Info-møde om barselsophold efter fødslen

Informationsmødet er for dig, der overvejer et barselsophold på Det Private Barselshotel efter din babys fødsel.

Du tilmelder dig her =>

På mødet vil du møde jordemoder og sygeplejerske Charlotte Utzon, der vil fortælle alt om, hvad du og din baby vil opleve, hvis/når I kommer på barselsophold hos os. Om vores værdigrundlag og om hvordan vores hjælp, vejledning og undervisning foregår i løbet af døgnet, samt alle praktiske forhold omkring forbookning, tjek-ind, forplejning osv.

En tryg start

Du hører også om, både hvorfor og hvordan et barselsophold kan være med til at sikre jer en tryg og god start på livet med jeres nyfødte baby – en start hvor erfarne jordemødre, døgnet rundt, tager fuldstændigt ansvar for din og din babys sundhed og trivsel. Altså at din baby kommer korrekt til brystet, at din baby får mad nok i maven (og dermed undgår for stort vægttab) i de første kritiske dage, indtil mælken løber til, at du selv lærer at lægge din baby korrekt til brystet, at din baby (og du) får sovet nok og meget mere. Så du og din partner bare kan koncentrere jer om at nyde jeres baby og hinanden, komme jer og få hvilet ud ovenpå fødslen og i det hele taget finde jer til rette i jeres nye familie-situation, inden I skal hjem og “stå på egne ben”.

Så hvis du, som mange andre, ønsker et bedre alternativ end at skulle hjem få timer efter fødslen (og skulle “opfinde den dybe tallerken selv” – eller gerne bare vil have så meget og så god hjælp og vejledning som overhovedet muligt, når I bliver udskrevet fra barselsgangen, så tag din partner i hånden og sæt en time af til at høre mere (helt uforpligtende). Du er også velkommen til at tage din mor, søster eller andre pårørende med.

Vi mødes i foyeren på Gentofte Hotel – vi glæder os til at se dig / jer!

Du tilmelder dig her =>

Hvor:
Det Private Barselshotel
Co Gentofte Hotel
Gentoftegade 29
2820 Gentofte