fbpx

Hjernebølger under søvnen

Sætter man elektroder på hovedet (EEG), vil man kunne registrere 3 typer elektrisk aktivitet i hjernen: De bølger der er når man er vågen og de 2 forskellige typer af bølger der forekommer under søvnen; nemlig dem der er under REM søvnen (drømmesøvnen) og dem der er under den dybe søvn.

Fra bogen Hvorfor sover vi af Matthew Walker

De hjernebølger man registrerer, når man er vågen og de, man registrerer under REM-søvnen, minder utroligt meget om hinanden.

Hjernebølgerne, når man er vågen

Når du er vågen, så er din hjerneaktivitet hektisk, hvilket kan ses ved at hjernebølgerne skifter (går op og ned) omkring 30-40 gange i sekundet. Det betegnes som hurtige hjernebølger. De følger ikke nogen rytme, svarende til en hurtig uregelmæssig trommerytme.

Det skyldes at forskellige dele af hjernen, er i gang med at processere forskellige bidder information, når man er vågen. Tilsammen vil det ligne et forvirret aktivitetsmønster, når det optages, fordi elektroderne måler den samlede aktivitet fra alle hjerneceller.

Det er det særlige elektriske kendetegn ved fuld vågenhed; højfrekvent, kaotisk hjernebølgeaktivitet.

Pige med EEg elektroder på hovedet - hjernebølger og søvn

Hjernebølgerne under REM-søvnen (drømmesøvnen)

REM-søvnens (også kaldet drømmesøvnens) hjernebølger minder meget om dem, vi har, når vi er vågne. Det vil ofte være umuligt at skelne REM-søvn fra vågenhed blot ved at kigge på hjernebølgerne. Her er hjerneaktiviteten også hektisk og hjernebølgerne skifter (går op og ned) omkring 30-40 gange i sekundet.

Faktisk er hjernen så aktiv når vi drømmer, at man ved et MR-skanningsforsøg har kunnet konstatere, at der i enkelte dele af hjernen var op til 30% mere aktivitet under REM-søvnen, end i vågentilstanden. Under REM-søvnen har vi altså en krop, der tydeligvis sover, men en hjerne, der er vågen. Faktisk er det en hjerne, der i visse områder kan være mere “vågen” end når vi er rigtigt vågne. Et spøjst paradoks, ikke?

Hjernebølgerne under den dybe søvn (NREM søvn)

I den dybe søvn falder tempoet i hjernebølgerne drastisk, der er måske 2-4 bølger i sekundet, hvilket er 10 gange langsommere end når man er vågen og under REM søvnen.

Foruden det nedsatte tempo, så er hjernebølgerne også langt mere taktfaste og stabile end når man er vågen. De dybe langsomme hjernebølger dannes lige i midten af ens pandelapper, hvorfra de bevæger sig bagud i hjernen. De er som en bølge, der aftager i styrke. Hvis man omsatte den dybe søvns hjernebølger til lyd ville man få en rytme af langsomme, bankende slag.

Søvnudfordringer & de langsomme hjernebølger

Nogle soldater, der ikke må falde i søvn på deres vagt, sidder med et nøglebundt i hånden. Hvis de så i de sene nattetimer alligevel skulle komme til at lukke øjnene (og falde i søvn) så vil de vågne øjeblikkeligt igen ved lyden og fornemmelsen af det tabte nøglebundt. På samme måde kan en baby have det, ikke med nøgler, med med bølgerne i hjernen.

Der er nogle babyer, der ikke bryder sig om, når hjernen skifter fra den ene type bølger (vågen) til den anden type bølger (dyb søvn), altså når tempoet i hjernebølgerne falder drastisk. De vågner simpelthen op af det, som soldaten på vagt. I stedet for at glide (helt) ind i søvnen holder de sig vågne. Vi kalder den tilstand for soveskræk, da barnet ofte vil have svær modstand eller være bange for at glide ind i søvnen.

Søvnudfordringer når der skiftes frekvens

En anden udfordring babyer kan have med søvnen og hjernebølgerne er, når der skiftes frekvens. Det kan være som før beskrevet, når hjernen går ind i den dybe søvn. Det kan også være under søvnen, når hjernen går fra den dybe søvn, de langsomme hjernebølger og over i REM søvnen, de hurtige hjernebølger.

Disse børn vil ofte vågne op, når de går fra den dybe søvn til REM søvnen. De skulle i stedet lave overgangen til den næste søvncyklus og forblive sovende til udhvilethed i stedet for at vågne.

Hvad kan du selv kan gøre for din babys søvn?

De børn der ikke kan det der med søvnen særligt godt, skal selvfølgelig have hjælp, så de lige som alle andre, kan få alle de fordele god søvn har for barnet, kroppen, psyken og hjernen. Babyer, der har problemer med søvnen når hjernen går ind i den dybe søvn vil ikke kunne lide at falde i søvn og skal derfor ofte have meget hjælp til det. Er der direkte tale om soveskræk, så vil det kræve ekstra meget hjælp. Endnu bedre er det selvfølgelig at din baby hjælpes til at erfare at det med søvnen ikke er farligt.

Babyer der har problemer med når hjernen skifter frekvens under søvnen fra let til tung søvn og omvendt, får problemer med at blive i søvnen. Det skal derfor have hjælp til det. Når de vågner helt op (i stedet for at forblive sovende) skal de have hjælp til at falde i søvn igen (hvilket ikke altid er let).

Hvis der står stramt til med søvnen hjemme hos jer, så er I ikke de eneste det har det sådan. Men det behøver ikke at være sådan for jer. Bliver det til for lidt søvn, så er vores Søvn i Babysteps for dig – og din baby. Det er en kærlig og omsorgsfuld vej til mere og bedre søvn til din baby. Vores sovejordemoder Karen vil gå vejen med jer, faktisk er der ikke noget hun heller vil.

Andre artikler om babys-søvn

Andre artikler, der kunne have din interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. Hun startede Baby Instituttet tilbage i 2009. Hun er forfatter til et hav af artiklerne og til flere af Baby Instituttets bøger. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.