Søg
Close this search box.

Heldragter versus sæt med bluse og bukser

Heldragter, også kaldet sparkedragter eller jumpsuit, kan man slet ikke undvære til en baby. Heldragter kan fås i uld, bomuld og bambus i alle mulige fine farver og med alle mulige forskellige mønstre.

Det smarte ved heldragter er, at de ikke deler på midten, som sæt med bluse og bukser har det med at gøre. Det kan selvfølgelig løses ved at din babys bluse er en bodystocking (der lukkes mellem benene). Det fungerer også fint. Men heldragter kommer du og din baby virkelig til at blive glad for. Heldragter er super nemme at give på og skal ikke over hovedet, hvad mange babyer ikke bryder sig særlig meget om.

Gå efter de smalle, lidt lange dragter

De heldragter, vi har valgt, udmærker sig ved at passe godt til danske babyer. Vi ser ofte heldragter med de underligste proportioner, der faktisk ikke rigtig passer nogle babyer. Hvor kroppen er alt for kort eller benene enten er for lange eller for korte.

Hvis der er fødder i dragten, er det helt galt at benene er for korte, da barnet så ikke vil kunne strække sine ben. Er benene for brede vil barnets fødder komme på tværs i benet, hvis dragten har fødder.

Hos os finder du heldragter uden fødder i, da vi oplever at fødder kan give problemer med at de ikke passer eller at barnets fødder sætter sig på tværs oppe i benet, hvilket jo ikke er hensigten, og også er årsag til en grædende baby.

Dit barn skal have undertøj under heldragten

Du finder også kun heldragter, der ikke er særlig brede i designet, da ingen babyer er særlig brede. Hvis dragten er for bred, er det sværere at holde varmen i dragten end hvis den sidder mere tæt.

Det er altid bedst, at din baby har en body med korte eller ingen ærmer (undertrøje-body) på under heldragten, med mindre din baby er meget varm (eller det er meget varmt vejr).

Vi har kun basisvarer hos os, der fungerer superfint til den baby du har nu, men også til en lillebror eller lillesøster – engang. De heldragter, du finder hos os, er lange og smalle. Vi har mest uld, fordi vi er ret pjattede med uld til babyer.

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om graviditeten og din babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din graviditet og din babys udvikling i livmoderen for 0 kr. direkte i din indbakke. Du får perler af viden om graviditeten, fosterudviklingen, fødslen, amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!