LAGERFLYTTESALG I WEBSHOPPEN SPAR 25 % PÅ ALT (IKKE SOVEKURSER) ⇒
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Sovn

Kan ikke falde i søvn / vil ikke sove

En af de største udfordringer for en baby er ofte at falde ind i søvnen. Det vil sige at gå fra vågen tilstand til at lukke sine øjne, slappe af i kroppen, tømme sit hoved og lade sig glide ind i søvnen. Først i den lette søvn, for så at gå derfra og ind i den dybe søvn, hvor man er helt væk fra sine omgivelser. I søvnens favn kan kroppen restituere og opbygges og hjernen renses for alt det nye, barnet har oplevet i vågentiden, så der bliver plads til nye input når din baby vågner igen.

At falde i søvn er da bare noget man gør

Tja, det er det vel, men når det ikke sker, så er det ligesom ikke “bare” noget man gør. Så er det nærmere noget man ligger og venter på sker, for så med få minutters mellemrum at konstatere; “jeg sover stadig ikke”. For mange baby´er er det sådan selvom de nok mere tænker “lad mig komme op, det er kedeligt det her”. Men den går ikke, børn har brug for søvn for at kunne trives og vokse optimalt. Derfor vil det stille krav til forældre til at barn, der har svært ved eller direkte modstand mod at sove, at den udfordring bliver overvundet (løst), så barnet kan få den søvn, ethvert barn har brug for.

Søvn avler søvn – og desværre også omvendt

En helt almindelig grund til ikke at kunne falde i søvn er, at barnet sover for lidt. For lidt søvn vil øge stresshormonerne i kroppen. De vil gøre, at man er “på”, og den tilstand vil gøre det svært (endnu sværere) at lukke ned og give slip. Barnet vil få svært ved både at falde i søvn, og også ved at blive i søvnen.

Derfor er der en god del sandhed i at, “søvn avler søvn”, og at for lidt søvn let vil kunne blive til endnu mindre søvn. Men det er ikke hele sandheden omkring dårlig søvn. Derfor kan man ikke kune bruge dette argument til bekæmpelse af søvnudfordringer. Men det er er ikke unormalt, at de børn der sover for lidt i løbet af dagtiden også vil få problemer med nattensøvnen, det er faktisk ofte bare er spørgsmål om tid.

For lidt søvn er den hyppigste årsag til, at det er svært at falde i søvn. Den kan være den eneste, men følges ofte sammen med en eller flere faktor, der har gjort søvnen svær fra starten af. Eksempelvis for lidt mad, refluks, mavesmerter m.m.

Svært at falde i søvn i en vild verden

Når man kommer inde fra livmoderen, så var verdenen mere stille og rolig end udenfor livmoderen, hvor verden er et festfyrværkeri af farver, lys, lyde og lugte.

Det lille barn bliver fra det øjeblik han eller hun bliver født bombarderet med nye sanseindtryk. Når hjernen oplever så meget, så kan det være svært for den at lukke ned. Derfor ser man også, når barnet taget sit første udviklingsspring omkring de 5 uger, at søvnen bliver udfordret.

Nyfødte kan have svært ved at gå fra vågen til søvn – og omvendt

En anden grund til, at det kan være svært at falde i søvn er, at det er svært for det lille barn at skifte “spor”. Det kan både være svært at huske at komme ud af søvnen, så man får spist nok måltider pr dag. Og på samme måde kan det svært at gå fra at være vågen til at sove. Det vil ofte kræve at barnet hjælpes, både til at “overholde sine måltider” men også at “overholde sine sengetider”. Det giver god mening at man ikke kan forvente det af en lille baby, der lige er kommet til verden, ikke?!

Det samme problem med at gå fra vågen til søvn ser man også hos mange større babyer. De har ikke forstået, at søvn er vigtig og tror, at de går glip af noget, når de sover (læs om kvikke babyer, der ikke vil sove her). Det gør de på en måde også, men hvad de børn ikke har forstået, er alle de ting de går glip af ved ikke at sove.

Mennesket lærer videre på det de har beskæftiget sig med op til søvnen. Man ser, at folk der bliver stillet en svær opgave, formår at løse opgaven under søvnen, hvor de, der fik stillet den samme opgave, slet ikke i samme omfang fik opgaven løst, i det samme tidsrum, ved at være vågne. Under søvnen lagres input, der bliver til viden om omverdenen, og om hvordan den fungerer.

Bange for at sove, gå ind i den dybe søvn

Det lyder underligt for os andre, der er vant til at sove, at “skræk” over at sove kan være grunden til ikke at ville falde i søvn. Især hvis man har en lille baby og bare drømmer om, at det var en selv der lå der i barnevognen, mens nogen kørte rundt med en. Men det er ikke alle babyer, der er så vilde med at sove, som vi voksne synes at søvnen fortjener.

baby kan falde i søvn eller vil ikke sove

En af de grunde vi har erfaret til, at babyer ikke kan lide at falde i søvn er, at de ikke kan lide den dybe søvn. De kan ikke lide at give slip og gå fra “kontrol”, til at være fuldstændig forsvarsløse i den dybe søvn eller oplever det som skræmende. Vi kalder det soveskræk (der ikke er det samme som night terror). De kan ikke lide at reagere på at hjernen kobler af – stempler ud i den dybe søvn.

Hvad kan ellers gøre det svært at falde i søvn?

Ud over det at være baby, så kan der være forskellige årsager til, at det kan være svært for en baby at falde i søvn. Din baby kan have problemer med en eller flere ting på samme tid.

For de fleste vil årsagen være kombineret med dårlige vaner. Barnet vil som tiden går vende sig til, at de ting man plejer at gøre for at få barnet til at sove, gentages for at barnet i bedste fald kan få sovet, bare en lille smule.

Man har ved det fået etableret en sovevane, og den alene, selv hvis de problemer der startede problemet med at falde i søvn forsvinder, vil barnet være afhængig af gentagelsen – vanen – for at kunne sove. Barnet kan altså stadig have problemer med at falde i søvn, men nu af en ny årsag, nemlig at bestemte ting er blevet en nødvendighed – måske både for at kunne falde i søvn og for at kunne fastholde søvnen. 

Hvad jeg selv kan gøre hvis min baby ikke vil/kan sove

Det nemmeste var selvfølgelig at mennesker ikke behøvede at sove, men sådan er det ikke. Alle har brug for søvn for at kunne klare en helt almindelig dags udfordringer. Ja, i det hele taget for at have energi til at være vågen og aktiv. Og børn har der ud over brug for søvn til at  vokse og danne nye celler og væv. Samt at lære om dem selv og verden omkring dem. Alt det vil fungere bedre for det barn der får nok søvn, og selv de børn der klarer sig godt, vil med 100 % sikkerhed klare sig bedre med mere søvn – hvis de ikke sover nok.

De mennesker der er gode til at falde i søvn gør bestemte ting for at få søvnen til at komme til dem. De lægger sig måske om på siden, lukker øjnene, trækker vejret på en bestemt måde. Det samme skal din baby, lære hvordan han eller hun finder ind i søvnen. Der er vores erfaring, at det er noget alle børn kan lære – og hvis barnet ikke gør det af sig selv, også SKAL lære det.

Har barnet problemer med at falde i søvn, så skal der altså gøres en indsats her. Søvn er super vigtigt, og ingen børn bør snydes for alle de fordele søvnen giver dem.

Har du puttet din baby 1000 gange og virker det stadig ikke til, at din baby har forstået, hvad han eller hun skal eller vil det stadig ikke, så er det IKKE fordi dit barn ikke kan lære det, så er det fordi, at dit barn ikke lærer det af det du gør nu. Gøres det på en måde, som lige netop dit barn forstår, så vil din baby begynde at rykke sig. Hvilken glæde!

Ønsker du hjælp til det, så er vores Søvn i Babysteps lavet til dig og din baby (i er nemlig langt fra de eneste, der tumler med søvnen) .Søvn i Babysteps findes som individuelt forløb (med og uden sparring) og som holdforløb (med sparring). Det hele foregår online, så det er nemt at deltage også med en træt baby på armen.

Du kan også;

Andre artikler om babys-søvn

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

 

error: Content is protected !!