Undersøgelser af kvinder i norden viser, at kun mindre end 1 % af kvinder ikke fysiologisk er i stand til at kunne amme – og en stor del af disse har underudviklede bryster i forhold til mælkekirtelvævet.
Det betyder, at hvis du har for lidt mælk, så er der 99 % chance for, at du sagtens kan øge mælkproduktionen. Oftest er det teknikken ved brystet, der skal optimeres – og hos de fleste også kan optimeres, også selvom den er ”godkendt” af en fagperson som værende helt fin. Stress har en yderligere negativ indvirkning på mælkeproduktionen og nedløbsrefleksen.
Der vil altid være perioder, hvor der er for lidt mælk, det kan være hvis din baby har suttet mindre nogle dage, eksempelvis pga sygdom ligesom de fleste babyer øger mængden af mælk i spring, kaldet appetitspring. Din baby vil ved appetitspring over nogle dage målrettet arbejde på at øge mælkeproduktionen, så den igen er dækkende.
Vær opmærksom på, at bløde bryster senere i ammeforløbet ofte ikke altid er et tegn på, at der er for lidt mælk. I starten af ammeforløbet lagrer mælken sig i brystet mellem amningerne og brystet bliver spændt og fylder sig inden næste amning. Men på et tidspunkt i ammeforløbet vil brystet gå fra primært at lagre mælken til kun at lager en mindre mængde mælk også primært at producere mælk undervejs – mens baby ligger ved brystet. Det sker ofte omkring de 4 måneder. Det kan fejlagtig give en oplevelse af, at der er for lidt mælk.
I forbindelse med menstruationstidspunktet (med eller uden blødning) kan der også være lidt for lidt mælk. Problemet varer som regel kun et døgns tid. Nogle få kvinder har samme udfordring ved ægløsning.
Det er en kæmpe psykisk belastning at have for lidt mælk eller bare at være i tvivl om, om man har for lidt mælk. Usikkerhed og tvivl vil øge stressniveauet, der vil påvirke mælkeproduktionen negativt med risiko for at havne i en selvbekræftende negativ spiral.
For ens baby betyder for lidt mælk, uro og sult, og over en længere periode at aktivitetsniveauet nedsættes og at udviklingen og søvnen måske forstyrres eller hæmmes. Det er utrolig vigtigt for din baby, at du optimerer mælkemængden, hvis du tror, at du ikke har mælk nok.
Hvis du generelt har for lidt mælk, er der noget med amningen, der ikke fungerer, og skal optimeres, så du ikke går glip af glæden ved at kunne mætte din baby ved dit bryst.
At mælkeproduktionen pludselig går ned – eller går lidt ned er ikke unormalt at opleve. Mælkeproduktionen er hormonelt styret og er især reguleret af det, man kalder “udbud og efterspørgsel”. Det betyder, at hvis din baby i nogle dage har spist mindre en vanligt fx pga sygdom, så vil mælkeproduktionen ofte falde tilsvarende og regulere sig ind efter den nye (mindre) efterspørgsel. Du kan undgå det ved at pumpe. Det vil dog oftest gå ret hurtigt med at få mælkeproduktionen op igen, når din baby igen efterspørger mere mælk.
Stress er en vigtig faktor for mælkeproduktionen og mange kvinder oplever, at produktionen falder, hvis de er stressede eller simpelthen har får meget om ørerne i en periode.
Produktionen kan for nogle kvinder være meget svingende og ændre sig nærmest fra dag til dag afhængigt af, hvor meget stress / ro der er på.
Jeg oplever desværre alt for ofte, at et for lille væskeindtag hos mor kan have betydning for mælkeproduktionen. Officielt hedder det sig, at mors væskeindtag ikke har nogen betydning for mængden af mælk og at man som ammende mor bare skal følge sin naturlige tørst. Det svarer dog ikke overens med vores erfaring. Vi ser, at nogle kvinder glemmer at drikke vand nok (selvom de fleste har en naturligt forøget tørst i ammeperioden), og vi ser gang på gang, at hvis mor har drukket for lidt (eller helt har glemt det) i løbet af dagen, så falder volumen af mælk sammenlignet med volumen hos den samme kvinde, når hun drikker mere. Så vores erfaring er, at hvis du allerede drikker nok vand (2-3 liter dagligt), så kan du ikke drikke sig til mere mælk – fordi du formentlig allerde er velhydreret. Men hvis du oplever at mængden af mælk er lille eller falder og samtidig har drukket for lidt, så kan det hjælpe at drikke mere vand (op til ens normale væskebehov – ikke mere end det).
Hormonel prævention som kombinationspræparater (fx p-piller), der indeholder både gestagen og østrogen der også kan nedsætte mælkeproduktionen og bør derfor ikke bruges, når du ammer.
For en kvinde med mange mælkekirtler aktiveret til mælkeproduktion vil mælkeproduktionen ofte let kunne øges igen. Måske vil din baby igen spise begge bryster pr. gang i stedet for et eller klemme et par ekstra måltider ind i løbet af dagen eller ligge længere og hyppigere ved brystet om aftenen og på den måde fortælle din krop, at der er behov for mere mælk. Hvis alt for få mælkekirtler er aktiveret til produktion i opstartsfasen af amningen, altså hvis der har været en for lille mælkeproduktion i de første uger efter fødslen, ser man desværre oftere, at der ikke er mælk nok til at kunne fuldamme omkring 1-2 måneder efter fødslen.
For at vide, hvad du selv skal gøre ved for lidt mælk, kræver det, at du finder den bagvedliggende årsag til problemet.
I langt de fleste tilfælde skyldes det, at den teknik din baby anvender ved brystet, ikke er optimal. En dårlig teknik ved brystet reducerer mængden af mælk, der havner i barnets mave, og mængden af mælk brystet producerer.
Hvis du har for lidt mælk efter, at mælken er løbet til (efter den første uge), skal du handle. Hvis du ikke kan mætte din baby fuldt ved brystet, mens din baby er lille, giver det desværre dårlige ods for at kunne mætte din baby, når han eller hun bliver større – eller bare lidt større. Det gode er, at du stadig kan nå at gøre noget effektivt for at optimere produktionen.
Vi kan hjælpe dig med en løsning. Det er nemlig meget frustrerende ikke at have mælk nok. Er det kun for nogle dage, kommer man igennem det, men hvis ens babys vægt ikke stiger, som den skal, eller stagnerer er det meget foruroligende og stressende. Vi har mange års erfaring med amning og med vores ESA-metode kan vi/du justere din babys teknik ved brystet. Desuden kan vi i det samme hjælpe dig med at optimere din mælkeproduktion.
Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder.
I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på;
