Søg
Close this search box.

Gylp / baby gylper meget

Gylp er mælk, der kommer retur op gennem spiserøret og ud af munden på din baby og eventuelt ned af dit tøj. Det er meget forskelligt, hvor meget babyer gylper. Nogle babyer gylper meget og andre næsten aldrig. Der kan også komme en periode, hvor en baby gylper meget, for så igen at gylpe mindre.

Babyer, der får flaske gylper ofte mere, og det lugter mere surt.

Hvorfor gylper min baby

Der kan være flere årsager til, at en baby gylper. De fleste babyer gylper dog overordnet set, fordi deres mavemund til mavesækken har svært ved at holde på flydende føde. Mavemunden fungerer som et stop mellem spiserør og mavesæk. Mavemunden vil have mere svært ved at holde på væske, hvorfor gylp hører tiden, hvor barnet udelukkende får mælk til.

Problemet forværres ved tryk på mavesækken. Desuden forværres, hvis barnet problemet lægges helt fladt ned for hurtigt efter et måltid.

En baby kan også gylpe i forbindelse med en bøvs. Gør din baby det, vil der sammen med luften komme en skylle mælk op.

En baby kan også gylpe mere, hvis barnet har spist noget, som han eller hun ikke tåler. Det ses eksempelvis hos babyer, der har problemer med komælk (mælkeprotein).

To typer af gylp

Man kan dele gylp i to typer;

Der er den rigtige gylp, som har været nede i mavesækken og ligget der længe. Her har mavesyren fået mælken til at skille og tykne. Denne gylp lugter af gylp – surt og tykmælksagtigt. Ses hurtigt hos babyer med meget mavesyre.

Den anden type gylp er nærmere overløb. Denne type gylp ligner almindelig mælk og lugter friskt. Denne type gylp er aldrig til gene for barnet eller i hvert fald sjældent.

Baby gylper hos sin mor - med gylp ud af munden

Hvordan undgår jeg, at min baby gylper?

Hvis din baby flyder over i forbindelse med en bøvs, er det helt normalt. Hvis du synes, at det er en voldsom mængde mælk, der følger med, kan du afhjælpe problemet ved at bøvse din baby oftere under måltidet.

Hvis din baby gylper meget, gælder det, at jo MINDRE tryk der er på mavesækken, når den er fyldt, jo mindre gylp. Det er her vigtigt ikke at bøvse din baby ved at hænge ham eller hende hen over skulderen. Gør du det, kan du være ret sikker på at få en stor del af mælken retur. Det samme gælder, når du løfter din babys ben op (i mavesækken) ved bleskift. Eller hvis din baby sidder sammensunken efter måltidet.

Hvis din baby gylper meget, er det optimalt, at du holder din baby i en behagelig opret stilling nogen tid efter måltidet. Derved når noget af indholdet fra mavesækken at komme ned i tarmen. Så mavesækken ikke er helt så fyldt, når din baby lægges ned.

Du kan også lægge din baby til at sove med hovedet hævet. På den måde vil tyngdekraften hjælpe din baby med at mælken bliver i mavesækken.

Gylper din baby meget og/eller voldsomt, bør du få en kompetent fagperson til at lave en vurdering. Det samme gælder hvis din baby græder i forbindelse med gylp. Det kan nemlig skyldes problematisk refluks.

Andre artikler om babyer

Andre artikler, der kunne have interesse

KOM MED IND I BABYBOBLEN

Få jordemoder Ditte Bach insiderviden om babys udvikling dag for dag

Få daglige guldkorn om din babys udvikling de første 100 dage efter fødslen.  Du får perler af viden om amningen og om livet efter fødslen. Du kan let afmelde dig igen, men de fleste bliver hængende i Babyboblen med jordemoder Ditte Bach. der også er forfatter til Babyinstituttets gravid dag for dag bog, samt Babyinstituttets ammebog, flaskebog og nyfødt bog.

error: Content is protected !!