Ovenstående dækker over en række tilstande i livmoderen, hvor barnet har fået for lidt næring i graviditeten. Man kan sige at fostret ikke har mulighed for den tilvækst, som dets genetiske potientiale har tænkt.
Det er især i graviditetens tredje trimester, at slut vægt spurten. Den starter fra omkring uge 28 og frem til fødslen. Her begynder barnet for alvor at tage på i vægt – 200 gram om ugen! Det vil derfor primært være fra uge 28 og frem, at moderkagen kan have problemer med at følge med, og at man vil “opdage” væksthæmning hos barnet.
I Danmark regner man en baby for at være væksthæmmet, hvis deres vægt ligger under 10 percentilen (på kurve for fostre) eller har en fostervægt der er mere end 15 % under gennemsnitsvægten.
Hvad kan være årsagen?
Forhold hos moderen, der kan være årsag til væksthæmning
- Rygning hos moderen i graviditeten – øger risiko for væksthæmning 2-3 gange
- Svangerskabsforgiftning, der kan påvirke moderkagen
- For højt blodtryk hos moderen
- Særlig ernæringstilstand hos moderen; svære spiseforstyrrelser eller svær hyperemesis (opkast)
- Sygdomme hos moderen; infektioner, stofskifte sygdom, tarmsygdom, nyresygdomme og andre
- Misbrug (medicin, narkotika, men især alkohol) / dårlige sociale forhold
- Tidligere dødsfødsel eller barn med IUGR
- Går meget over tid (over 42 uger)
Forhold hos barnet i livmoderen, der kan være årsag til væksthæmning.
- Problemer med moderkagen; placering, infakter mv.
- Flerfoldsgraviditeter; tvillinger, trillinger mv.
- Kromosomfejl
- Misdannelser
Hvad er problemet ved væksthæmning?
Hvis man mangler mad, er man begrænset i sin udvikling. Der er simpelhen ikke det til rådighed, som der er brug for. Barnet er presset inde i livmoderen, og kan kun vækste det som forholdene tillader.
Hvis fostret vokser mindre end hvad der er meningen, øges risikoen også for komplikationer i graviditeten og lige efter fødslen (neonatale komplikationer). Samt muligvis øget risiko for en række udviklingsmæssige problemer og medicinske sygdomme senere i voksenlivet.
Væksthæmmede fostre er i øget risiko for at mangle ilt inde i livmoderen. Barnet er også i øget risiko for at blive syg inde i livmoderen eller ikke at klare den – og altså dø inden fødslen (inde i livmoderen).
Lige efter fødslen kan barnet have sværere ved at trække vejret og forsyne kroppen med ilt. Det væksthæmmede barn er også i øget risiko for at have grønt fostervand og sluge noget af det, så det kommer i lungerne, eller det kan blive for kold (få kuldestress, er meget farligt for en baby), eller falde i blodsukker.
Jo tidligere i graviditeten væksthæmningen begynder, jo mere presset vil barnet være, og jo større risiko vil der være både inde i livmoderen og for problemer i graviditeten, men også efter barnet er kommet til verden.
Man kan også “bare” være lille
SGA betyder at man er lille i forhold til sin fosteralder (Small for gestational age), og det vil sige i forhold til, hvad danske babyer normalt er.
Man kan godt være “bare” lille af sin alder (fosteralder). Det ses eksempelvis hos asiatiske kvinder, der der er mindre og føder mindre babyer end vi gør her i norden. Har vil vægtafvigelsen altså skyldes arv / genetikken, og ikke at barnet har manglet mad inde i livmoderen. Det ses pga genetiske forhold, højden og vægt hos moderen og/eller faderen.
- AGA (Appropriate for Gestational Age) = et normalvægtigt barn
- SGA (Small for Gestational Age) = lille i forhold til sin fosteralder. Ved SGA forstås et foster, der ikke har opnået et specifikt mål eller estimeret vægt ved en given gestationsalder. Defineres som fostervægt under 10 percentilen eller som fødselsvægt mere end 15 % under gennemsnit for den givne gestationsalder. Barnet kan altså “bare” være lille, eller være det pga. vækshæmning.
- IUGR (Intrauterine Growth Retardation) er et klinisk begreb for et foster, der ikke har opnået sit genetiske vækstpotentiale.
Hvordan opdager man væksthæmning
Det kan være svært at opdage væksthæmning. Da jeg gik på jordemoderskolen mente man, at vi kun finder alt for få af dem, hvilket selvsagt er kristisk. Hvordan det er i dag ved jeg ikke, men betingelserne er ikke blevet bedre, med de besparelser der har været især på opfølgningen i den sidste del af graviditeten.
Meningen med konsultationerne hos lægen og jordemoderen et at opdage de børn, der ikke har det optimalt inde i livmoderen. Det gør man blandt andet ved at mærke på maven og vurdere om barnet i livmoderen vokser, som han eller hun skal – om barnet er vokset siden sidst. Man vil også vurdere barnet i forhold til de andre børns fødselsvægt, hvis man har født før (det er normalt at det næste barn vejer mere end det første). Man vil også tage målet på livmoderen – symfyse-fundus målet og sikre sig at det stiger.
Med de besparelser der har været på området, giver det et dårligere grundlag for at jordemoderen kan holde optimalt øje med barnet – og nemt at kunne mærke forskel fra sidst, fordi det ikke længere bare er i sidste uge eller for 14 dage siden, men at der ofte er længe imellem jordemoderkonsultationerne.
Hvis man er overvægtig, kan der også være større problemer med at vurdere barnets vækst inde i livmoderen, især hvis man har meget mavefedt. Det vil også gøre det sværere at skanne – at få korrekte resultater ved skanningen.
For lille vægtstigning kan også opdages af moderen selv, ved at barnet måske ikke bevæger sig så meget inde i livmoderen – kaldet mindre liv, eller ved at maven ikke rigtig vokser. Eller man selv har købt sig til private skanninger, og at de opdager det der.
Det sker også, at det ikke er opdaget, men at man ved fødslen vurderer, ud fra barnets udseende, at barnet er dysmaturt og/eller vægten er meget lille i forhold til gennemsnittet for den uge barnet er født i.
Hvad gør man ved mistanke om væksthæmning?
Hvis man har mistanke om at en baby har taget for lidt på i livmoderen, så vil man sende moderen ind og blive skannet, for at vurdere hvad barnet vejer ved at “se” ind i livmoderen til barnet.
Ofte vil man skanne og skønne vægten ud fra barnets hovedomfang (HO), maveomfang (AO) og lårbenknoglens længde. Ofte måler man også på blodgennemstrømningen gennem moderkagen, og flowet i barnet (hjernen). Desuden afhængig af fosteralderen vil man køre en CTG, for at tjekke at barnets hjerte-rytme over en periode ser fin ud.
Er det det, vil man gentage skanningen, for at se hvordan tilvæksten er i den mellemliggende periode.
Hvad gør man, når barnet i livmoderen er væksthæmmet?
Man kan følge babyer i livmoderen med skanning igennem flere måneder, hvis man vil sikre sig, at der er en passende vækst eller at tilvæksten er for lille. Den gravide vil kunne sygemeldes – og mellem skanningerne sendes hjem og “rue” (ligge i sin rede (seng) og tage den med ro og spise sund og nærende kost). Det har dog en tvivlsom effekt.
Hvis moderen ryger og stopper ses en dokumenteret effekt på barnets vækst i livmoderen. Reduktion af stress hos moderen kan også have en mulig positiv betydning.
Hvis barnet inde i livmoderen vokser alt for lidt eller slet ikke vokser, så kan man blive indlagt på hospitalet mhp udredning (det kunne være for infektioner) eller for at følge barnet helt tæt.
Beslutningen man skal tage er hele tiden en vurdering af, om det er bedst at barnet bliver i livmoderen eller om barnet har det bedre af at komme til verden – fordi man vil kunne gøre mere for barnet udenfor livmoderen. Her vil fosteralderen på barnet have meget at sige, og hvor lidt barnet vokser. Der er nemlig mange problemer forbundet med at blive født for tidligt.
Hvad når væksthæmning ikke opdages.
Det sker at man først mistænker væksthæmning når barnet er født, fordi barnet (mod forventning) ser væksthæmmet ud ved fødslen, kaldet dysmatur eller overbåren.
Sker det, så burde barnet tilbydes samme behandling / hjælp som babyer der har været fulgt hele graviditeten med væksthæmning, hvilket desværre ofte ikke er tilfældet.
