Inde i livmoderen her omkring uge 18 går din babys talgkirtler i gang med at producere fosterfedt, der blandt andet skal beskytte din babys hud, få din baby lettere gennem fødselskanalen og beskytte din baby udenfor livmoderen.

Gravid i uge 18
Graviditetsuger: 17+0 til 17+6
Graviditet i dage: 119 – 125 dage
Gestationsalder i uger: 15+0 til 15+6
Gestationsalder i dage: 105 -111
Fostervægt: 190 gram
Længden fra hoved til numse: 14,2
Fra øre til øre (BPD): 3,9 cm
Lårbensknoglens længde: 2,4 cm
Symfyse-fundus mål: 14-18 cm

Uge 18 – snart med fosterfedt

Din babys talgkirtler vil begynde at producere talg, der gør, at din babys hud i livmoderen dækkes af fosterfedt. Fosterfedtet har en hvidlig farve, der skyldes, at det er en blanding af hudflager og et fedtholdigt sekret.

Fosterfedt hedder på fagsprog vernix caseosa, der ordret oversat betyder “oste-fernis”, fordi den ligner smøreost. Fosterfedtet vil dannes primært i de sidste måneder af gravidteten og forsvinder igen hen mod termin.

Rester af fosterfedt vil ofte kunne ses på det nyfødte barn.

Nyfødt med fosterfedt

Fosterfedtets mange funktioner

Fosterfedtet beskytter huden mod udtørring inde i livmoderen i den sidste del af graviditeten (3. trimester), hvor huden er mere lig almindelig hud. Fosterfedtet har også en temperaturregulende effekt.

Under fødslen fungerer fosterfedtet som et smøremiddel, når din baby skal fødes og ud gennem den snævre fødselsvej. Samt et isolerende lag, der hjælper din nyfødte til at kunne klare det pludselige temperaturfald, der er udenfor livmoderen.

I Danmark er der tradition for at lade fosterfedt blive siddende efter fødslen, fordi fosterfedtet beskytter også den nøgne hud mod infektioner i de første sårbare dage efter fødslen, hvor din baby udsættes for de bakterier, der er udenfor livmoderen. Desuden hjælper fosterfedtet din babys hud mod udtørring ved den pludselige overgang fra at ligge i fostervandet til at være i luft.

Vidste du, at nyfødte babyer har svært ved at holde på varmen. I stedet for at opvarme deres omgivelser (dynen, autostolen etc) afgiver de varme og nedkøles i stedet.

Følg din baby DAG for DAG…

Følg din babys og graviditetens udvikling DAG for DAG – med vores bog GRAVID DAG FOR DAG. Det er både hyggelæsning og viden, du ikke vil være foruden. Bogen er skrevet at jordemoder Ditte Bach.

Køb bogen, der starter i graviditetsuge 7 (6+0) og læs i denne uge:

Gå ikke glip af nogen af alle de spændende fakta og informationer omkring, hvad der sker i livmoderen og i graviditeten. Bogen starter i uge 6+0 og følger dig gennem hele graviditeten frem til termin.

Inde i livmoderen fra uge 15-20

 Gravid uge 17 <= Gravid uge 18 => Gravid uge 19