Din livmoder er i uge 14 på størrelse med en grapefrugt. Ud over at være i rivende udvikling ligger din baby inde i maven og hygger sig med at lave gymnastik, drikke fostervand og tisse.

Gravid i uge 14
Graviditetsuger: 13+0 til 13+6
Graviditet i dage: 91 – 97 dage
Gestationsalder i uger: 11+0 til 11+6
Gestationsalder i dage: 77 – 83
Fostervægt: 45 gram
Længde fra hoved til numse: 8,7 cm
Fra øre til øre (BPD): 2,6 cm
Symfyse-fundus mål: 10-14 cm

Uge 14 – menneskelige sysler i livmoderen

Din baby har lige nu en fin lille krop. Et noget stort hoved med de grundlæggende elementer; pande, næse, hage og to mørke områder, der bliver til din babys øjne.

I løbet af de næste uger vil din babys krop tage en rivende udvikling, og snart vil kroppen være vokset til dobbelt længde af, hvad den er nu. Ligeledes vil arme og ben vokse sig længere. Det vil gøre, at din baby vil få mere menneskelige proportioner.

Din baby har masser af plads at boltre sig på og fylder det, der svarer til en golfbold. Livmoderen med din lille menneskespire er på størrelse med en grapefrugt.

Vidste du, at din baby lige nu er omgivet af 50 ml. fostervand. Mængden af fostervand stiger i takt med, at din baby vokser sig større, så der i slutningen af graviditeten kan være helt op til 2 L fostervand.

Nu kan jeg drikke fostervand og tisse

Din baby ligger allerede lige nu inde i livmoderen og udfolder sig med mange forskellige menneskelige aktiviteter.

Allerede nu bevæger din baby sig og kan synke små mængder af fostervandet.

Det fostervand, din baby drikker, kommer gennem din babys system, og gør at nyrerne med de helt nyudviklede urinveje begynder at producere urin. At din baby begynder at tisse i fostervandet, for så bagefter at drikke det, er helt problemfrit, da din babys urin inde i livmoderen er helt rent.

Følg din baby DAG for DAG…

Følg din babys og graviditetens udvikling DAG for DAG – med vores bog GRAVID DAG FOR DAG. Det er både hyggelæsning og viden, du ikke vil være foruden. Bogen er skrevet at jordemoder Ditte Bach.

Køb bogen og læs her i graviditetsuge 14:

Gå ikke glip af nogen af alle de spændende fakta og informationer omkring, hvad der sker i livmoderen og i graviditeten. Bogen starter i uge 6+0 og følger dig gennem hele graviditeten frem til termin.

Køb GRAVID DAG FOR DAG her ⇒

Din baby i livmoderen fra uge 10-14

 Gravid uge 13 <= Gravid uge 14 => Gravid uge 15