Blog

Min Baby - 1 måned til 1 år / Sundhed, trivsel og udvikling

“Godnat og sov godt” versus “Søvn i babysteps”

“Godnat og sov godt” versus “Søvn i babysteps”

I den seneste tid har der hersket stor debat om søvntræningsmetoden “Godnat og sov godt“. Metoden går i alt sin enkelthed ud på, at barnet lægges i seng og forventes efter nogle aftener at acceptere at skulle falde i søvn, uden at forældrene er tilstede. Tiden forældrene er væk fra barnet, men hvor barnet givet vis kalder eller græder vil den første aften være få minutter. Næste aften øges tiden og skal forældrene ind mange gange skal der igen gå længere og længere tid. Forældrene skal minutiøst følge et skema som fortæller, hvor længe de skal vente på gangen, inden de må gå ind til barnet. Tiden øges således over nogle dage fra 1 minut til 17 minutter. Striden til debat er, at tidsintervallerne følges UANSET barnets reaktion på den nye situation – det vil sige uanset om barnet græder og uanset hvor meget og hvor hjerteskærende barnet græder. Hvorfor metoden også har fået navnet “Cry it out” (CIO).

Den igangværende debat om metoden handler primært om frygten for, at barnet får psykiske mén af søvntræningen, fordi barnet lades alene med sin gråd. Og at tilknytningen mellem barn og forældre påvirkes negativt.

Som sovejordemoder på Baby Instituttet bliver jeg, næsten hver eneste dag spurgt, om vores “Søvn i Babysteps” er lig Godnat og sov godt -metoden. Altså om vores tilgang til søvnhjælp også er, at barnet skal ligge for sig selv og græde sig selv i søvn.

Svaret er NEJ!

Vi er enige i at børn skal lære at sove, men UENIGE om måden

”Godnat og sov godt” udspringer af den tese, at børn har brug for søvn – og det er vi meget enige i! Samt at det med søvnen er noget man skal lære, hvilket vi også er absolut enige i.

Der er ingen tvivl om, at søvn er vigtig for mennesker – og jo særligt for små mennesker, der både skal lære en masse nyt og vokse helt enormt. Vores tilgang til søvn er, at det er en aktivitet, altså noget man GØR. Det er altså ikke noget, der BARE sker af sig selv (eller kan forventes kommer af sig selv). Hvis det var noget, der bare skete eller kom af sig selv, ville ingen børn (eller voksne) jo have problemer med at sove.

Søvn er derimod præcis som når vi skal cykle. Vi skal vide, hvordan vi gør det, kunne holde balancen, træde i pedalerne, styre cyklen, kunne bremse og navigere på vejen og i trafikken. For at kunne sove skal man ligge stille, holde øjnene lukket, trække vejret roligt. Derudover skal man kunne ”vente” på søvnen. Hvilket i virkeligheden er en super eksistentiel ting – at kunne være med sig selv; sin krop og sine tanker.

Omvendt er alt nyt, når barnet ankommer til verden, kroppen kan drille og der er tryk på hjernen. Du har sikkert selv oplevet i perioder, hvor du har haft ubehag i din krop? Eller din hjerne har været på overarbejde eller du har været ked af det og haft mange tanker? Begge dele gør det markant sværere at falde i søvn. Derfor skal de mange babyer, der ikke bare kan falde i søvn (hvilket gælder de fleste) have hjælp til det og hjælp til at lære, hvordan man gør; ”falder i søvn” og “forbliver sovende” til de er udhvilet (det er nemlig heller ikke bare lige).

“Godnat og sov godt” metoden svarer til, hvis jeg skal lære mit barn at cykle, at jeg sætter mit barn op på cyklen og skubber cyklen afsted. For det barn der næsten kan cykle, vil det kunne være det sidste puf i ryggen til at kunne cykle selv (og ikke være forbundet med afmagt (ulykkelig gråd). Her vil der ikke være meget at debattere, barnet er lykkes med metoden og har på ingen måder lidt overlast.

MEN for det barn der IKKE kan cykle eller IKKE næsten kan cykle, IKKE mestrer nogle af delelementerne af cykelkunsten; ikke kender til at træde i pedelerne, ikke kan styre cyklen, ikke kan holde balancen, ikke kan bremse – vil det være noget af en mundfuld at blive bedt om. For at sige det som det er, en uoverkommelig mundfuld. Det barn vil selvfølgelig ikke bare cykle derudaf men hurtigt vælte – og også slå sig, og også græde. Og med stor sandsynlighed ikke have lyst til, eller kunne se det sjove i at skulle op på cyklen igen. Skal det så gentage sig, ja, CIO-metoden lægger op til at man (uanset) hvordan barnet agerer, gentager og gentager det samme.

Om mit barn ville kunne lære at cykle, hvis jeg blev ved på samme måde – ja måske eller måske ikke. Men ikke på en rar måde. Ligesom lærdommen i stor udstrækning udspringer af afmagt og frygt (grundet det ene styrt på cyklen efter det andet). Og der vil være en risiko for, at mit barn ikke vil komme til at opleve det at cykle som noget sjovt og rart. Selvom nogle måske alligevel vil opnå den glæde, når de først kan cykle. Mit barn ville i hvert fald ikke lære, at jeg var der for ham eller hende, når noget var svært. På samme måde med søvnen.

Vores Søvn i Babysteps forløb er funderet på den grundholdning, at børn skal lære at sove. Ikke på en måde, hvor barnet er alene med det eller i afmagt. MEN på en måde, hvor den situation, barnet bliver sat i hele tiden, ikke er sværere end at barnet kan mestre situationen. Det at lære at sove skal foregå i, for en baby, overkommelige trin  – altså i babysteps.

Det vil altså være forskelligt, hvad det enkelte barn har brug for af hjælp i starten og hvor hurtigt, man vil kunne gå frem. Søvn i Babysteps lærer din baby søvn på samme måde, som du vil lære dit barn at cykle. Ved at du i starten løber ved siden af med en hånd på ryggen og hjælper, når det er svært og på den måde undgår styrt, mens dit barn træner. Du vil løbe med dit barn og holde fast, indtil der er styr på balance-punktet, holde pedalerne i gang og også at bremse igen. I takt med at dit barn bliver bedre (og oplever selvtilliden vokse), vil du slippe taget. Du vil selvfølgelig stadig løbe med ham eller hende, så du er klar til at gribe fat om barnet, hvis det ser ud som om, at cyklen er ved at vælte. Før dit barn en dag råber; “jeg kan godt selv” og du slipper, og med svulmende hjerte kan se dit barn pavestolt cykle afsted!

– eller falder i søvn af sig selv, liggende for sig selv.

Du kan læse mere om Søvn i Babysteps her 

Måske du har forsøgt dig med Godnat og sov godt?

Måske du allerede har prøvet metoden, og måske du også har opgivet den? Jeg taler hver dag med rigtigt mange trætte, bekymrede og desperate forældre, hvis børn sover alt for lidt! Og også ofte med nogle, der allerede har forsøgt sig med Godnat og sov godt. De spørger mig også tit, om om de er nogle dårlige forældre? Om deres barn kan have taget skade? I lyset af den seneste tids skarpe debat kan jeg godt forstå, hvor sådanne tanker kommer fra.

Det at forsøge sig med ting, man egentlig ikke bryder sig om, viser meget godt hvor hårdt det er, når ens barn ikke sover. Man bliver desperat! Netop fordi søvn er vigtig for at kunne overkomme at eksistere og for at kunne være nogenlunde sig selv og for at kunne være der for ens barn. Man skal huske på, at det at forsøge desperate løsninger jo ikke primært er for ens egen skyld. For de fleste forældres vedkommende er det for at barnet får sovet, og for at man selv kan være en bedre forældre for ens barn.

Det skal her siges, at de forældre jeg taler med IKKE er forældre til børn der “bare” er lidt længe om at blive puttet eller “bare” kalder et par gange i løbet af natten. Det er oftere familier, hvor hele dagen og aftenen går med at putte barnet. Hvor man måske også ofte helt må opgive. Hvor barnet vågner 8-12-30 gange i løbet af natten. Og nogle gange også familier, hvor mor er på grænsen til depression, relationen til større børn påvirkes og parforholdet er degraderet til ”skiftehold” eller på vej i en skæv retning. Hvor forældrene ikke bare er trætte, men HELT udkørte.

I forhold til om barnet har taget skade, så kan jeg heldigvis altid sige NEJ, dit barn har IKKE taget skade, og ja dit barn har brug for at sove. Og NEJ du er ikke nogen dårlig mor, du er en træt mor (med en træt baby) – og I har brug for søvn og for hjælp i en presset og svær situation.

De forældre der henvender sig efter at have brugt “Godnat og Sov godt”, er ofte stoppet fordi de netop ikke kunne holde ud at høre deres barn skrige i afmagt så længe. De henvender sig til mig, fordi de netop ønsker et alternativ.

Klap lige dig selv og din sidemand på skulderen

Hos Babyinstituttet vil jeg gerne tilbyde dig IKKE at være magtesløs og slet ikke alene. Vores oplevelse er, at danske forældre gør det så godt som de overhovedet kan. Og det er virkelig godt! De er ikke hverken pylrede, vattede, håbløse eller svage forældre. De er stærke, kærlige, solide kvinder og mænd, der ønsker det aller bedste for deres barn. Vores erfaring er dog også at rigtig mange har udfordringer med søvn (af grunde der ikke har noget at gøre med, hvad forældrene har gjort og ikke gjort) og rigtig mange forældre føler sig magtesløse og alene, når deres barn ikke vil/kan sove. Hvis I kæmper med søvnen og ønsker vores hjælp til det, så skal I vide, at vores Søvn i Babysteps er en både blid, kærlig og effektiv metode, og vi vil elske at hjælpe dig og din baby til bedre og mere søvn. For det KAN vi. Du er velkommen til at sende mig en SMS på 22 77 10 70 om at du gerne vil ringes op om søvn, så ringer jeg (Karen) til dig.

Det sidste man har brug for i sådan en situation er at føle skyld og skam. Vi dømmer INGEN. Og vi tager også på det skarpeste afstand fra enhver udskamning af forældre. Det der er brug for er hjælp, støtte, omsorg, opbakning, kærlighed og SØVN. Så min opfordring er: Klap i stedet dig selv og din sidemand(mor) på skulderen og tro på, at alle gør, som de gør af en rigtig god grund (som andre ikke altid kender til) og har hjertet det rette sted. For;

You never know where the heart has been, and how hard it’s been.

Karen Storgaard Kildahl, jordemoder
Karen BS. Kildahl er jordemoder og har arbejdet som sådan siden 2012 og på Baby Instituttet siden 2019. Karen er primært sove-jordemoder og underviser forældre og babyer i "Lær sin baby at sove i babysteps".