IVF er en forkortelse af In Vitro Fertilisering, som også kaldes reagensglasbehandling eller kunstig befrugtning.
Ved IVF-behandling tages ægget ud af kvindens æggestok og befrugtes med sæden i en beholder (reagensglas). Efterfølgende lægges det befrugtede æg op i kvindens livmoder og udvikler sig spontant.
Chancen for at opnå graviditet ved IVF-behandling afhænger blandt andet af kvindens alder.
Hvis du er under 40 år er din chance for at opnå en vellykket graviditet ca. 70-75% efter 3 behandlinger. Hvis du er over 40 er chancen mindre.
IVF-behandling kan være en mulighed, hvis du har ægløsning, men dine æggeledere ikke fungerer normalt og ægget derfor ikke kan transporteres ned i æggelederen, hvor det befrugtes eller ned i livmoderen, hvor det befrugtede æg skal sætte sig fast.
Du kan godt få IVF-behandling, hvis du har uregelmæssig ægløsning, idet ægløsningen kan stimuleres og reguleres ved hjælp af hormonbehandling.
Din livmoder skal fungere normalt, således at graviditeten kan udvikle sig inde i livmoderen.
IVF-behandling anvendes også ved nedsat sædkvalitet hos manden eller med donorsæd.
IVF-behandlingen indledes med, at kvinden får hormonbehandling til at stimulere udviklingen af æg. Efter hormonbehandlingen bliver du ultralydsskannet for at bestemme antal og udvikling af dine ægblærer. Man vil forsøge at stimulere så mange æg som muligt til at modnes, så man har æg nok til flere IVF forsøg.
Når ægblærerne vurderes at være modne og klar til udtagning, skal du tage en ægløsningssprøjte. Ægudtagningen finder sted ca. 36 timer efter du har taget ægløsningssprøjten. Når I møder til ægudtagningen, skal din mand medbringe en sædprøve.
Ægudtagningen foregår ved at de modne æg suges ud af æggestokkene med en kanyle gennem skedevæggen. Indgrebet kan være forbundet med smerte og ubehag, og du vil derfor få smertestillende medicin inden.
Når ægget/æggene er taget ud af æggestokkene, befrugtes de med sæden i laboratoriet (tidligere i et reagensglas. Herefter begynder æggene at dele sig og dyrkes videre i op til 5 dage.
Herefter lægges normalt ét enkelt af de befrugtede æg op i livmoderen. Dette er som regel smertefrit.
I 10% af tilfældene lykkes det ikke at befrugte ægene, og det er dermed heller ikke muligt at foretage oplægning af et æg i livmoderen.
2 uger efter oplægningen af det befrugtede æg skal du tage en graviditetstest, for at se om du er gravid. Er den positiv, vil du blive tilbudt en ultralyds-skanning af din baby ca. 3 uger senere. Herefter udvikler graviditeten sig spontant.
Se videon om hvordan IVF og ICSI gøres i praksis
En del kvinder oplever bivirkninger ved hormonbehandlingen – og store bivirkninger. Det kan være humørsvingninger, hedeture, hovedpine, brystspænding og oppustethed. Der er desuden risiko for overstimulation.
Herudover er der risiko for underlivsbetændelse, blødning samt graviditet udenfor livmoderen.
Der er ikke større risiko for misdannelser eller handicaps hos børn, som bliver født efter IVF-behandling.
Hvis der oplægges mere end et æg op i livmoderen, øges chancen for graviditet, men det sker også ofte, at mere end et æg sætter sig fast. Herved opstår der en tvillingegraviditet eller en trillingegraviditet.
Tvillingegraviditet øger risikoen for både graviditets- og fødselskomplikationer samt risiko for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og hermed behov for indlæggelse på neonatal-afdeling (afdeling for nyfødte og for tidligt fødte) efter ankomst til verden. Trillingegraviditet øger risikoen yderligere, derfor er man mere og mere gået over til kun at lægge et æg op ad gangen.
Hvis IVF behandlingen ikke kan lykkes vil man blive tilbudt ICSI behandling, hvis det skønnes at kunne løse problemet.
