fbpx

Podcast

Det sker på Baby Instituttet

Sådan gør du ved for meget mælk

For meget mælk også kaldet overproduktion, er når brysterne producerer mere mælk, end barnet efterspørger og har behov for på døgnbasis.

Hvad kommer overproduktion af?

Overproduktion kan komme af, at der fjernes mere mælk fra brystet, end barnet spiser, eksempelvis ved pumpning, vacuumpumpning eller håndudmalkning (tømning) ud over amningerne, eller af at hormonproduktionen er “for vild” – ikke har reguleret sig efter barnets efterspørgsel. Det vil ofte være i starten af amningen, men hos nogle kvinder fortsætter det.

Det ser også ud til, at nogle kvinder bare meget let laver mælk og måske endda bare ved, at barnet småsutter uden rigtigt at tømme brystet. Alligevel forstår brystet det som efterspørgsel og producerer lystigt nyt mælk, selvom brystet på ingen måder er i mangel på mælk.

Hvad er problemet ved overproduktion?

Hvis brysterne bare tømte sig, ved at de forskellige områder af mælkekirtler skiftedes til at tømme sig, ville overproduktion ikke være det helt store problem. Det er bare ikke det, der sker. Det der normalt sker under tømningen (amningen), er at de områder der er tættest på brystvorten, og hvor barnets mund er, tømmer sig først og bedst. Det betyder omvendt, at de områder, der er længst væk fra brystvorten og barnets mund, tømmer sig til sidst. Ved overproduktion vil der være mere mælk i brystet, end barnet kan spise, således at barnets mavesæk er fyldt, inden brystet er (nogenlunde) tømt for mælk. Det gør, at “det sidste mælk, der er tilbage i den ene amning, er det samme, der også står tilbage i den næste amning ved det bryst.

Fra naturens hånd er der til en vis grænse taget højde for det, ved at mælken bliver mindre i volumen og mere kalorierig sidst på dagen. Ved en god mælkeproduktion (uden overproduktion), vil det gøre, at barnet sidst på dagen, hver aften inden moderen går i seng, har fået tømt begge bryster godt i bund. En opgave barnet måske ikke kan nå i bund med om natten og om formiddagen, hvor mælkeproduktionen er højere. Grundig tømning en gang i døgnet er ofte nok til at holde brysterne sunde og fri fra problemer.

Ved (problematisk) overproduktion kommer barnet ikke i bund i brystet på noget tidspunkt at døgnet, altså heller ikke om aftenen inden sengetid.

Hvilke problemer giver for meget mælk?

Mælkekirtler der fylder og tømmer sig er meningen, så det er et problem når mælken bliver stående i mælkekirtlerne. Her kan ske to ting, hvilken vil være forskelligt fra kvinde til kvinde og måske også være påvirket at andre faktorer.

Den ene ting der kan ske er, at det mælkekirtelvæv, der ikke tømmer sig, agerer som om der slet ikke er kommet en baby til verden, det nedlægger produktionen. Det vil gøre ,at den eller de områder af brystet vil bidrage til mælkeproduktionen. Det kan være et problem, hvis det medfører, at det senere bliver svært at producere nok mælk til barnet, når barnets behov for mælk øges. Den anden ting, der kan ske er, at vævet omkring de mælkekirtler, der ikke tømmer sig, bliver irriteret, og hvis det ikke løses, kan det resultere i smerte og rødme i området og  brystbetændelse.

Det kan være sværere at få barnet lagt til brystet, hvis der er (for) meget mælk. Måske skøjter barnet rundt i mælken, og kommer måske til at glide af brystvorten. Ligesom den meget mælk kan gøre brystet mere fyldt og sværere for barnet at komme på. Hvis din baby er svær at få til brystet, skal du lære, hvordan du hjælper din baby til brystet, selv når brystet er meget fyldt og måske også løber med mælk. Ligesom de babyer også ofte skal lære at blive gode til at bøvse – komme af med luften.

Video om at blødgøre et spændt bryst fra ammekurset

Overproduktion af mælk og stor produktion af mælk kan også give en vild nedløbsrefleks, Så vild at barnet næsten ikke kan følge med. Du kan, under afsnittet om nedløbsrefleksen, læse, hvad du selv kan gøre ved for kraftig nedløbsrefleks.

Overproduktion kan også gøre, at barnet får uforholdsmæssigt meget af den tynde mælk og ikke har særlig meget plads tilbage til den mere fede mættende mælk i mavesækken, der kommer til sidst i måltidet. Det kan give uro i maven, tynde / skummende afføringer, grøn afføring og luftproblemer hos barnet.

Hvad kan du selv gøre ved overproduktion?

Hvis du har meget mælk, er der ingen bedre til at løse opgaven end din baby. Det skal din baby blandt andet gøre med en effektiv teknik ved brystet. Med en effektiv teknik ved brystet, vil din baby kunne tømme brysterne bedre og sluge mindre luft. Hvis ikke din baby har en god teknik nu, vil din babys teknik have brug for en tilpasning.

Det er vigtigt at have fokus på, at din baby spiser det ene bryst helt i bund, før han eller hun kommer til det andet bryst. Vilde mælkeproducerende bryster er nemmest at styre, hvis de tømmes helt, og barnet kun kommer til det andet bryst, hvis der virkelig er behov for det.

Mælkeproduktionen kan også nedsættes, ved at brystet ikke tømmes så hyppigt. Det vil ske, ved at barnet spiser fra det samme bryst hele vågentiden og først efter søvnen spiser af det andet bryst, og kun det. Hvis barnet spiser videre på det samme bryst ved næste amning, vil der gå endnu længere tid imellem tømningerne af det ene og det andet bryst. Det er det, man kalder blokamning. Man skal være helt sikker på, at der er tale om en overproduktion for at blokamme. Her skal du være sikker på ikke at begrænse produktionen for meget, så du kommer til at mangle mælk, eller at den mælk, der står i brystet, står der for længe og bliver årsag til brystbetændelse. Du skal altså være sikker på, at brystet kan “tåle at stå så længe” uden at blive tømt. Blokamning vil også kunne hjælpe dig, hvis du oplever, at din baby ikke mættes ved dit bryst, selvom du har masser af mælk. Ved blokamning får din baby mindre at den tynde mælk i mavesækken og mere af den tykke nærende mælk, der kommer sidst i måltidet (efter den tynde mælk er løbet ud).

Undgå så vidt muligt at pumpe og fjerne mere mælk fra brysterne, end din baby ikke spiser, da det vil øge produktionen.

Det kan være en god idé en gang i døgnet at få brystet helst tømt. Hvis din baby ikke kan klare opgaven, så har du brug for en brystpumpe til det. Det skal dog gøres med omtanke, fordi stimulering og tømning af brystet, vil tolkes som efterspørgsel på mere mælk. I bedste fald vil brystet ”nøjes” med at genproducere den ”tabte” mælk, og i værste fald vil brystet øge mælkeproduktionen yderligere. Hvis du har en overproduktion og skal have brysterne tømt på det tidspunkt, hvor produktionen stimuleres mindst muligt, så vil det være om aftenen og frem mod sengetid. Du stimulerer brystet mindst, ved at du ved en amning lader din baby spise ved det ene bryst, hele amningen. Når din baby er propmæt, så tømmer du “resten af det bryst” med pumpen. Du skal alene tømme brystet, det vil sige, at når mælken ikke længere løber, så stopper du straks pumpningen. Det kan være nødvendigt med kompression af brystet under pumpningen for at sikre en god tømning, dette gælder hvis brystet ikke tømmer sig alene ved pumpningen men fortsat har hårde områder eller knuder. Ved næste amning, på det andet bryst, gør du det samme. Denne fremgangsmåde vil tømme brystet, men på en måde hvor det fjernes så lidt mælk som muligt fra brystet, og produktionen stimuleres så lidt som muligt.

Video om, hvordan man pumper hvis man skal tømme uden at stimulere (fra pumpekurset)

Det er også en mulighed at begrænse mælkeproduktionen ved at opbinde brysterne, således at produktionen begrænses. Her skal man være helt sikker på ikke at begrænse produktionen for meget, da man ellers kan komme til at mangle mælk. Opbinding kan gøre med elastikbind, et tørklæde, der bindes på ryggen eller en stram sports-bh / -top. Blokamning og opbinding bør altid kun gøres i samråd med en kompetent ammevejleder, der har erfaring med det.

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. Hun startede Baby Instituttet tilbage i 2009. Hun er forfatter til et hav af artiklerne og til flere af Baby Instituttets bøger. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.