Graviditetstests virker ved at måle på hormonet HCG (Humant Chorion Gonadotropin), der kun findes i kroppen, når man er gravid. HCG kan måles i ens blod og i urin. Hormonet dannes i kroppen allerede inden, det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderens slimhinde.
Hvordan virker en graviditetstest?
Graviditetstesten er typisk udformet, så den minder lidt om en overstregnings-tus med hætte for enden og et lille aflæsningsfelt midt på. Når du udfører testen, tager du hætten af, fugter spidsen med urin, sætter hætten på igen og venter i ca. 5 minutter.
Graviditetstests virker ved at måle tilstedeværelsen af HCG i urinen. HCG er nemlig et hormon, der kun findes i kroppen, hvis man er gravid.
I aflæsningsfeltet er typisk plads til 2 streger. Den ene streg viser, at testen virker, den anden streg viser, at der er HCG i urinen = at graviditetstesten er positiv. Det betyder altså, at der skal være 2 streger at se i feltet for at testen er positiv – for at man er gravid.
Er der blot én streg på testen, betyder det, at testen virker som den skal, men at man IKKE er gravid. Er der ingen streger, virker testen ikke korrekt, og der skal tages en ny for at fastslå om man er gravid eller IKKE gravid.
Husk at læse og følge vejledningen til den test du har købt grundigt, idet ovenstående er generelt og der ikke er taget højde for de individuelle produkter.
Hvornår kan jeg bruge en graviditetstest?
De almindelige graviditetstests kan anvendes fra den dag, du forventer at få din menstruation.
Der findes også såkaldt ”tidlige graviditetstests”, som kan anvendes allerede 8 dage efter befrugtningen, hvilket svarer til ca. 4-5 dage, før du forventer din menstruation.
Hvor sikker er en graviditetstest?
Hvis du anvender graviditetstesten korrekt, så er den over 99 % sikker.
For at opnå den høje sikkerhed er det en god idé at anvende morgenurin, der er mest koncentreret – eller i hvert fald ikke fortynde urinen ved at drikke en masse, inden du laver graviditetstesten.
Vær opmærksom på at jo tidligere graviditetstesten tages, jo større er sandsynligheden for at niveauet af HCG i kroppen ikke er stort nok endnu til at kunne registreres. Mængden af HCG i kroppen fordobles hver 3. dag i de første 10 uger af graviditeten.
Hvis testen er positiv, har 2 streger, har man HCG i kroppen, hvilket kun findes i kroppen, når man er gravid. Vær dog opmærksom på at jo tidligere graviditetstesten tages – og den er positiv – jo større er risikoen for at testen godt nok er positiv, men at man måske ikke er gravid alligevel.
Andre artikler om fertilitet
- Læs om de menneskelige kromosomer
- Læs om mandens kønsorganer
- Bliv klogere på din menstruationscyklus
- Hvordan du forebygger neuralrørsdefekt hos baby
- Hvornår skal du blive gravid, når du gerne vil føde den…