Hvordan får man en baby til at sove?

Det magiske 100.000 kroners spørgsmål er “hvordan får man en baby til at sove?” Før man blev nogens forældre, vidste man sikkert slet ikke, at det spørgsmål skulle komme på ens læber. De fleste forestiller sig nemlig, inden de selv får børn, at en baby mere eller mindre bare dratter omkuld når barnet bliver træt – og sover til han eller hun er udhvilet.

Bare det var så vel, men alene det at eksistere er for et lille barn meget stimulerende. Almindelige dagligdags aktiviteter kan let blive for meget til, at et barn “bare” kan sove. Derfor oplever mange, at søvnen ofte ikke bare kommer af sig selv. For rigtig mange børn – og deres forældre – skal der mere til og for mange også væsentligt mere. Man vil nok nærmere mene at søvnen giver barnet og forældrene udfordringer – og for andre igen er den nærmest en kamp.

For at sove kræver det, at man er placeret liggende horisontalt. De fleste vil ofte lægge sig i en bestemt stilling, hvor de lettest vil kunne fremkalde søvnen. Øjnene vil være lukkede, der vil ikke komme lyde ud af munden og kroppen vil forholde sig i ro (musklerne vil være afslappede). Det er sådan de fleste voksne gør, fordi det virker. Men sådan er det ikke for den, der endnu ikke har lært kunsten at give sig hen til søvnen.

Det er hjernen, der skal sove!

Hemmeligheden bag søvn og børn er, at det ikke er barnet, man skal have til at sove, men barnets hjerne. Det er barnets hjerne, der skal puttes, for at barnet kan sove. Øget hjerneaktivitet gør det svært at falde i søvn eller forblive sovende. Øget hjerneaktivitet gør det også sværere at klare overgangene både fra den ene type søvn til den næste og fra den ene søvncyklus til den næste.

Det gælder især i starten af livet, hvor lige netop de ting, din baby lærer i løbet af dagen, giver en maksimal stimulering i hjernen rent aktivitetsmæssigt. Aktiviteten gør det svært for barnets hjerne at lukke ned. Som eksempel, så bliver mere end 1/3 af hjernen brugt til at processere visuel information. Det, at tage visuelle indtryk ind og fordøje dem, er lige netop den aktivitet, det helt lille barn går i gang med, ved ankomsten til verden. Det lille barn, der endnu ikke kan bevæge sig særligt meget omkring, indtager verden med sine øjne. Hvordan ser alting ud, hvordan er tingene forbundet og meget, meget mere.

Senere vil det oftere være kroppens bevægelser, der kan holde barnet vågen eller vække det. Senere igen vil det ofte være følelsesmæssige ting, der kan køre rundt i barnets hjerne og gøre det svært at sove. På dette tidspunkt vil de visuelle sanseoplevelser og motorikken køre på autopilot og ikke længere give anledning til at holde barnet vågent.

Søvn avler søvn

Grunden til at søvn avler søvn er, at hjernen under søvnen renser kroppen (og hjernen selv) for stresshormoner. Stresshormoner i kroppen gør at man er “på” og for mange stresshormoner gør, at man kommer i en tilstand af stress. Det sympatiske nervesystem bliver dominerende. Når det sympatiske nervesystem har overtaget, kommer kroppen i en tilstand af kamp-flugt og det vil selvsagt gøre det sværere både at falde i søvn og forblive sovende.

Lykkes det ikke eller bliver søvnen for kort, vil kroppen ikke opnå at blive befriet for stresshormonerne, den stressede tilstand vil vedholdes og i værste fald forværres en smule i næste vågentid. Derfor vil det næste næste gang igen, gøre det sværere at sove. Du ser nok hvor det fører hen, nemlig i en negativ spiral hvor mindre søvn avler mindre søvn. Omvendt vil en masse søvn af god kvalitet bringe hjernen og nervesystemet tilbage til sit naturlige nulpunkt og tilbage til at det parasympatiske nervesystem dominerer.

Krop og hjerne vil under søvnen vaskes ren for stresshormoner, hvilket også vil gøre at den naturligt træthed vil komme tilbage. Tegn på træthed, har man ikke særligt mange af, når man er i det sympatiske nervesystem, da det vil være uhensigtsmæssigt at opleve stor træthed, når man “kæmper for sit liv” eller “er på flugt” i overlevelsestilstand.

Mørke hjælper søvnen på vej

Når mørket falder på, starter dannelsen af melatonin. Melatonin fortæller kroppen, at nu bliver det nat.

Den naturlige melatonindannelse har hårde betingelser i det moderne samfund, hvor vi ikke vil acceptere at dagen slutter så tidligt som den gør, og er omgivet at kunstigt lys, så vi kan fortsætte vores aktiviteter også om aftenen (og om natten).

Ved at dæmpe lyset om aftenen og holde sig til rødlige lyskilder, kan man hjælpe melatoninen på vej, både sin egen og sit barns. Undgå blåt lys og LED lys (inkl lys fra computere, iPads og telefoner), der hæmmer melatonindannelsen. På den måde får dit barns krop (og hjerne) besked om, at nu bliver det nat, og barnet bliver naturligt træt ved at det bliver mørkt.

Fald i kernetemperaturen hjælper søvnen på vej

En anden ting, der sker op til natten, er at kernetemperaturen i kroppen falder omkring 1 grad. Det er derfor det ofte hjælper på søvnen at bade op til natten – et bad er dog for nogle børn er alt for stimulerende til at det kan hjælpe.

Kroppen kommer af med sin overskudsvarme gennem hænder, fødder og hoved. De dele af kroppen skal være varme, for at kroppen kan køle bedst ned. En ganske let opvarmning af hænder og fødder (omkring 0,5 grad) er nok til at sende en bølge af blod fra kernen (midten at kroppen) og ud til disse områder, hvilket lokker den varme, der er fanget i kroppens indre, ud.

Det virker at vugge barnet

Man ved, at langsom vuggen booster de langsomme hjernebølger under den dybe søvn og kan øge antallet af søvnspindlere. Det giver en videnskabelig forklaring på, hvorfor det virker at vugge sit barn frem og tilbage i sine arme, for at fremkalde den dybe søvn.

Omvendt så ved man også at det, barnet vænner sig til under søvnen, meget let bliver måden at gøre det med søvn på. Således bliver det til en vane – og nødvendigt for at kunne sove. Langsom vuggen engang imellem kan være hyggeligt, men at ens barn udelukkende kan finde ind i søvnen eller sover, når han eller hun vugges eller rulles i barnevognen, holder selvsagt ikke.

Søvn, når man er sulten eller sulter

Sult enten fordi ens mave rumler og beder om mad, vægttab eller hos barnet for lille vægtstigning, vil gøre det sværere at sove. Mennesker der faster sover også mindre, fordi hjernen tror, at der pludselig er mangel på føde. Kroppen og hjernen oplever at det er vigtigere at skaffe føde end at sove.

Behovet for føde vil for en tid skubbe behovet for søvn til side. Det vil gøre at barnet vil være vågen længere tid og udvise et adfærdsmønster, som når man søger føde. Problemet vil løses ved at give barnet mad og forebygges ved at sikre at barnet er mæt, inden han eller hun lægges til at sove, og på daglig basis får nok mad til at kunne tage nok på i vægt (se vægtkurve for babyer her)

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.