hypoplasi / for få mælkekirteler

Et bryst består af fedtvæv og mælkekirtelvæv. Bryst-hypoplasi er når brystet eller brysterne er underudviklede. Når det drejer sig om en lille mængde fedtvæv i brystet, vil brystet se lille ud, og når det drejer sig om underudvikling af mælkekirtelvævet, vil brystet ikke kunne danne mælk eller ofte ikke kunne producere nok mælk til at dække en babys behov.

Tilstanden er sjælden, og de fleste tilfælde med for lille mælkeproduktion vil det derfor ikke dreje sig om, at mælkekirtelvævet i brystet er underudviklet, men at brystet ikke er startet ordentligt op til mælkeproduktion. Kun 1% af alle kvinder vurderes at have bryst-hypoplasi.

Brysternes udvikling

I puberteten vokserne brysterne, der dannes fedt, mælkekirtelvæv og mælkegange i brystet. Ved hver menstruationscyklus viderudvikles brystet fortsat. Først i forbindelse med graviditet – under hormonel påvirkning af progesteron og prolaktin – er brystet fuldt udviklet. I graviditeten udvikles og øges mælkekirtelvævet, mælkegangene og blodforsyningen.

I midten at graviditeten begynder brystet at danne mælk, men mælkeproduktionen holdes i skak af hormonerne progesteron, HPL og østrogen, der dannes i moderkagen. Når moderkagen er født og mængden af de hormoner falder, kan mælken løbe til – ofte omkring 3 dagen efter fødslen.

For lille mængde mælkekirtelvæv i brysterne

Det kræver mælkekirtelvæv i brysterne at kunne danne mælk til en baby – og også at det mælkekirtelvæv, man har i brysterne, er ordentligt aktiveret til produktion (det vil sige, at hormonerne fungerer, og at hver mælkekirtel tømmes grundigt). Med et underudviklet bryst med for lidt mælkekirtelvæv vil en stor mælkeproduktion blive svær – og måske også umulig i forhold til at kunne dække en babys fulde behov for mælk. Med bryst-hypoplasi har man mindre mælkekirtelvæv at gøre godt med i forhold til at producere brystmælk.

Den nedre grænse for hvor meget mælkekirtelvæv, der skal til for at kunne producere nok mælk til barnet kendes imidlertidig ikke.

Kendetegn ved bryst-hypoplasi (hypoplasi mammae)

Der er ikke lavet mange undersøgelser på det

  1. Bryster hvor der er stort mellemrum mellem brysterne (på over 4 cm).
  2. Markant forskel på brysterne i størrelse.
  3. Rørformede bryster.
  4. Brysterne reagerer ofte ikke på graviditeten – bliver ikke ømme eller vokser i størrelse under graviditeten og/eller efter fødslen.

Er det bryst-hypoplasi?

Ved bryst-hypoplasi vil brysterne – eller måske kun det ene bryst ikke udvikle sig normalt i puberteten. Det er dog ikke altid tilfældet, da brystet også består af fedtvæv, og mængden af dette har ikke noget at sige i forhold til amningen. Man kan altså godt have små bryster, der er fyldt med mælkekirtelvæv og med meget lidt fedtvæv eller omvendt have store bryster med underudviklet mælkekirtelvæv. Det er mængden af mælkekirtelvæv, der tæller i amme-sammenhæng.

Små bryster - måske hypoplasi

For at vide om der er tale om bryst-hypoplasi, og om dette er et problem for amningen, bliver man nødt til at løse alle de årsager der kan være til for lille mælkeproduktion først, så det kirtelvæv der er, får de bedste betingelser for at producere så meget som muligt. Herunder sikre at teknikken er optimal, barnets evne til at sutte er god, at brystet stimuleres optimalt mv. For først herefter vil det nemlig kunne vise sig, om der er en bagvedliggende problemstilling til grund for den manglende mælkeproduktion – hvis produktionen stadig ikke rejser sig. Det kan så være problemer med manglende brystkirtelvæv (bryst hypoplasi) eller hormonelle/neuroendokrine dysfunktioner

Hvad kan du selv gøre? 

En undersøgelse fra 2000 viste at ud af 34 kvinder med hypoplasi havde 29% en fuld mælkeproduktion indenfor den første måned efter fødslen. Det giver derfor god mening at forsøge med amning, uanset hvordan brystet ser ud og opfører sig i graviditeten – men selvfølgelig altid være opmærksom på at barnet får nok mælk. Det er selvfølgelig en udfordring at holde øje med det, nu hvor man ikke længere er indlagt, indtil ens baby tager fint på i vægt på brystmælk alene, som man var før i tiden.

Ved lille mælkeproduktion vil det være muligt at amme med SNS-system på begge bryster eller på det bryst med for lille mælkeproduktion. Forskellen på Lact-aid systemet og SNS-systemet er at der i SNS- systemet er et højere tryk i flaske, således at barnet stimulerer brystet bedre samtidig med, at den ekstra mælk gives i forhold til Lact-aid systemet, hvor barnet bruger sonden som sugerør ned i kroppen.

Andre artikler om amning

Andre artikler der kunne have din interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.