“Godnat og sov godt metoden” er kort fortalt en metode, der “træner” barnet til selv at falde i søvn og vågne færre gange i løbet af natten. Metoden er udviklet af en Spansk læge Eduard Estivill, men findes i forskellige afskygninger og ligner meget Ferber-Metoden, som den Amerikanske læge Richard Ferber har udviklet.
Godnat og sov godt udkom på bog i 1995, men blev først oversat til dansk i 2000. I 2012 lavede Politikken en undersøgelse der viste at 42 % af alle danske forældre havde forsøgt metoden.
Godnat og sov godt bruger rutiner, ritualer, samt en skarp optegnet oversigt over, hvor længe barnet skal/må græde inden forældrene skal gå ind til barnet igen. Der medfølger en udførlig oversigt over HVAD man skal sige til sit barn. HVORDAN og HVORNÅR. Putningen afhænger dermed ikke af hvad barnet vil eller gør, men af hvad forældrene har besluttet på forhånd. Bogen beskriver selv at forældrene skal lære barnet noget – og ikke omvendt. Forældrene skal eksempelvis vælge den bamse barnet skal sove med (i stedet for at barnet selv vælger sin bamse). Formålet er at demonstrere forældrenes sikkerhed omkring putningen, så barnet forstår at dette er på fars og mors præmisser. Bogen er ekstremt detaljeret, alt er udpindet og forældrene opfordres kraftigt til ikke at afvige fra den plan, der bliver givet.
Med “Godnat og sov godt” er der igen nussen, amning, vuggen, aen og syngen. Forældrene forlader barnet i sengen med et “Godnat og sov godt”.
Græder barnet skal forældrene ikke reagere på det instinktivt, men afvente at gå tilbage til barnet. Tiden forældrene er væk fra barnet øges fra gang til gang og fra dag til dag. Det er lidt forskelligt fra metode til metode, hvor lange intervallerne er, fra man går fra barnet, til at man går ind til barnet igen er. Med Godnat og sov godt øges intervallet den første dag fra 1 min, 3 minutter og 5 minutter. Næste dag starter man på 5 og så øges tidsintervallet indtil man på den 5. dag afventer i 17 minutter, før man gør ind til barnet og reagerer på barnets kalden.
Fordi de fleste børn ikke bare vil lægge sig til at sove, når forældres forlader dem, men vil begynde at græde og fordi gråden tolereres og også i længere og længere tid uanset lydstyrke og hvor ulykkeligt barnet græder, har metoden fået navnet “Cry it out”.
Godnat og sov godt metoden har gennem årene været MEGET diskuteret. Faktisk er der lavet op imod 60 videnskabelige studier af søvntræning med Godnat og sov godt eller “Cry it out” metoden. Der undersøges forskellige forhold og studierne er komplekse at forstå.
Det man kan se er, at nogle af studierne viser, at barnet i dagene omkring søvntræningen har et markant højere indhold af stresshormoner i kroppen, men at niveauet er normalt igen efter en uge.I de studier som måler på tilknytningen mellem barn og forældre, viste to af dem, at forældrene selv mente at tilknytningen var blevet bedre efter at barnet sov bedre. Et mere objektivt studie viste, at der ingen forskel var i tilknytningen fra gruppen som puttede med Godnat og sov godt-metoden og gruppen der ikke gjorde.
Konklusionen er, at man ud fra de studier der er lavet indtil nu, IKKE kan måle en negativ effekt på børnene 3-5 år efter forældrene har gjort brug af “Godnat og sov godt”. Hverken når man har målt på søvnkvaliteten, børnenes mentale helbred, adfærd og evne til at regulere deres følelser. Ligesom man heller ikke har kunne se en positiv effekt.
Problemet med at få et klokkeklart svar på, om “Godnat og sov godt” er skadeligt er, at studierne er svære at tolke på. For mennesket er komplekst! Hvordan måler man for eksempel, om tilknytningen bliver dårlig, fordi barnet sover dårligt (og forældrene bliver presset ud over evne) – eller om barnet sover dårligt, fordi tilknytningen i forvejen er usikker?
Sover barnet så – og bedre? Det man har kunnet se, er at børnene kalder markant færre gange i løbet af natten – hvilket selvsagt giver bedre søvn til forældrene.
I nogle studier har man overvåget barnet natten igennem og har her kunne se, at barnet efter “Godnat og sov godt” stadig vågner i løbet af natten, men selv finder søvnen igen. Dette har givet anledning til debat; for hvorfor kalder barnet så ikke? Er det fordi barnet ved det ikke kan betale sig at kalde, fordi ingen kommer. Eller er det fordi at barnet nu har lært selv at finde videre i søvnen?
Der er ingen tvivl om at søvnmangel er et massivt problem hos mange små børn – og dermed også i mange småbørnsfamilier. Herunder alt for lidt søvn og afbrudt nattesøvn. Og i mange familier også i så alvorlig en grad at der absolut er brug for noget der kan forbedre situationen omkring søvnen – i hele familien, for at komme fra en situation, hvor hver dag er en overlevelse til at komme i nærheden af at kunne fungere og måske også at være i overskud som menneske og familie.
Vores tilgang til søvn er ikke “Godnat og sov godt metoden”. Vi mener at man skal lære at sove på en kærlig måde og i “tilpasset mundfulde”. Her vil barnet stadig lære at sove, men på en måde der er tilpasset barnet, hvor man er der for barnet, men hvor der er taget højde for individuelle forhold (fordi børn er forskellige) og i trin, der er afstemt barnet – både generelt og den pågældende dag.
Hvis søvnen er meget svær, så efterlader Godnat og sov godt metoden det lille barn alene med den problemstilling forældrene ikke kunne løse. “Jeg ved ikke hvordan vi kommer videre herfra, Godnat og sov godt”. Det er lang fra det forældre i dag gerne vil kommunikere til deres barn, at når det virkelig brænder på så står barnet alene om at finde ud af hvordan. De fleste vil gerne vise deres barn vejen, og være der for barnet, og det er vi også store tilhængere af.
Vi tager dog samtidig afstand fra den “shamen” vi har oplevet blandt andet på sociale medier af den mor og far, der har været så presset, at de har forsøgt sig med metoden. Man må huske på, at søvnmangel er alvorlig og kan gøre folk skøre – ja næsten mere eller mindre sindssyge OG at børn vil reagere forskelligt på metoden (og nogle ikke rigtigt græde bare brokke sig). Metoden i en mere individuel tilpasset form kan også fungere, til det barn der faktisk godt kan, men hvor man ligesom, som forældre har brug for at tage et skridt.
Det vil derfor være op til den enkelte forælder selv at vurdere – især da der ingen forskning er der bakker op om at et barn kan tage skade af metoden. Dog er det vigtigt at mærke efter, hvis man bruger metoden, at stoppe, hvis det mærkes forkert, da det så er netop det det er for dig barn eller dig.
Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder.
I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på;
