Jern og jerntilskud til babyer, får styr på om din baby skal have jern

ESPGHAN’s ernæringskomité har konkluderet, at der IKKE er et generelt behov for tilskud af jern til sunde europæiske spædbørn og småbørn med normal fødselsvægt. Jerntilskud er associeret med en bedre jernstatus, men det tyder ikke på, at der er positive effekter af jerntilskud i en population som den danske. Danske babyer er født med jerndepoter, der dækker deres behov for jern det første halve leveår.

Du skal dog have særligt fokus på indholdet af jern i dit barns kost fra dit barnet er 6 måneder og frem. Fra 6 måneders alderen skal alle børn tilbydes jernholdig kost ved så mange måltider som muligt (se også senere). Samt modermælkserstatning, hvis barnet har behov for andet mælk end modermælk.

Jerntilskud til små babyer og for tidligt fødte

For tidligt fødte (født før 37+0) og børn født til tiden med en fødselsvægt på under 2500 gram skal have jerntilskud. For tidligt fødte babyer har mindre jerndepoter, og et større behov for jern på grund af den hurtige vækst. Derfor anbefales det at give jerntilskud til alle for tidligt fødte babyer, også med en fødselsvægt over 2500 gram. Børn til termin, der vejer under 2500 gram, har også mindre jerndepoter og skal derfor også have jerntilskud.

Jerntilskud til for tidligt fødte babyer.

Babyer med en fødselsvægt OVER 1500 gram skal have cirka 8 mg jern dagligt til de er 12 måneder. Børn, der får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, det vil sige cirka 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag. Jerntilskuddet opstartes 6 uger efter fødslen.
Babyer med en fødselsvægt UNDER 1500 gram skal have cirka 8 mg jern dagligt til de er 6 måneder. Børn, der får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, det vil sige cirka 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag. Jerntilskuddet opstartes 6 uger efter fødslen.

Jerntilskud til babyer født til tiden med en fødselsvægt under 2500 gram.

Børn under 2500 gram skal have cirka 8 mg dagligt til de er 6 måneder. Børn, der får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, det vil sige cirka 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag. Jerntilskuddet opstartes 6 uger efter fødslen.

Grunden til at børn, der får mere end halvdelen af deres ernæring fra modermælkserstatning skal have mindre jern, er, at der er jerntilskud i modermælkserstatning.

Alle børn har særligt brug for jern

Jern er vigtigt for kroppen, blandt andet for at kunne transportere ilt rundt til alle kroppens organer. Jern er en vigtig del af hæmoglobin, der er ansvarlig for transport af ilt fra lungerne og ud i kroppen, ligesom at jern er vigtig for myoglobin, der sørger for at lagre ilt i muskelvævet. Jern indgår desuden i en lang række enzymer, ligesom at jern er involveret i energistofskiftet samt i dannelsen dopamin.

Man har et øget behov for jern under vækst, som ses hos børn og teenagere. Ligesom gravide har brug for mere jern eller hvis man har haft et større blodtab, eksempelvis i forbindelse med fødslen.

Konsekvenser af jernmangel

Når der ikke længere er tilstrækkeligt med jern til at kunne danne røde blodlegemer, vil det medføre anæmi. Før man kommer i en tilstand af anæmi, vil jerndepoterne over tid være blevet lavere og lavere. Man kan derfor ikke alene ud fra hæmoglobinet fastslå om jerndepoterne er lave, da en normal hæmoglobinværdi ikke udelukker en bagvedliggende jernmangel.

Ved mild til moderat jernmangel (uden jernmangelanæmi) hos børn, vil man se påvirket vækst og påvirket psykomotorisk udvikling. En højere tendens til infektionssygdomme, samt nedsat fysisk kapacitet, således at et barn med jernmangel vil være mere træt og uoplagt.

Om jern

Jernbalancen opretholdes primært ved at regulere optagelsen, især genoptagelsen af jern. Kroppen udnytter jern meget effektivt, idet eksempelvis 95 % af alt jern fra nedbrudte røde blodceller genbruges. Afhængigt af behovet er kroppen også i en vis grad i stand til at regulere optagelsen af jern, så der optages mere, når jernniveauet er lav.

Jern tilføres med kosten. Der findes 2 typer jern; hæm-jern og non-hæm-jern. Hæm-jern findes i animalske produkter som kød, fjerkræ, indmad og fisk i varierende mængder. Absorptionen af hæm-jern er høj, sædvanligvis omkring 25 %. Fødevarer med hæm-jern er derfor gode og vigtige jernkilder også i overgangsperioden og de første leveår. Non-hæm-jern findes i vegetabilske produkter, hovedsagelig i kornprodukter, grøntsager, mælk og æg. Absorptionen af non-hæm-jern varierer meget og er alt fra 0,7-23 %.

Modermælkserstatning er tilsat jern og giver et godt tilskud til jernindtaget (i forhold til eksempelvis komælk). Modermælk har et lavt indhold af jern, imidlertid er der en høj absorption af jern, der er mindst 50 %.

Jernoptagelsen – hvad fremmer og hæmmer den

Selve jernoptagelsen af de to typer jern; hæm-jern og non-hæm-jern sker i tyndtarmen og er en kompliceret proces. Det er måske derfor at kun en meget lille del af kostens jernindhold optages af kroppen, ofte under 10 % og i mange tilfælde ned til 1%. Dertil har mange potentielt gode jernkilder, en lav “absorptionsgrad” (se afsnittet ovenfor). Absorptionsgraden påvirkes tilmed af en række stoffer i kosten. Du skal derfor både være opmærksom på jernindholdet i kosten, men OGSÅ være opmærksom på hvad der kan hæmme og fremme optagelsen.

Jernoptagelsen fremmes af:

C-vitamin. Frugt og grønt, der indeholder C-vitamin, fremmer optagelsen af jern.

Jernoptagelsen hæmmes af;

Mælkeprotein: Indtag af komælk har negativ effekt på optagelsen af jern. Komælk indeholder kun meget lidt non-hæm-jern, der er svært at optage. Komælk er således en dårlig jernkilde i sig selv. Yderligere hæmmer den optagelsen af jern fra andre jernkilder. Modermælkserstatning er beriget med jern og er anderledes end komælk.
Calcium: Du får primært kalk fra mejeriprodukter som mælk, yoghurt og ost.
Fytinsyre, fibre og garvesyre (ikke så relevant for babyer, men for gravide).

Din baby skal have jernholdig kost

Du skal være særlig opmærksom på at din baby får jernholdig kost fra han eller hun er 6 måneder gammel, så du forebygger jernmangel. Spædbørn i alderen 6-12 måneder skal tilbydes jernholdig overgangskost, for at sikre sig, at barnet får jern nok. For at sikre barnets jernindtag i perioden 6-12 måneder skal dit barn have en varieret kost bestående af følgende fødevarer. (Kilde Sundhedsstyrelsen: Ernæring til spædbørn og småbørn):

Hjemmelavet grød (lavet på forskellige typer gryn og mel og tilsat modermælkserstatning) og industrielt fremstillede grødprodukter (der er jernberiget). Dit barn skal have lidt frugt til grøden, så måltidet indeholder C-vitamin, hvilket fremmer optagelsen af jern.
Grøntsagsmos med forskellige typer kød og/eller fisk og/eller modermælkserstatning. Mos, der indeholder kartofler og forskellige typer grøntsager, indeholder også C-vitamin (der fremmer optagelsen af jern). Mængden af kød eller fisk i den hjemmelavede mos øges, efterhånden som dit barn bliver fortrolig med at spise mos med grovere konsistens og mere tekstur.
Brød med pålæg kan gives fra cirka 8 måneder og frem. Pålægget skal bestå af en variation af kød, fisk og grøntsagspålæg. Giv også gerne lidt frugt til måltidet. Velegnet pålæg er eksempelvis leverpostej, frikadeller, fiskefrikadeller, torskerogn og rester af fisk fra aftensmaden. Der kan varieres med hårdkogt æg. Hjemmelavede produkter – eksempelvis rester fra aftensmaden – kan sikre et lavt saltindhold.
Æg kan gives som en del af en varieret kost, fra barnet er 6 måneder. Æg kan gives hårdkogte eller i farsretter, postejer, æggepandekager og kager. Anden brug frarådes. Hvis ægget ikke med sikkerhed varmes helt igennem, anvendes pasteuriserede æg.

(Kilde SST Ernæring til spædbørn og småbørn side 55-56 og 131-14)

Vær opmærksom på, at hvis dit barns mælkeindtag er stort, vil kosten let blive ensidig og indeholde for få jernholdige fødevarer til at kunne dække dit barns behov for jern.