Det er vores erfaring, at en babys fødselsvægt påvirker amningen. Generelt er det sådan, at jo flere gram din baby vejer ved fødslen, jo mere kraft har din baby ved brystet. En stor baby har derfor en masse kraft at kunne suge med – og det er godt for brysterne, der bedre vil kunne tømmes, etablere en god mælkeproduktion og reagere på barnets efterspørgsel.
Hvilke udfordringer kan der være med stor baby
Man kan godt tænke, at nyfødte med en høj fødselsvægt har rigeligt at tære på, når de kommer til verden. Men faktisk kan det for en baby være svært at skulle ”vente” på, at råmælken erstattes af den rigtige mælk. Altså at vente på at brysterne kan levere den mængde mælk, der er brug for. Især for en baby, der vandt til meget ”mad”.
Babyer med en vægt på over 4.500 g (nogle hospitaler regner fra 4.700 g) kommer i et forløb med early feeding lige efter fødslen. De får modermælkserstatning efter et skema. Det gøres for at sikre barnet mad nok i overgangen fra livmoderen og til at mælken har etableret sig. Det er forskelligt fra hospital til hospital, hvor meget der gives og i hvor lang tid.
Med en høj fødselsvægt skal du også vide, at din baby sikkert vil kunne suge meget kraftfuldt. Det vil øge risikoen for at gøre skade på brystvorten på ganske få amninger, hvis ikke teknikken er god. Selvfølgelig findes der også store babyer uden et særligt kraftigt sug, hvilket man dog altid skal undre sig over. Hvad kan være årsagen? Har barnet ondt eller kvalme? Eller har barnet lukket ned, fordi det er for uoverkommeligt at få fat i maden (barnet er gået i dvale)? Eller er det måske tungebåndet, der giver problemer?
Hvad kan jeg selv gøre for min amning
Med en baby med høj fødselsvægt skal du være opmærksom på en god teknik ved brystet, så din baby ikke får ødelagt dine brystvorter. Hvis din baby har en høj fødselsvægt, skal du også være særlig opmærksom på, at din baby får nok mælk ved brystet i råmælksfasen. Din baby kan også få brug for mere mad (end råmælken) for at holde sit blodsukker oppe.
Desuden skal du være opmærksom på, at mælken løber til i den mængde, din baby har brug for. Det ser du ved at din baby når sin fødselsvægt i løbet af en uge og tager på efter sin vægtkurve derefter.
Brug for hjælp eller sparring?
Hvis du sidder med ammeproblemer, kan vores ESA-metode (Der står for Effektiv, Smertefri Amning metode) hjælp dig. ESA-metoden byder på hjælp til at lægge baby til brystet med en god teknik, til tømning af brystet og løser problemer, der allerede er opstået som for lille mælkeproduktion, vægttab hos din baby, sår på brystvorterne med mere.
For dig, der har fået en stor, dejlig (sulten) baby;
Venter du du stadig på din baby, vil du have god glæde af:
- Vores Ammebog; Effektiv, Smertefri Amning – amning med ESA metoden ⇒
- Vores online Ammekursus (både til opstart og problemer) ⇒
Andre artikler om amning
- Viden om blod fra brystvorterne under amningen
- Hvorfor amningen ikke bør være smertefuld
- Hvorfor amme i forskellige stillinger?
- Mælken løber til, læs om det her
- Viden om appetitspring