Hvordan får man en baby til at sove? Find hjælpen her ⇒

Det magiske 100.000 kroners spørgsmål er, “hvordan får man en baby til at sove?”. Før man blev nogens mor eller far, vidste man sikkert slet ikke, at det spørgsmål skulle komme på ens læber. De fleste forestiller sig nemlig, inden de selv får børn, at en baby mere eller mindre bare dratter omkuld, når han eller hun er træt og sover til udhvilethed. Bare det var så vel!

Men søvnen er ofte svær. Alene dét at være til for en lille baby er stimulerende i sig selv og sikkert også mere end man forestiller sig. Almindelige dagligdagsaktiviteter kan let blive for meget til, at ens baby bagefter “bare” kan sove. Ligesom at kroppen vokser helt vildt, og mave-tarmsystemet kan skabe uro. Derfor oplever mange forældre til små børn, at søvnen ikke bare kommer af sig selv. Rigtig mange børn skal have hjælp til, at søvnen kan indfinde sig – og mange også ret meget hjælp.

Det, mange oplever, er, at søvnen giver udfordringer i hvert fald i perioder. Og for andre igen er søvnen nærmest en kamp – måske både at få barnet til at sove og at holde barnet sovende til han eller hun er udhvilet. Samt at sikre sig at barnet på daglig basis får søvn nok.

Sådan falder man (voksne og større børn) i søvn

For at sove som voksen kræver det, at man er placeret liggende horisontalt. De fleste vil ofte lægge sig i en bestemt stilling, hvor de lettest vil kunne fremkalde søvnen. Øjnene vil være lukkede, der vil ikke komme lyde ud af munden, og kroppen vil forholde sig i ro (musklerne vil være afslappede). Det er sådan, de fleste voksne falder i søvn, fordi det virker. Men alt det dur ikke på små børn. Det vil ofte bare udløse en masse gråd og ikke nogen søvn før barnet kan det.

Det er hjernen, der skal sove!

Hemmeligheden bag søvn og små børn er, at det ikke er barnet, man skal have til at sove, men barnets hjerne. Det er dit barns hjerne, du skal have puttet (have lukket ned) for, at dit barn kan sove.

Når man er helt lille, er der massivt tryk på hjernen. Måske du kender det fra dig selv, at du i perioder, hvor du har virkelig meget at tænke over eller på, har svært ved at sove, fordi hjernen (tankerne) holder dig vågen. Det kan være op til eksamen, i perioder med store livsomvæltninger eller stress. Høj hjerneaktivitet gør det svært at falde i søvn og forblive sovende. Ligesom det bliver sværere at klare overgangene fra den ene type søvn til den næste og fra den ene søvncyklus til den næste. Det kan også være svært at sove længe nok om morgenen og i stedet vågner ved 4-5 tiden og ikke kan falde i søvn igen. Måske du kan genkende noget af det fra dit barn?

Du kan læse om hjernebølger under søvn og søvnens forskellige typer af her ⇒

Det gælder især i starten af livet, hvor de ting, din baby lærer i løbet af dagen, giver en maksimal stimulering i hjernen, fordi alt er helt nyt. Aktiviteten kan gøre det svært for hjernen at lukke ned. Eksempelvis bliver mere end 1/3 af hjernen brugt til at processere visuel information. Det at tage visuelle indtryk ind og fordøje dem er lige netop den aktivitet, det helt lille barn gør en helt masse ved ankomst til verden. Det lille barn, der endnu ikke kan bevæge sig særligt meget omkring, indtager verden med sine øjne. Hvordan ser alting ud, hvordan er tingene forbundet, og, og, og…

Ubehag fra kroppen kan også gøre det svært at falde i søvn og fastholde søvnen. Det er ofte luft, der generer det lille barn. Det kan være bøvser, der klemmer i mavesækken og hindrer søvnen eller luft, der er kommet ned i tarmen og giver uro der – altså sende signaler til hjernen om utilpashed.

Senere vil det ofte være kroppens bevægelser, der kan speede hjernen, men også rent fysisk holde barnet vågen eller vække barnet. Det kan også være udviklingsspring, der er perioder, hvor der er ekstra meget tryk på hjernen, hvor barnet pludselig forstår noget nyt. Senere igen vil det ofte være følelser, der kan køre rundt i barnets hjerne og gøre det svært at sove. På dette tidspunkt vil de visuelle sanseoplevelser og motorikken køre mere på autopilot og ikke længere speede hjernen.

Det giver derfor god mening at arbejde med at balancere hjernen i forhold til stimuli og søvn. En god hjernebalance hjælper søvnen på vej og gør det nemmere at sove. Den skabes ved, at mængden af stimuli afstemmes med, at barnet efterfølgende får en passende mængde søvn. Under søvnen bearbejdes og , hvor de indkomne stimuli, hjernen bliver klar til at lære nyt og kroppen restituerer og vaskes ren for stresshormoner.

Søvn avler søvn

Grunden til at søvn avler søvn, er, at hjernen under søvn renser kroppen (og hjernen selv) for stresshormoner, der vil gøre det sværere at falde i søvn og sove. Søvnen holder altså mængden af stresshormoner i kroppen nede.

For mange stresshormoner vil gøre det sympatiske nervesystem dominerende. Når det sympatiske nervesystem overtager, kommer kroppen i en tilstand af “kamp og flugt”, og det vil selvsagt gøre det sværere både at falde i søvn og blive i søvnen. Stresshormoner i kroppen gør ,”at man er på”, og når “man er på”, er det svært at falde i søvn og fastholde søvnen (sove).

Er din baby “meget på”, meget speedet eller i overgear, så læs her⇒

Lykkes det ikke at sove, eller bliver søvnen for kort, vil kroppen ikke opnå at blive renset for stresshormoner. Den stressede tilstand vil fastholdes og i værste fald forværres en smule i næste vågentid. Der igen vil gøre det sværere at sove. Det kan føre til en negativ spiral, hvor mindre søvn avler mindre søvn.

Omvendt vil en masse søvn af god kvalitet bringe hjernen og nervesystemet tilbage til sit naturlige nulpunkt; tilbage i det parasympatiske nervesystem (ro og fordøjelse). Det giver derfor god mening at være insisterende omkring et barns søvn, at ens barn får sovet og at putte barnet videre, hvis ens barn vågner “for tidligt”.

Når krop og hjerne under søvnen vaskes ren for stresshormoner, vil den naturlige træthed også vende tilbage.

Tegn på træthed har man ikke særligt mange af, når man er i det sympatiske nervesystem (kamp og flugt). Det vil selvsagt være uhensigtsmæssigt at opleve stor træthed, når man er i en overlevelsestilstand; “kæmper” eller “er på flugt”.

Det er sværere at sove, når man er sulten

Det er sværere at sove, hvis man er sulten enten fordi ens mave rumler eller hvis man mere generelt får for lidt mad. Mennesker der faster sover også mindre, fordi hjernen tror, at der pludselig er mangel på føde. Hjernen vil fortælle en, at man skal vågne op og spise frem for bare at ligge og sove. Behovet for føde vil for en tid skubbe behovet for søvn til side.

For lidt mad vil gøre, at barnet vil være vågen i længere tid, ikke vil/kan gå ind i søvnen, vil have mange opvågninger, let vågne helt op = udvise et adfærdsmønster, som når man “søger føde”. Problemet vil løses ved at give barnet (mere) mad. Det kan gøres ved at sikre, at barnet er mæt, inden han eller hun lægges til at sove, og på daglig basis sikre at barnet får nok mad (ikke for lidt og ikke for meget) til at kunne tage nok på i vægt, følge sin vægtkurve (se vægtkurver for babyer her)

Stimuli vil gøre det sværere

Tekst på vej…

Du kan skærme din babys synssans med en sovehue
Du kan skærme synssansen med en sengehimmel

Tekst på vej…

Du finder vores svøb i webshoppen her =>

Bevægelse kan hjælpe søvnen på vej

Hvis dit barn har svært ved at falde i søvn, vil bevægelse kunne hjælpe dit barn. Man ved, at langsom vuggen booster de langsomme hjernebølger under den dybe søvn og kan øge antallet af søvnspindlere. Det giver en videnskabelig forklaring på, hvorfor det virker på søvnen at vugge dit barn. Det kunne være frem og tilbage i sine arme eller i en vugge for at fremkalde den dybe søvn.

Mange forældre til børn, der sover dårligt, oplever, at søvnen fastholdes bedre, hvis barnet bevæges under søvnen. Bevægelse er effektivt som hjælp til søvn, men man skal også vide, at barnet kan vende sig til at skulle bevæges under søvnen, altså afhængig af bevægelse for at kunne falde i søvn og også at kunne blive i søvnen.