Amning har betydning for en række biologiske helbredsforhold hos barnet − både under men også længe efter ammeperioden. Ligesom amning også påvirker moderens helbred under amningen og på længere sigt. Du vil her kunne orientere dig om alle fordelene ved at amme, og grunden til at Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til barnet er 1/2 år gammel.
Du kan se de helbredsmæssige effekter af amning her.
For barnet;
- Der er stærk evidens for, at amning beskytter mod diarré og luftvejsinfektioner.
- Solid evidens for, at amning beskytter mod mellemørebetændelse.
- Studier, der tyder på effekt på intelligens med i gennemsnit 3 IQ-point
- Studier, der tyder på øget forekomst af caries (huller i tænderne) ved amning > 12 måneder
- Mulig beskyttelse mod allergisk rhinitis (høfeber)
- Begrænset evidens for beskyttelse mod type 2-diabetes
- Inkonklusiv evidens for beskyttelse mod astma eller hvæsende vejrtrækning
- Ingen evidens for beskyttelse mod allergisk eksem
- Ingen evidens for beskyttelse mod fødevareallergi
- Ingen evidens for effekt på blodtryk og kolesterol
- Væsentlig reduktion i forekomsten af fejl-tandstilling, når barnet ammes
- Nogen effekt i forhold til forekomsten af børneleukæmi (kræft)
For moderen;
- Studier, der tyder på forlængelse af amenoré (fravær af menstruationen), specielt ved eksklusiv amning (kun amning).
- Studier, der tyder på beskyttende effekt mod brystkræft
- Utilstrækkelig evidens for beskyttende effekt mod knogleskørhed
- Begrænset evidens for beskyttende effekt mod type 2-diabetes
- Usikker effekt i forhold til vægttab efter fødslen.
Fra Sundhedsstyrelsens bog “Amning – en håndbog for sundhedspersonale”.
Fundene hviler på en metaanalyse på baggrund af 28 systematiske reviews og metaanalyser om amningens helbredsmæssige effekter for både mor og barn. Heraf blev de 22 anvendt som grundlag. Der blev indsamlet data fra op til 153 lande med repræsentation fra alle indkomstgrupper.
Måske fundene ikke passer helt
Kritikken har været, at der er en række metodemæssige problemer ved studier af amningens effekt. Den modermælkserstatning, der var dengang, havde ikke den sammensætning, den har i dag. Hvor modermælkserstatning i dag har en større lighed med modermælk. Forskellen mellem de biologiske effekter (fordele) hos børn der blev ammet og ikke-ammet kan derfor være knyttet til tidsperioden for undersøgelsen. Forskellene er måske ikke længere gældende i forhold til den sammensætning modermælkserstatningen har i dag (man anslår at være ernæringsmæssigt bedre).
Man ser også væsentlig større effekt ved amning i lav- og middelindkomst landende. Det skyldes amningens beskyttende effekt over for infektionssygdomme og den ofte dårlige hygiejne i forbindelse med tilberedning af modermælkserstatning i de lande. Fordelene ved at amme i dag, bosiddende i Danmark, vil alene på den baggrund kunne være mindre og måske også væsentlig mindre.
Anbefalingen er stadig fuldamning første 1/2 år
Til trods for mulige “metodemæssige problemer ved undersøgelsen” ændrer det ikke ved Sundhedsstyrelsens anbefaling om at fuldamme i det første halve år af barnets liv.
Danske kvinder vil rigtig gerne amme, men rigtig mange oplever desværre problemer og udfordringer med amning helt i starten og med mælkeproduktionen, der gør amning svær. Og kan også gøre at kvinder, der virkelig ønsker at amme, ser sig nødsaget til at opgive amningen.
Hvis du gerne vil vide mere om “hvordan”, så;
- Tjek vores Ammebog; Effektiv, Smertefri Amning, ud ⇒
- Tjek vores Ammekursus ud, der også løser ammeproblemer ⇒
- Du kan læse om vores ammevejledning her ⇒
Andre artikler om amning
- IBCLC – hvad er det i forbindelse med amning?
- Når moderen er syg og ammer, dur det?
- Corona & amning
- Amning af tvillinger – læs om det her
- Lange amninger, men hvad er en lang amning?