fbpx

Gravidyoga og efterfødselsyoga

Yogaforløb for dig der er gravid, med jordemoder og yogalærer Janne Hasgaard

Gravidyoga hos Baby Instituttet, er for dig der er gravid og ønsker at lave yoga med andre gravide kvinder. Vores dygtige yogalærer, Janne, er også jordemoder og hun sørger for at der også er lidt tid til hver session, til også at svare på de spørgsmål du måtte have omkring din graviditet. 

Lige nu tilbyder vi gratis yoga-klasser både til dig, der er gravid. Tilmelding er fortsat nødvendig, da vi har et begrænset antal pladser, men du må selvfølgelig deltage så ofte, du har lyst. Du finder datoer og tilmeldingsside via linket herunder.

Du tilmelder dig vores yogahold her ⇒

Gravidyoga er en fantastisk måde at bevæge sig på under graviditeten. Yogaen virker både forebyggende og behandlende på graviditetsgener såsom bækkengener, væskeophobning, kvalme og lægkramper og så virker det forberedende frem mod din forestående fødsel. Yogaen er tilpasset din gravide krop, og du vil kunne deltage uanset om du er vant til at dyrke yoga eller om du aldrig har været på en yogamåtte før. 

Gravidyoga

Udover den fysiske praksis vil yogaforløbet også byde på åndedræts – og visualiseringsøvelser der træner dig til fødslen og giver dig et åndehul midt i en travl hverdag. Her har du mulighed for at tjekke ind med din baby i maven og tage kontakt til dit indre liv og det lille liv, der lever inde i dig. 

Til gravidyoga hos Baby Instituttet, skal du bruge: egen yogamåtte samt behageligt tøj. Hav også gerne et tæppe med til hver session. 

Du kan se datoer for de kommende klasser samt tilmelde dig via linket herunder.

Vi er klar og vi glæder os til at se dig! Tilmeld dig vores gravidyoga forløb her ⇒

Efterfødselsyoga-forløb med jordemoder og yogalærer Janne Hasgaard 

Efterfødselsyoga er en gave til din krop og dit sind efter fødslen. Her skabes et rum for dig og din baby, i kærlig og korrekt guidning af din krop efter fødslen. Du kan deltage med din baby eller uden, hvis din baby f.eks. sover lur eller er hos en anden under klassen. 

Efterfødselsyoga er for dig, der er blevet mor for nylig og gerne vil bevæge dig, styrke og støtte din krop i den helingsproces, den er igang med efter at have båret dit barn gennem graviditeten og fødslen. Til efterfødselsyoga er der fokus på genoptræning og kontakt til dine mavemuskler, din kerne og din bækkenbund. Samt fokus på at styrke og strække de ømme “mor-punkter” såsom ryg, skuldre, lænd og nakke.

Du kan tilmelde dig vores efterfødselsyoga forløb her

Yogaen vil hovedsageligt være for mor, men der er altid et motorisk indslag, hvor vi laver motoriske lege / sange / sanseoplevelser for babyerne. Og en af gangene vil der være babymassage og zoneterapi til baby på programmet. Din baby kan være vågen under klassen eller kan sove videre i sin barnevogn udenfor – eller i sin lift i et rum netop ved siden af yoga-salen. Udover fysisk velvære vil du blive guidet i visualiserings og mindfullnes-øvelser som du kan tage med dig uden for yogamåtten. Ligeledes kan de motoriske lege inspirere dig til aktiviteter med din baby i hans/hendes vågentid. Der vil være afsat lidt tid hver gang til at stille spørgsmål til jordemoderen.

Du kan starte på forløbet tidligst 6 uger efter fødsel / kejsersnit, eller hvornår du end føler dig klar. Klassen vil blive tilpasset de enkelte deltagere, og det vil være små hold med max 8 deltagere, således at der er tid til den enkeltes spørgsmål og fordybelse i netop det, du har brug for. 

På forløbet er det de samme mødre og babyer, der følges ad, og forløbet vil have en naturlig udvikling i “intensitet og sværhedsgrad”, hvorfor alle kan deltage, uanset om man har lavet yoga før eller ej. Den første gang på forløbet vil vi også mærke på mellemrummet mellem dine mavemuskler, og måske du kan mærke en udvikling, når vi sidste gang på forløbet igen fornemmer, hvordan det står til med den såkaldte “rectus diastase” (mellemrummet mellem mavemusklerne).

Vi glæder os til at møde dig og din baby og til at holde rummet for en skøn praksis for dig.

Efterfødselsholdet forløber over 6 tirsdage i tidsrummet 10.45-12 i vores hyggelige klinik i Kongens Lyngby. Prisen for hele forløbet er 797 kr.

Du skal medbringe: en yogamåtte og et tæppe.

Du kan se datoer for de kommende klasser samt tilmelde dig via linket herunder.

Du kan tilmelde dig vores efterfødselsyoga forløb her

Vi er klar og glæder os til at mødes med dig (og din baby)!