på vejen mod mere solrige og fredfyldte forhold. Jeg drives af at give noget videre, der virker og det at få lov at gå sammen med folk, på vej mod noget bedre.”

Karen Storgaard Kildahl, jordemoder.

Jeg er for god søvn til alle i familien

Som ung var min mission at komme til at arbejde med blod og psykologi. Når man tænker på det, er jordemoderfaget faktisk en fin kombination, omend der ikke er så meget blod;-). Når man står til en fødsel, er det en kunst at hjælpe tilstrækkeligt til at folk føler sig trygge og kommer godt i mål, men ikke fratage dem muligheden for at vokse midt i en udfordring. Det kan jeg bruge i mit arbejde hos Baby Instituttet.

Jeg har min erfaring fra Skejby og Viborg, hvor jeg har taget imod hundredvis af børn i folks hjem og på sygehuset. Jeg har været føde-jordemoder, kejsersnits-jordemoder og haft jordemoderkonsultationer samt undervist i fødselsforberedelse. Jeg har arbejdet meget med akutte komplikationer i graviditeten.

Sammen med min skønne mand har jeg 2 dejlige drenge. Nohr fra 2014 og Sejr fra 2018. Begge født almindeligt, men de har begge stået meget skævt og givet lange fødsler. Jeg har 2 gode ammeforløb bag mig.

Jeg har altid interesseret mig meget for børn og søvn. Og efter at have oplevet et sovende englebarn og en refluks-ramt søvn-terrorist på egen krop, kender jeg vigtigheden af at få hjælp til bedre søvn.

Jeg er TOP-motiveret til at kunne hjælpe så mange familier som overhovedet muligt til mere og/eller bedre søvn – og dermed større trivsel og livsglæde. Alle fortjener, at nogen vil gå med dem i svære perioder og det er det, når ens barn sover dårligt. Omvendt kan det læres – og din baby kan lære bedre søvn og det er en kæmpe glæde for mig, at se når det sker.

Karen Storgaard Kildahl, jordemoder.