Godnat og sov godt udkom på bog i 1995, men blev først oversat til dansk i 2000. “Godnat og sov godt metoden” er kort fortalt en metode, der “træner” barnet til selv at falde i søvn og vågne færre gange i løbet af natten. Metoden er udviklet af den Spanske læge Eduard Estivill, men findes i forskellige afskygninger og ligner meget Ferber-Metoden, som den Amerikanske læge Richard Ferber har udviklet.
Om Godnat og sov godt metoden
“Godnat og sov godt” bruger rutiner og ritualer samt en skarp optegnet oversigt over, hvor længe barnet skal/må græde inden forældrene skal gå ind til barnet igen. Der medfølger en udførlig oversigt over HVAD, man skal sige til sit barn – HVORDAN og HVORNÅR. Putningen afhænger dermed ikke af, hvad barnet vil eller gør, men af hvad forældrene har besluttet på forhånd. Bogen beskriver selv, at forældrene skal lære barnet noget – og ikke omvendt. Forældrene skal eksempelvis vælge den bamse barnet skal sove med (i stedet for at barnet selv vælger sin bamse). Formålet er at demonstrere forældrenes sikkerhed omkring putningen, så barnet forstår, at dette er på fars og mors præmisser. Bogen er ekstremt detaljeret, alt er udpenslet og forældrene opfordres kraftigt til ikke at afvige fra den plan, der bliver givet.
Med “Godnat og sov godt” er der igen nussen, amning, vuggen, aen og syngen. Forældrene forlader barnet i sengen med et “Godnat og sov godt”. Græder barnet skal forældrene ikke reagere på det instinktivt, men afvente at gå tilbage til barnet. Tiden forældrene er væk fra barnet øges fra gang til gang og fra dag til dag.
Det er lidt forskelligt fra metode til metode, hvor lange intervallerne er, fra man går fra barnet, til at man går ind til barnet igen. Med “Godnat og sov godt” øges intervallet den første dag fra 1 min, 3 minutter og 5 minutter. Næste dag starter man på 5, og så øges tidsintervallet, indtil man på den 5. dag afventer i 17 minutter, før man går ind til barnet og reagerer på barnets kalden.
Metoden har også fået navnet “Cry it out”, fordi de fleste børn ikke bare vil lægge sig til at sove, når forældres forlader dem, men vil begynde at græde – og fordi gråden tolereres og også i længere og længere tid uanset lydstyrke, og hvor ulykkeligt barnet græder.
Kan et barn tage skade af “Godnat og sov godt” metoden?
“Godnat og sov godt” metoden har gennem årene været MEGET diskuteret, fordi hvad sker der, når man ikke reagerer på barnets kalden/gråd – og kan det være skadeligt? Faktisk er der lavet op imod 60 videnskabelige studier af søvntræning med “Godnat og sov godt”/ “Cry it out” metoden. Der undersøges forskellige forhold, og studierne er komplekse at forstå. En undersøgelse af politikken i 2012 viste at 42 % af forældre havde prøvet “Godnat og sov godt metoden”.
Nogle af studierne viser, at barnet i dagene omkring søvntræningen har et markant højere indhold af stresshormoner i kroppen, men at niveauet er normalt igen efter en uge. I de studier der måler på tilknytningen mellem barn og forældre, viste to af dem, at forældrene selv mente, at tilknytningen var blevet bedre efter at barnet sov bedre. Et mere objektivt studie viste, at der ingen forskel var i tilknytningen fra gruppen, der puttede med “Godnat og sov godt” metoden, og gruppen der ikke gjorde.
Konklusionen er, at man ud fra de studier, der er lavet indtil nu, IKKE kan måle en negativ effekt på børnene 3-5 år efter forældrene har gjort brug af “Godnat og sov godt”. Hverken når man har målt på søvnkvaliteten, børnenes mentale helbred, adfærd og evne til at regulere deres følelser. Ligesom man heller ikke har kunne se en positiv effekt.
Problemet, med at få et klokkeklart svar på om “Godnat og sov godt” er skadeligt, er, at studierne er svære at tolke på. Hvordan måler man for eksempel, om tilknytningen bliver dårlig, fordi barnet sover dårligt (og forældrene bliver presset ud over evne) – eller om barnet sover dårligt, fordi tilknytningen i forvejen er usikker?
Sover barnet bedre efter Godnat og sov godt?
Sover barnet så – og bedre? Det, man har kunnet se, er, at børnene kalder markant færre gange i løbet af natten – hvilket selvsagt giver bedre søvn til forældrene.
I nogle studier har man overvåget barnet natten igennem og har her kunnet se, at barnet efter “Godnat og sov godt” stadig vågner i løbet af natten, men selv finder søvnen igen. Dette har givet anledning til debat, for hvorfor kalder barnet så ikke? Er det fordi barnet ved, at det ikke kan betale sig at kalde, fordi ingen alligevel vil komme og hjælpe barnet (hvilket jo ikke er godt). Eller er det, fordi barnet nu har lært selv at finde videre i søvnen (og ikke har brug for forældrene)?
Vores holdning til “Godnat og sov godt metoden”
Der er ingen tvivl om, at søvnmangel er et massivt problem hos mange små børn – og dermed også i mange småbørnsfamilier. Herunder alt for lidt søvn og afbrudt nattesøvn. Og i mange familier også i så alvorlig en grad at der absolut er brug for noget, der kan forbedre situationen omkring søvnen – i hele familien. Der kan være brug for at komme fra en situation, hvor hver dag er en overlevelse til at kunne fungere og måske også at komme i overskud som menneske og familie.
Vores tilgang til søvn er ikke “Godnat og sov godt metoden”. Vi mener, at man skal lære at sove på en kærlig måde, hvilket vil sige i “tilpassede mundfulde”. Her vil barnet stadig lære at sove, men på en kærlig måde, hvor man er der for barnet, men hvor der er taget højde for individuelle forhold (fordi børn er forskellige) og i steps, der er afstemt barnet – både generelt og den pågældende dag.
- Hvis du er nysgerrig på vores “søvn i Babysteps forløb” kan du læse mere her ⇒
- Hvis du vil læse om “Godnat og sov godt” versus “Søvn i Babysteps” ⇒
Hvis søvnen er meget svær, så efterlader “Godnat og sov godt” metoden det lille barn alene med den problemstilling, forældrene ikke kunne løse sammen med barnet. At barnet er alene, når det virkelig brænder på, er langt fra det forældre i dag gerne vil kommunikere til deres barn. De fleste vil gerne vise deres barn vejen og være der for barnet, og det er vi også store tilhængere af.
Vi tager dog samtidig afstand fra den “shaming”, vi har oplevet blandt andet på sociale medier af den mor og far, der har været så presset, at de har forsøgt sig helt eller delvist med metoden. Man må huske på, at søvnmangel er alvorlig og kan gøre folk skøre – ja næsten mere eller mindre sindssyge, OG at børn vil reagere forskelligt på metoden (og nogle ikke engang rigtigt græde bare brokke sig). Metoden i en mere individuel tilpasset form kan også fungere til det barn, der faktisk godt kan, men hvor man som forældre har brug for at tage et skridt.
Det vil derfor være op til den enkelte forælder selv at vurdere – især da der ingen forskning, er der bakker op om, at et barn kan tage skade af metoden. Dog er det vigtigt at mærke efter, hvis man bruger metoden, og stoppe, hvis det mærkes forkert.
