Overproduktion / for meget mælk / for stor mælkeproduktion

For meget mælk eller overproduktion er oftest noget, der alene hører opstartsfasen til. Fordi brystet bliver en smule forvirret over at gå fra ingen produktion til produktion. De fleste bryster vil af sig selv i løbet af 2-10 dage finde ud af at regulere sit udbud ned, så det matcher barnets efterspørgsel.

Nogle gange sker det, at brysterne bliver helt ustyrlige og producerer alt, alt for meget mælk. Her må der gøres en mere aktiv indsats for, at udbud og efterspørgsel kommer til at passe sammen.

Overproduktion, bryst der producerer for meget mælk.

Hvilke udfordringer er der ved for meget mælk

Det kan være meget ubehagelig at have en meget større produktion end ens baby kan aftage. Man forstår pludselig, hvorfor køerne (i gamle dage) kom løbende ind om morgenen for at blive malket. Mælk, der ophober sig i brystet i store mængder, trykker og spænder og kan give mælkeknuder.

Står mælken alt for længe i brystet eller i områder af brystet, vil den kunne give brystbetændelse.

For meget mælk øger også risikoen for, at der sker skade på brystvorten. Problemet opstår fordi, at mælken fylder brystet op indefra, så brystvorten for barnet bliver svær at få ved.

Nogle gange ser man også ved overproduktion, at mælken løber alt for vildt til at ens baby kan følge med – især når nedløbsrefleksen aktiveres.

Hos nogle kvinder giver overproduktion et problem for barnet, der har en lille mavesæk og derfor primært fyldes med den tynde mælk. Det ses ved, at ens baby ikke tager på, selvom der er masser af mælk, eller at ens baby kun sover korte intervaller før han eller hun er sulten igen – til trods for at der er rigeligt med mælk.

Hos nogle babyer kan store mængder meget fed mælk give fedt-diárre, der er meget hyppige vandlige afføringer (uden gryn).

Hvad jeg selv kan gøre ved overproduktion af mælk

Hvis du har meget mælk, er der ingen bedre til at løse opgaven end din baby, forudsat at din baby har en effektiv teknik ved brystet. Hvis din baby har en effektiv teknik ved brystet, vil du opleve, at brystet er rigtig dejlig tømt, efter at din baby har spist. Hvis ikke, kan din babys teknik have brug for en tilpasning.

Det kan være en fristende løsning at udmalke den overskydende mælk – og nogle gange også nødvendigt. Du skal dog være klar over, at udmalkning af brystet vil tolkes som efterspørgsel. I bedste fald vil brystet ”nøjes” med at genproducere den ”tabte” mælk og i værste fald vil brystet øge mælkeproduktionen yderligere.

Hvis din baby er svær at få til brystet skal du lære, hvordan du hjælper din baby til brystet selvom brystet er meget fyldt og måske også løber med mælk.

Du kan under afsnittet om nedløbsrefleksen læse, hvad du selv kan gøre ved for kraftig nedløbsrefleks.

Hvis du oplever, at din baby ikke mættes ved dit bryst, selvom du har massere af mælk, kan du med stor fordel blokamme, på den måde vil din baby få mindre at den tynde mælk i mavesækken og mere af den tykke nærende mælk. Her skal du være sikker på ikke at begrænse produktionen for meget, så du kommer til at mangle mælk.

Det er ligeledes en mulighed at begrænse mælkeproduktionen ved at opbinde brysterne, således at produktionen begrænses. Her skal du være sikker på ikke at begrænse produktionen for meget, så du kommer til at mangle mælk.

Det kan virke meget utaknemmeligt at ”klage” over at have for meget mælk, men for meget mælk kan være et stort problem. Vi har stor erfaring med overproduktion og kan med vores ammevejledning lære dig, hvordan du ”tæmmer” dine bryster, så produktionen kommer til at matche din babys behov, vise en teknik til hvordan du får din baby til det overfyldte bryst, styre nedløbsrefleksen eller guider dig ud af de problemer I er havnet i.

Andre artikler om amning

Andre artikler, der kunne have interesse

Ditte Bach, jordemoder
Ditte Bach (1972) har arbejdet som jordemoder, siden hun blev uddannet i 2003. I 2009 startede hun og Charlotte Utzon Det Private Barselshotel i Gentofte og i 2013 Baby Instituttet. Ditte er gift med John og har en pige fra 1997 og en dreng fra 2004.