...

Håndudmalkning af brystmælk

Det er praktisk at kunne malke med hånden, da du på den måde er uafhængig af hjælpemidler. Håndmalkning er ofte også meget effektivt i forhold til at få råmælken ud, der kan være lidt sej og tyktflydende i konsistensen. Mange synes dog, at det kan være både svært og besværligt, også at lære at håndmalke.

Du kan bruge håndudmalkning til at malke råmælk ud til din baby allerede før fødslen, hvor man kan starte med at håndmalke råmælk ud fra uge 36+0.

Du kan også have brug for at håndudmalke råmælk eller brystmælk ud efter fødslen for at give ekstra mælk til din baby eller for at tømme brysterne bedre, der måske ikke særlig let tømmer sig godt nok.

Om håndudmalkning af brystmælk

Det er vigtigt at tænke på hygiejnen, når man malker ud med hånden, særligt hvis mælken skal gemmes.

Sådan håndudmalker du brystmælk ud til din baby;

  1. Vask hænderne og tag en ren lille skål mælken kan løbe ned i.
  2. Hold hånden på undersiden af brystet og tag det brune område mellem tommel- og pegefingre.
  3. Pres brystet ind mod kroppen med hånden samtidig med at du klemmer tommel- og pegefingre sammen om kanten af det brune område og trækker ud. Mælken vil nu komme ud. Hvis det er råmælk, kan det sagtens skulle gentages flere gange før der kommer noget mælk.
  4. Bliv ved at gentage, mens du samler mælken op i skålen.
  5. Lad fingrene flytte sig rundt på brystet, således at du efterhånden klemmer hele vejen rundt om det brune område.

Håndmalkning er ikke den letteste kunst i verden og kan tage lidt tid at lære.

Hvis du har lyst og mod på at prøve at håndmalke i graviditeten, så gå endelig igang. Anbefales dog ikke før du er i uge 36 + 0 dage eller mere. Ved at øve dig allerede i graviditeten får du styr på teknikken inden din babys ankomst.

Andre artikler om flaske

Andre artikler til dig

error: Content is protected !!