Inde i livmoderen ligger din baby her i uge 39 og gør sig klar til fødslen. Din babys hoved står sikkert allerede ned i bækkenet, og måske er din mave også allerede nu faldet, så der er blevet mere plads til dig? – ellers sker det snart.

Gravid i uge 39
Graviditetsuger: 38+0 til 38+6
Graviditet i dage: 266 – 271 dage
Gestationsalder i uger: 36+0 til 36+6
Gestationsalder i dage: 252 – 258
Fostevægt: 3200 gram
Fra øre til øre (BPD): 9,2 cm
Lårbensknoglens længde: 7,2 cm
Symfyse-fundus mål: 33-37 cm

Uge 39 – maven synker

Du ved sikkert allerede, om din babys hoved står ned i dit bækken. Grunden til at man sidst i graviditeten vil sikre sig, at barnets hovede står ned i bækkenet (og eventuelt også står fast), er for udelukke at navlestrengen kan smutte med ned, hvis fødslen skulle gå i gang med, at fostervandet går som en stor skylle.

En blød navlesnor, der sidder i klemme mellem bækkenets knogler og barnets kranieknogler i kombination med vandafgang og veer, er farligt. Når hovedet står ned i bækkenet, har jordemoderen/lægen konstateret, at din baby er i sikkerhed for at ligge at afklemme navlesnoren, når fødslen går i gang.

Når fødslen nærmer sig yderligere, sker der ofte det, at den gravide mave ændrer form – den synker. Det er oppe i toppen, ved dine ribben, at der bliver mere plads. Det kan også være, at du mærker det ved, at der er bliver mere luft til at trække vejret med.

Det kommer af at mange babyer op til fødslen bevæger sig dybere ned i bækkenet med hovedet. På den måde sker der et yderligere pres på livmoderhalsen, der jo skal åbne sig under fødslen, så fødekanalen bliver skabt.

Hos nogle kan man tydeligt se, at maven er sunket, og hos andre skal der et trænet øje til at kunne se det. Det afhænger også af, hvor dybt din baby har stået med sit hoved ned i bækkenet indtil nu.

Følg din baby DAG for DAG…

Følg din babys og graviditetens udvikling DAG for DAG – med vores bog GRAVID DAG FOR DAG. Det er både hyggelæsning og viden, du ikke vil være foruden. Bogen er skrevet at jordemoder Ditte Bach.

Køb bogen, der starter i graviditetsuge 7 (6+0) og læs i denne uge om:

Gå ikke glip af nogen af alle de spændende fakta og informationer omkring, hvad der sker i livmoderen og i graviditeten. Bogen starter i uge 6+0 og følger dig gennem hele graviditeten frem til termin.

Se videoen: kvindekroppen – 40 uger gravid.

En babys kranie er utroligt formbart

Din babys kranie er endnu ikke en fast kasse men udgør flere sammesatte kranieknogler. Det gør, at din babys hjerne kan vokse lige så meget den vil og ikke mindst, at din babys hoved kan forme sig efter bækkenet under fødslen.

Det at hovedet kan formes (både fordi knoglerne er bløde og fordi kraniet består er flere knogler, der tilmed kan flytte sig i forhold til hinanden) er afgørende for at kunne fødes ud gennem det relativt smalle bækken, vi menneskekvinder har.

Vidste du, at en baby er udstyrret med 300 knogler, men at en del af knoglerne er tænkt til at vokse sammen, her blandt nogle af kranieknoglerne. Som voksen har man kun 206 knogler.

 

 Gravid uge 38 <= Gravid uge 39 => Gravid uge 40