fbpx

Hvordan får man en baby til at sove?

Det magiske 100.000 kroners spørgsmål er “hvordan får man en baby til at sove?” Før man blev nogens forældre, vidste man sikkert slet ikke, at det spørgsmål skulle komme på ens læber. De fleste forestiller sig nemlig, inden de selv får børn, at en baby mere eller mindre bare dratter omkuld når han eller hun er træt – og sover til udhvilethed.

Bare det var så vel! Men alene dét at eksistere er for en lille baby mere stimulerende i sig selv, end man måske lige umiddelbart forestiller sig.  Almindelige dagligdagsaktiviteter kan let blive for meget til, at en baby bagefter “bare” kan sove. Derfor oplever mange forældre til små børn, at søvnen ikke bare kommer af sig selv. For rigtig mange børn skal der mere til og for mange også væsentligt mere. Man vil nok nærmere mene at søvnen ofte giver barnet og forældrene udfordringer – og for andre igen er det nærmest en kamp at få barnet til at sove og at holde barnet sovende til han eller hun er udhvilet. Samt at sikre sig at barnet får søvn nok pr. døgn.

For at sove som voksen kræver det, at man er placeret liggende horisontalt. De fleste vil ofte lægge sig i en bestemt stilling, hvor de lettest vil kunne fremkalde søvnen. Øjnene vil være lukkede, der vil ikke komme lyde ud af munden og kroppen vil forholde sig i ro (musklerne vil være afslappede). Det er sådan de fleste voksne gør, fordi det virker. Men sådan er det ikke for den, der endnu ikke har lært kunsten at give sig hen til søvnen…

Det er hjernen, der skal sove!

Hemmeligheden bag søvn og børn er, at det ikke er barnet, man skal have til at sove, men barnets hjerne. Det er barnets hjerne, der skal puttes, for at barnet kan sove. Hjerneaktiviteten gør det svært at falde i søvn og forblive sovende. Ligesom det bliver sværere at klare overgangene både fra den ene type søvn til den næste og fra den ene søvncyklus til den næste.

Du kan læse om hjernebølger under søvn og søvnens forskellige typer af søvn her ⇒

Det gælder især i starten af livet, hvor de ting, din baby lærer i løbet af dagen, giver en maksimal stimulering i hjernen fordi alt er helt nyt. Aktiviteten gør det svært for barnets hjerne at lukke ned. Som eksempel, så bliver mere end 1/3 af hjernen brugt til at processere visuel information. Det, at tage visuelle indtryk ind og fordøje dem, er lige netop den aktivitet, det helt lille barn går i gang med, ved ankomsten til verden. Det lille barn, der endnu ikke kan bevæge sig særligt meget omkring, indtager verden med sine øjne. Hvordan ser alting ud, hvordan er tingene forbundet og meget, meget mere.

Senere vil det oftere være kroppens bevægelser, der kan holde barnet vågen eller vække barnet. Senere igen vil det ofte kunne være følelsesmæssige ting, der kan køre rundt i barnets hjerne og gøre det svært at sove. På dette tidspunkt vil de visuelle sanseoplevelser og motorikken køre på autopilot og ikke længere give anledning til at holde barnet vågen.

Søvn avler søvn

Grunden til at søvn avler søvn er, at hjernen under søvnen renser kroppen (og hjernen selv) for stresshormoner. Stresshormoner i kroppen gør at man er “på” og for mange stresshormoner gør, at man kommer i en tilstand af stress. Det sympatiske nervesystem bliver dominerende. Når det sympatiske nervesystem overtager, kommer kroppen i en tilstand af kamp og flugt og det vil selvsagt gøre det sværere både at falde i søvn og forblive sovende.

Lykkes det ikke eller bliver søvnen for kort, vil kroppen ikke opnå at blive befriet for stresshormonerne. Den stressede tilstand vil vedholdes og i værste fald forværres en smule i næste vågentid og gøre det sværere at sove. Du ser nok hvor det fører hen, nemlig til en negativ spiral hvor mindre søvn avler mindre søvn.

Omvendt vil en masse søvn af god kvalitet bringe hjernen og nervesystemet tilbage til sit naturlige nulpunkt og tilbage: det parasympatiske nervesystem (ro og fordøjelse).

Når krop og hjerne vil under søvnen vaskes ren for stresshormoner, kommer den naturlige træthed tilbage.

Tegn på træthed har man ikke særligt mange af, når man er i det sympatiske nervesystem (kamp og flugt), da det vil være uhensigtsmæssigt at opleve stor træthed, når man er i overlevelsestilstand “kæmper” eller “er på flugt”.

Mørke hjælper søvnen på vej

Når mørket falder på, starter dannelsen af melatonin. Melatonin fortæller kroppen, at nu bliver det nat.

Den naturlige melatonindannelse har hårde betingelser i det moderne samfund, hvor vi ikke vil acceptere at dagen slutter så tidligt som den gør, og vi omgiver os med kunstigt lys, så vi kan fortsætte vores aktiviteter også om aftenen (og om natten).

Ved at du dæmper lyset om aftenen og holder dig til rødlige lyskilder, kan du hjælpe melatoninen på vej, både din egen og dit barns. Undgå blåt lys og LED lys (inkl lys fra computere, iPads og telefoner), der hæmmer melatonindannelsen. På den måde får dit barns krop (og hjerne) besked om, at nu er det nat, og barnet bliver naturligt træt ved at det bliver mørkt.

Fald i kernetemperaturen hjælper søvnen på vej

En anden ting, der sker op til natten, er at kernetemperaturen i kroppen falder omkring 1 grad. Det er derfor det ofte hjælper på søvnen at bade op til natten – et bad er dog for nogle børn er alt for stimulerende til efterfølgende at kunne sove.

Varme gør at kroppen kommer af med sin overskudsvarme gennem hænder, fødder og hoved. De dele af kroppen skal være varme, for at kroppen kan køle bedst ned. En ganske let opvarmning af hænder og fødder (omkring 0,5 grad) er nok til at sende en bølge af blod fra kernen (midten at kroppen) og ud til disse områder, hvilket lokker den varme, der er fanget i kroppens indre, ud – og sænker kernetemperaturen i kroppen.

Det virker at vugge barnet

Man ved, at langsom vuggen booster de langsomme hjernebølger under den dybe søvn og kan øge antallet af søvnspindlere. Det giver en videnskabelig forklaring på, hvorfor det virker at vugge sit barn frem og tilbage i sine arme, for at fremkalde den dybe søvn.

Omvendt så ved man også at det, barnet vænner sig til under søvnen, meget let bliver måden at gøre det med søvn på. Således bliver det til en vane – og nødvendigt for at kunne sove. Langsom vuggen engang imellem kan være hyggeligt, men hvis ens barn kun kan finde ind i søvnen og sover, når han eller hun vugges eller rulles i barnevognen, holder det selvsagt ikke.

Søvn, når man er sulten eller sulter

Sult enten fordi ens mave rumler og beder om mad, vægttab eller for lille vægtstigning, vil gøre det sværere for et barn at sove. Mennesker der faster sover også mindre, fordi hjernen tror, at der pludselig er mangel på føde. Kroppen og hjernen oplever at det er vigtigere at skaffe føde end at sove.

Behovet for føde vil for en tid skubbe behovet for søvn til side. Det vil gøre at barnet vil være vågen længere tid og udvise et adfærdsmønster, som når man “søger føde”. Problemet vil løses ved at give barnet mad. Du kan du gøre ved at sikre at dit barn er mæt, inden han eller hun lægges til at sove, og på daglig basis får nok mad til at kunne tage nok på i vægt (se vægtkurve for babyer her)

Hvad vi kan gøre for dig og din babys søvn

Vil du gerne give din baby god søvn og nok af den, og virker det ikke lige til at kunne lykkes, er vores Søvn i Babysteps for dig – og din baby.

Med vores Søvn i Babysteps forløb vil du have vores sovejordemoder Karen ved din side. Hun vil kende de problemer I står i og hele tiden kunne hjælpe jer videre i overkommelig steps (babysteps). Du kan vælge vores Søvn i Babysteps online forløb som holdforløb (med start den første fredag i måneden) med ugentlige sparringer eller vores Søvn i Babysteps individuelt forløb (med start med det samme) også med løbende (individuel) online sparring med Karen.

Andre artikler om babys søvn

Andre artikler, der kunne have din interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. Hun startede Baby Instituttet tilbage i 2009. Hun er forfatter til et hav af artiklerne og til flere af Baby Instituttets bøger. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.