Gravid i uge 40 og alt i venteposition. Din baby ligger og venter på at komme ud, fordi pladsen er blevet trang, og du venter på fødslen og på at blive forælder. Et nyt liv venter, som vil stille nye krav til dig og din baby.
Graviditetsuger: 39+0 til 39+6
Graviditet i dage: 273 – 279 dage
Gestationsalder i uger: 37+0 til 37+6
Gestationsalder i dage: 259 – 265
Fostervægt: 3400 gram
Fra øre til øre (BPD): 9,4 cm
Lårbensknoglens længde: 7,4 cm
Symfyse-fundus mål: 33-38 cm
Gravid uge 40 – stilhed før storm?
Mange kvinder oplever, at deres baby ligger mere stille i dagene op til fødslen. Man ved ikke rigtigt, hvorfor det sker. Hvad det er barnet mærker eller fornemmer inde i livmoderen, der gør at fosterbevægelserne ændrer sig.
Det er dog vigtigt, at du mærker din baby, som du plejer, selvom bevægelserne godt kan være mere rolige/stille her til sidst.
Mærker du ikke din baby normalt (mærker du mindre liv) skal du ringe til din læge, jordemoder eller til hospitalet og tage en samtale med dem. Måske vil de se dig til et tjek, fordi mindre liv også kan være et tegn på, at moderkagen ikke er så funktionsdygtig, som den skal være.
Et helt nyt liv venter lige om hjørnet
Lige om lidt er den “søde ventetid” slut – både for din baby og dig. Det er der, det virkelige liv skal stå sin prøve. Når din baby kommer til verden, vil hans eller hendes behov være uændret. Din baby skal på mange nye fysiologiske måder til at klare sig selv udenfor livmoderens varme og trygge miljø.
Din baby skal uden for livmoderen selv til at ilte sit blod (heldigvis får næsten 95 % af alle nyfødte fuld Apgar-score efter fem minutter). Selv til at indtage sin mad (ingen gratis servering gennem navlesnoren). Selv til at komme af med sin afføring (og hvordan gør man det, hvis det ikke sker af sig selv). Og selv til at finde ud at det med at prutte og bøvse (som kan være noget af en bedrift, når man ikke har særlig meget styr på sin krop).
Desuden kan det være svært som nyfødt baby at falde i søvn udenfor livmoderen eller sove længe nok, fordi der er så meget tryk på sanserne og kroppen. For en anden baby kan det være svært ikke at sove for længe eller at få mad nok, fordi man måske er helt udmattet af livet.
Vi får det ofte til at lyde simpelt at være baby og være nybagte forældre. Den gængse opfattelse er, at man skal hjem og hygge sig med sin nyfødte baby. Men faktum er, at det ikke er særligt hyggeligt derhjemme, hvis de nye fysiologiske processer uden for livmoderen ikke fungerer. Det kan også være noget af en opgave for en baby at falde fysiologisk “på plads” uden for livmoderen (eller hjælpes til det). Især det at skulle etablere en teknik, der er god nok til at kunne skaffe sig føde nok, og at starte brysterne op til en god mælkeproduktion volder ofte problemer. Fødslen er uden tvivl en overgang fra et liv til et andet – både for en baby og for forældrene.
Smuk video om de 9 måneder i livmoderen
Indhold af video: sædcellerne, der svømmer, ægget i æggestokken, selve befrugtningen, det befrugtede æg, der bevæger sig mod livmoderen, det befrugtede æg, der vokser ind i slimhinden i livmoderen, udviklingen af barnet i livmoderen gennem hele fostertilstanden og sidst barnets rotation gennem bækkenet og selve fødselsøjeblikket – alt sammen på bare 3 1/5 minut. God fornøjelse.
Følg din baby DAG for DAG…
Følg graviditetens og babys udvikling DAG for DAG – med Babyinstituttets Gravid dag for dag bog eller tilmeld dig BABYBOBLEN og få daglige mails om din graviditet og udviklingen. Det er både hyggelæsning og viden, du ikke vil være foruden, og begge dele er skrevet af jordemoder Ditte Bach. Gå ikke glip af alle de spændende ting der sker i livmoderen og i graviditeten.
Få her i graviditetsuge 40 viden om (bogen, BABYBOBLENs mailflow kan afvige fra nedenstående):
- De allersidste finpudsninger inde i livmoderen.
- Livet uden for livmoderen.
- Samhørighedsbånd mellem mor og barn og far og barn.
- Grønt fostervand – hvad er det og hvorfor er det problematisk?
- Du kan lige nå det før fødslen – hvis du skynder dig.
- Mindre liv – hvad skal du reagere på.
- Alt hvad der er forandret i din krop gennem graviditeten.
Gravid uge 39 <= Gravid uge 40 => Gravid uge 41