Hvis moderkagen ligger henover livmoderens åbning, altså ligger helt eller delvist hen over den åbning, barnet skal fødes ud gennem, er moderkagen forliggende. Forliggende moderkage kommer af at det befrugtede æg, når det efter befrugtningen ankommer til livmoderen, sætter sig fast længere nede mod livmoderens åbning, end “naturen” oprindeligt havde tænkt var meningen. Det udgør et problem hvis barnet ikke kan komme ud af livmoderen, når tiden af til det, ligesom der er forskellige andre risikos forbundet med helt eller delvist foreliggende moderkage.
Forliggende moderkage inddeles i tre forskellige typer:
- Marginal forliggende moderkage – moderkagekanten ligger mere end 20 mm fra åbningen, men dækker den ikke.
- Delvis forliggende moderkage (partiel placenta prævia) – åbningen er ikke fuldstændig dække.
- Total forliggende moderkage (placenta prævia) – moderkagen ligger hen over hele åbningen.
Symptomer på forliggende moderkage
Inden diagnosen er stillet ved ultralydsscanning, kan blødning i graviditeten være et symptom på forliggende moderkage.
Hvordan opdages forliggende moderkage?
Forliggende moderkage “findes” ved misdannelsesskanningen omkring uge 20. På dette tidspunkt i graviditeten er hyppigheden på 5-6 %. Moderkagen vil dog altid flytte sig længere op i takt med, at barnet og livmoderen vokser. Således er hyppigheden af foreliggende moderkage ved terminstidspunktet kun er omkring 0,5 %. I de fleste tilfælde løser “problemet” sig altså af sig selv.
Hvis der findes forliggende moderkage ved misdannelsesskanningen, vil du blive tilbudt endnu en ultralydsskanning i uge 33-34, hvor man vil sikre sig at moderkagen er “kravlet” med op og ikke længere er forliggende.
Hvis moderkagen stadig ligger hen over åbningen ved denne scanning, vil man blive tilbudt en samtale med en fødselslæge i forhold til fødslen. Hvis åbningen ikke er fri, vil barnet i livmoderen skulle forløses ved planlagt kejsersnit, altså hvis moderkagen i slutningen af graviditeten ligger helt henover “udgangen”, delvis henover “udgangen” eller helt tæt på livmoderens åbning.
Hvad er risikoen ved forliggende moderkage?
Forliggende moderkage udgør en større risiko for, at barnet ikke vokser nok i livmoderen, da blodforsyningen i den nederste del af livmoderen ikke er så god som længere oppe, hvor moderkagen skulle have siddet.
Små blødninger ses hyppigt ved forliggende moderkage og behøver ikke at udgøre nogen risiko, men man må vurdere hver enkelt blødning for sig selv. Bliver blødningen kraftigere er der nemlig risiko for, at både mor og barn mister for meget blod, hvilket i værste fald kan være livstruende.
Der vil også være risiko for at bløde mere efter fødslen eller kejsersnittet, da livmoderen måske ikke vil trække sig så godt sammen i den nederste del (hvor den forliggende moderkage har ligget) som i den øverste del af livmoderen, hvor moderkagen normalt sidder. Sammentrækningerne har til formål at afklemme de blodkar der har gået til moderkagen og derved hindre blødning. Ved forliggende moderkage vil blodkarrene til moderkagen kunne bløde mere i efterforløbet.
Hvem er særligt disponeret for forliggende moderkage?
Man er særligt disponeret for forliggende moderkage, hvis man:
- tidligere har haft forliggende moderkage
- tidligere har født ved kejsersnit
- er gravid med tvillinger (eller trillinger)
- er gravid ved kunstig befrugtning
- er mangegangsfødende
Hvad jeg selv kan gøre ved forliggende moderkage?
Du kan desværre ikke selv gøre noget for at afhjælpe tilstanden.
Hvis du oplever blødning i de to sidste trimestre af graviditeten, er det vigtigt, at du henvender dig til dit fødested. OBS Vær opmærksom på, at man skal undgå at foretage indvendig undersøgelse/vaginal eksploration for ikke at provokere blødningen yderligere.
Hvis du fortsat har forliggende moderkage ved ultralydsskanningen i uge 33-34, vil du blive anbefalet at undgå hårdt fysisk arbejde og motion samt undgå samleje (orgasme), da det kan provokere den nederste del af livmoderen til aktivitet, der vil kunne forårsage blødning.
