Det magiske 100.000 kroners spørgsmål er, “hvordan får man en baby til at sove?”. Før man blev nogens mor eller far, vidste man sikkert slet ikke, at det spørgsmål skulle komme på ens læber. De fleste forestiller sig nemlig, altså inden de selv får børn, at en baby mere eller mindre bare dratter omkuld, når han eller hun er træt og sover til udhvilethed.
Bare det var så vel!
Men søvnen kan være svær, når kroppen eller hjernen arbejder på højtryk. Alene dét at være til for en lille baby er stimulerende i sig selv og sikkert mere, end man måske lige forestiller sig. Almindelige dagligdagsaktiviteter kan let blive for meget til, at en baby bagefter “bare” kan sove. Ligesom at kroppen vokser helt vildt, og at mave-tarmsystemet kan skabe uro. Derfor oplever mange forældre til små børn, at søvnen ikke bare kommer af sig selv. For rigtig mange børn skal der hjælp til for, at søvnen kan indfinde sig – og for mange er det ret meget hjælp.
Det, mange oplever, er, at søvnen giver udfordringer i hvert fald i perioder. Og for andre igen er søvnen nærmest en kamp – måske både at få barnet til at sove og at holde barnet sovende til han eller hun er udhvilet. Og at sikre sig at barnet på daglig basis får søvn nok.
Sådan falder man (voksne og større børn) i søvn
For at sove som voksen kræver det, at man er placeret liggende horisontalt. De fleste vil ofte lægge sig i en bestemt stilling, hvor de lettest vil kunne fremkalde søvnen. Øjnene vil være lukkede, der vil ikke komme lyde ud af munden, og kroppen vil forholde sig i ro (musklerne vil være afslappede). Det er sådan, de fleste voksne gør, fordi det virker. Men alt det dur ikke på små børn. Det vil ofte bare udløse en masse gråd og ikke nogen søvn. Alt det dur nemlig ikke for den, der endnu ikke har lært kunsten at give sig hen til søvnen…
Det er hjernen, der skal sove!
Hemmeligheden bag søvn og små børn er, at det ikke er barnet, man skal have til at sove, men barnets hjerne. Det er dit barns hjerne, du skal have puttet (have lukket ned) for, at dit barn kan sove.
Når man er helt lille, er der massivt tryk på hjernen. Måske kender du det fra dig selv, at i perioder hvor du har virkelig meget at tænke over eller på, kan det være svært at sove, fordi hjernen (tankerne) holder en vågen. Det kan være op til en eksamen, i perioder med store livsomvæltninger eller stress. Høj hjerneaktivitet gør det svært at falde i søvn og forblive sovende. Ligesom det bliver sværere at klare overgangene både fra den ene type søvn til den næste og fra den ene søvncyklus til den næste. Det kan også være svært at sove længe nok om morgenen i stedet for at vågne ved 5 tiden og ikke kunne falde i søvn igen. Måske du kan genkende noget af det i dit barn?
Det gælder især i starten af livet, hvor de ting, din baby lærer i løbet af dagen, giver en maksimal stimulering i hjernen, fordi alt er helt nyt. Aktiviteten kan gøre det svært for barnets hjerne at lukke ned. Eksempelvis bliver mere end 1/3 af hjernen brugt til at processere visuel information. Det at tage visuelle indtryk ind og fordøje dem er lige netop den aktivitet, det helt lille barn gør en helt masse ved ankomsten til verden. Det lille barn, der endnu ikke kan bevæge sig særligt meget omkring, indtager verden med sine øjne. Hvordan ser alting ud, hvordan er tingene forbundet, og, og, og…
Ubehag fra kroppen kan også gøre det svært at falde i søvn og fastholde søvnen. Det er ofte luft der generer det lille barn. Det kan være bøvser, der klemmer i mavesækken og hindrer søvnen eller luft, der er kommet ned i tarmen og giver uro der.
Senere vil det oftere være kroppens bevægelser, der kan speede hjernen, men også rent fysisk holde barnet vågen eller vække barnet. Det kan også være udviklingsspring, der er perioder, hvor der er ekstra meget tryk på i hjernen, som pludselig forstår noget nyt. Senere igen vil det ofte kunne være følelsesmæssige ting, der kan køre rundt i barnets hjerne og gøre det svært at sove. På dette tidspunkt vil de visuelle sanseoplevelser og motorikken køre på autopilot og ikke længere speede hjernen.
Det giver derfor god mening at arbejde med at balancere hjernen i forhold til stimuli og søvn. En god hjernebalance hjælper søvnen på vej og gør det nemmere at sove. Den skabes ved, at mængden af stimuli barnet får efterfølges af en passende mængde søvn, hvor de indkomne stimuli processeres, og kroppen vaskes ren for stresshormoner.
Søvn avler søvn
Grunden, til at søvn avler søvn, er, at hjernen under søvnen renser kroppen (og hjernen selv) for stresshormoner. Søvnen holder altså mængden af stresshormoner i kroppen nede.
For mange stresshormoner gør, at det sympatiske nervesystem bliver dominerende. Når det sympatiske nervesystem overtager, kommer kroppen i en tilstand af “kamp og flugt”, og det vil selvsagt gøre det sværere både at falde i søvn og blive i søvnen. Stresshormoner i kroppen gør ,”at man er på”, og når “man er på”, er det svært at sove.
Lykkes det ikke at sove, eller bliver søvnen for kort, vil kroppen ikke opnå at blive renset for stresshormonerne. Den stressede tilstand vil fastholdes og i værste fald forværres en smule i næste vågentid. Der så igen vil gøre det sværere at sove. Du ser nok, hvor det fører hen – nemlig til en negativ spiral, hvor mindre søvn avler mindre søvn.
Omvendt vil en masse søvn af god kvalitet bringe hjernen og nervesystemet tilbage til sit naturlige nulpunkt og tilbage i det parasympatiske nervesystem (ro og fordøjelse). Det giver derfor god meningen at være meget insisterende omkring sit barns søvn, at ens barn får sovet eller at forsøge at putte barnet videre, hvis ens barn vågner “for tidligt”.
Når krop og hjerne under søvnen vaskes ren for stresshormoner, vil den naturlige træthed også vende tilbage.
Tegn på træthed har man ikke særligt mange af, når man er i det sympatiske nervesystem (kamp og flugt). Det vil selvsagt være uhensigtsmæssigt at opleve stor træthed, når man er i overlevelsestilstand ,”kæmper” eller “er på flugt”.
Det er sværere at sove, når man er sulten
Sult, enten fordi ens mave rumler, eller hvis man mere generelt får for lidt, vil gøre det sværere at sove. Mennesker der faster sover også mindre, fordi hjernen tror, at der pludselig er mangel på føde. Hjernen vil fortælle en, at man skal vågne op og spise frem for bare at ligge og sove.
Behovet for føde vil for en tid skubbe behovet for søvn til side. Det vil gøre, at barnet vil være vågen længere tid og udvise et adfærdsmønster, som når man “søger føde”. Problemet vil løses ved at give barnet (mere) mad. Du kan du gøre ved at sikre, at dit barn er mæt, inden han eller hun lægges til at sove, og på daglig basis får nok mad til at kunne tage nok på i vægt (se vægtkurve for babyer her)
Bevægelse hjælper søvnen på vej
Man ved, at langsom vuggen booster de langsomme hjernebølger under den dybe søvn og kan øge antallet af søvnspindlere. Det giver en videnskabelig forklaring på, hvorfor det virker at vugge sit barn. Det kunne være frem og tilbage i sine arme eller i en vugge for at fremkalde den dybe søvn.
Hvis dit barn har svært ved at falde i søvn, vil bevægelse kunne hjælpe dit barn. Mange forældre til børn, der sover dårligt, oplever, at søvnen fastholdes bedre, hvis barnet bevæges under søvnen. Bevægelse er meget effektivt som hjælp til søvn, men man skal også vide, at barnet kan vende sig til at skulle bevæges under søvnen.
Mørke hjælper søvnen på vej
Når mørket falder på, starter dannelsen af melatonin. Melatonin fortæller kroppen, at nu bliver det nat.
Den naturlige melatonindannelse har hårde betingelser i det moderne samfund, hvor vi ikke vil acceptere, at dagen slutter så tidligt, som den gør. Vi omgiver os med kunstigt lys, så vi kan fortsætte vores aktiviteter også om aftenen (og om natten).
Ved at du dæmper lyset om aftenen og holder dig til rødlige lyskilder, kan du hjælpe melatoninen på vej – både din egen og dit barns. Undgå blåt lys og LED lys (inkluderet lys fra computere, iPads og telefoner), der hæmmer melatonindannelsen. På den måde får dit barns krop (og hjerne) besked om, at nu er det nat, og barnet bliver mere naturligt træt ved, at det bliver mørkt. Du undgår i hvert fald at modarbejde det.
Fald i kernetemperaturen hjælper søvnen på vej
En anden ting, der sker op til natten, er at kernetemperaturen i kroppen falder omkring 1 grad. Det er derfor, at det ofte hjælper på søvnen at bade op til natten. Varme varmer kroppen op og udvider de små blodkar i huden og hjælper dette temperaturfald på vej. Badning er dog for nogle børn alt for stimulerende til efterfølgende “bare” at kunne sove. Hvis dit barn er mere som et piskeris i vandet, vil et varmt bad op til sengetid være alt for stimulerende for dit barn – og i stedet aktivere hjernen.
Varme gør, at kroppen kommer af med sin overskudsvarme gennem hænder, fødder og hoved. Når de dele af kroppen er varme, køler kroppen bedst ned. En ganske let opvarmning af hænder og fødder (omkring 0,5 grad) er nok til at sende en bølge af blod fra kroppens kerne (midten at kroppen) og ud til disse områder. Det vil lokke den varme, der er i kroppens indre, ud og sænke kernetemperaturen. Med den hjælp vil søvnen nemmere kunne indfinde sig om aftenen.
Hvad vi kan gøre for dig og din babys søvn
Vil du gerne give din baby god søvn og nok af den, og virker det ikke lige til at kunne lykkes, så kan du følge os for tips og tricks på vores sund søvn profil på instagram.
Med vores Søvn i Babysteps forløb vil i arbejde mod mere og bedre søvn i hele tiden overkommelig steps (babysteps). Det kan du gøre med eller uden sparring. Du kan få sparring af vores Søvn i Babyssteps sovevejleder med både hold og individuelt forløb.
