fbpx

Hypoplasi / for få mælkekirteler

Et bryst består af fedtvæv og mælkekirtelvæv. Bryst-hypoplasi er når brystet eller brysterne er underudviklede. Når det drejer sig om en lille mængde fedtvæv i brystet, vil brystet se lille ud, og når det drejer sig om underudvikling af mælkekirtelvævet, vil brystet ikke kunne danne mælk eller ofte ikke kunne producere nok mælk til at dække en babys behov.

Tilstanden er sjælden, og de fleste tilfælde hvor der er for lille mælkeproduktion vil det derfor ikke dreje sig om, at mælkekirtelvævet i brystet er underudviklet (bryst-hypoplasi), men at det mælkekirtelvæv, der er ikke er startet godt nok op og det går ud over produktionen. Kun 1% af alle kvinder vurderes at have bryst-hypoplasi.

Brysternes udvikling

I puberteten vokser brysterne, der dannes fedt, mælkekirtelvæv og mælkegange i brystet. Ved hver menstruationscyklus viderudvikles brystet fortsat. I graviditeten udvikles og øges mælkekirtelvævet, mælkegangene og blodforsyningen yderligere. Det er først i forbindelse med graviditem at brystet er fuldt udviklet. Det sker under hormonel påvirkning af progesteron og prolaktin.

I midten at graviditeten begynder brystet at danne mælk, men mælkeproduktionen holdes i skak af hormonerne progesteron, HPL og østrogen, der dannes i moderkagen. Når moderkagen er kommet ud ved fødslen vil de mælkehæmmende hormoner falder i mængde, og det gør at mælken løbe til.Det sker hos de fleste omkring 3 dagen efter fødslen.

Kendetegn ved bryst-hypoplasi (hypoplasi mammae)

Der er ikke lavet mange undersøgelser på hvad der kendetegner et hypoplastiske bryst, men der ses ofte;

  1. Stort mellemrum mellem brysterne (på over 4 cm).
  2. Rørformede bryster.
  3. Markant forskel på brysterne i størrelse (hvis det ene eksempelvis er underudviklet).
  4. Brysterne reagerer ofte ikke på graviditeten – bliver ikke ømme eller vokser i størrelse under graviditeten og/eller efter fødslen.

Er det bryst-hypoplasi?

Ved bryst-hypoplasi vil brysterne – eller måske kun det ene bryst ikke udvikle sig normalt i puberteten. Det er dog ikke altid tilfældet, da brystet også består af fedtvæv, og mængden af dette har ikke noget at sige i forhold til amningen. Man kan altså godt have små bryster, der er fyldt med mælkekirtelvæv og med meget lidt fedtvæv eller omvendt have store bryster med underudviklet mælkekirtelvæv. Det er udelukkende mængden af mælkekirtelvæv, der tæller i amme-sammenhæng.

Små bryster - måske hypoplasi

For at vide om der er tale om bryst-hypoplasi, og om dette er et problem for amningen, bliver man nødt til at løse alle de årsager der kan være til for lille mælkeproduktion først, så det kirtelvæv der er, får de bedste betingelser for at producere så meget som muligt. Herunder sikre at teknikken er optimal, barnets evne til at sutte er god, at brystet stimuleres optimalt mv.

For først herefter vil det nemlig kunne vise sig, om der er en bagvedliggende problemstilling til grund for den manglende mælkeproduktion – hvis produktionen stadig ikke rejser sig. Det kan så være problemer med manglende brystkirtelvæv (bryst hypoplasi) eller hormonelle/neuroendokrine dysfunktioner

Hvad kan du selv gøre? 

Det kræver mælkekirtelvæv i brysterne at kunne danne mælk til en baby – og at det mælkekirtelvæv, der er i brysterne, efter fødslen aktiveres til produktion (det vil sige, at hormonerne fungerer, og at hver mælkekirtel tømmes grundigt).

Med bryst-hypoplasi har man mindre mælkekirtelvæv at gøre godt med i forhold til at producere brystmælk. Den nedre grænse for hvor meget mælkekirtelvæv, der skal til for at kunne producere nok mælk til barnet kendes imidlertidig ikke. Men med et underudviklet bryst med for lidt mælkekirtelvæv vil en stor mælkeproduktion kunne blive svær – og måske også umulig i forhold til at kunne dække en babys fulde behov for mælk.

En undersøgelse fra 2000 viste at ud af 34 kvinder med hypoplasi havde 29% en fuld mælkeproduktion indenfor den første måned efter fødslen. Det giver derfor god mening at forsøge med amning, uanset hvordan brystet ser ud og opfører sig i graviditeten – men selvfølgelig altid være opmærksom på at barnet får nok mælk. Det er selvfølgelig en udfordring at holde øje med det, nu hvor man ikke længere er indlagt, indtil ens baby tager fint på i vægt på brystmælk alene, som man var før i tiden.

Ved lille mælkeproduktion vil det være muligt at amme med SNS-system på begge bryster eller på det bryst med for lille mælkeproduktion. Forskellen på Lact-aid systemet og SNS-systemet er at der i SNS- systemet er et højere tryk i flaske, således at barnet stimulerer og tømmer brystet bedre samtidig med, at den ekstra mælk gives i forhold til Lact-aid systemet, hvor barnet bruger sonden som sugerør ned i koppen.

Ønsker du en faglig vurdering af din amme-situationen og/eller hjælpe til amningen, så er der ikke noget vi hellere står til rådighed med. Vi giver hands-on undervisning, så du lærer hvordan du lægger din baby til brystet, så teknikken er så optimal som overhovedet mulig. Vi vurdere din babys tunge og svøb – og hjælper dig med at kunne vurdere hvor meget din baby får ved brystet ud fra synk ved brystet (hyppighed og mængde). Samt hvad du selv kan gøre for at få en bedre mælkeproduktion, hvis det er det du sidder med.

Vi guider og hjælper også med at komme i gang med SNS-systemet. Vi prøver altid systemet af i praksis på de bestemte bryster og om baby kan suge mælken ud af systemet før vi anbefaler det i den konkrete situation. Der er brug for at tingene fungerer, når det drejer sig om mad til en baby.

Andre artikler om amning

Andre artikler der kunne have din interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. Hun startede Baby Instituttet tilbage i 2009. Hun er forfatter til et hav af artiklerne og til flere af Baby Instituttets bøger. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.