HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Høresans

Din babys hørelse bliver allerede grundlagt tidligt i fostertilstanden, og høresansen er tilstede allerede omkring 20. graviditetsuge begynder din baby at reagerer på lyde. Når baby ligger inde i maven og svømmer i vandballonen er lydene dæmpet i forhold til lydene udenfor maven. Men måske har du oplevet, at din baby alligevel kan lave et spjæt af forskrækkelse over en høj lyd eller hoppe og springe, hvis du ser en actionfilm i biografen.

Høresansen og øret

Øret er et af din babys sanseorganer, som har kæmpestor betydning for dit barns udvikling, selvom øret egentlig ikke er særlig stort. Øret er delt op i det ydre øre, mellemøret og det indre øre.

Det ydre øre er formet i denne sjove “foldede” form så det bedre opfanger lydbølgerne og sender dem ind i øret. Mange nyfødte har helt krøllede eller foldede ører, når de kommer ud. Hos de fleste folder ørerne sig ud lige så stille og naturligt efter fødslen. Lige inde i øregangen ligger trommehinden, som forbinder det ydre øre med mellemøret.

Mellemøret er den del af øret, der indeholder den lille bitte “mekanik” der sender lyden videre ind til det indre øre. Mekanikken består af 3 små knogler, som bliver aktiveret, når lydbølgerne rammer trommehinden. Her i mellemøret er også det rør, der forbinder øre med næsesvælget – det eustakiske rør. Denne kanal – øretrompeten / det eustakiske rør – er med til at tryk-udligne, og det er den, der kan blive fuld af væske, når man er forkølet. Små børn har større tendens til at få væske på ørerne, fordi deres øretrompet ikke har så meget hældning som voksne og derfor bliver det ofte nemmere tilstoppet. Væske på ørerne kan give en nedsat hørelse som på sigt kan bremse barnets sproglige udvikling, hvis ikke det afhjælpes / behandles.

høresansen

Væske på ørerne er en hyppig årsag til søvnproblemer hos børn.

Væske på ørerne kan ofte lindres / afhjælpes ved hjælp af behandlinger med kranio sakral terapi og børne-akupunktur, som vi har stor erfaring med her på Baby Instituttet.

Det indre øre

Det indre øre består af øresneglen og balancenerven. Øresneglen ligner et lille sneglehus som indeholder en væske og en masse nervefibre, der ender ud i hørenerven som sender al informationen til hjernen. Det er hjernen, der i sidste ende tolker og omsætter lydene, så de bliver forstået.

Balancenerven ligger som sagt meget tæt på øresneglen i det indre øre og derfor har ørerne rigtig stor betydning for vores balance og vores forståelse af afstand, og hvor vi er i rummet. Det er blandt andet derfor, at vi bevæger os eller bliver afslappede i kroppen til den musik vi hører. Eller springer op, når vi hører en voldsom lyd eller et faresignal.

Din baby er med på “en lytter”

Allerede i livmoderen kan din baby kende din eller din partners stemme, lyden af dit hjerte eller musik som du ofte har hørt i graviditeten. Og nyfødte babyer foretrækker at høre musik, historier og sprog, som de allerede kender fra deres tid i livmoderen. Derfor er det vigtigt og også meget udviklende for din baby, at du allerede i graviditeten taler med, synger for, læser for ham / hende. Og hvis I derhjemme er to-sprogede (eller flere), så brug endelig alle jeres sprog helt fra starten. Din baby har i det første leveår en meget let og åben adgang til at lære at forstå og tale alle de sprog, som du og din familie taler med ham / hende.

Man kan selvfølgelig sagtens lære sprog senere i livet også. Men det vil kræve mere og vil ofte ikke blive ligeså integreret og flydende, som når man får det ind, mens hjernen er allermest i udvikling.

Stimulér din babys høresans

Du kan stimulere din babys høresans / hørelse på masser af sjove måder. Syng en sang med dit barn. Dans til musik. Gå en tur i skoven og lyt til alle fuglene. Snak med din baby og imiter din babys pludrelyde. Altsammen er med til at stimulere din babys høresans og din babys hjerneudvikling i det hele taget. Og husk også, at din baby forstår alt hvad du siger – også langt inden at han / hun selv er i stand til at tale. For din baby er det langt mere udviklende, når du taler direkte med ham /hende end hvis du “bare” går rundt og småsnakker.

På Baby Instituttet tilbyder vi vores helt egen Klog Baby program, som er et skræddersyet udviklingsprogram til dig og din baby. Her har vi hele tiden har fokus på, hvor din baby er i sin udvikling og på, hvordan du med sjove og udviklende øvelser og lege kan hjælpe din baby på vej mod næste skridt i sin udvikling.

Hvis en baby ikke kan høre

Hvis en baby ikke kan høre (heller ikke ved hjælp af høreapparat), så kommer han / hun til at kommunikere mere med tegnsprog og mindre med lydsprog. Og tegnsprog er heldigvis også blandt de sprog, der indlæres flydende og ukompliceret, når det foregår helt fra starten af livet. Det er endda sådan, at babyer / børn, der kan tegnsprog er i stand til sprogligt at kommunikere tidligere end børn, der taler. Simpelthen fordi de motoriske færdigheder, der kræves af tegnsprog er til stede tildligere end de færdigheder, det kræver at tale lydsprog.

Andre artikler om din babys sanser

Andre artikler, der kunne have din interesse

 

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

 

error: Content is protected !!