HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Fødselspsykose

En fødselspsykose opstår ganske kort tid efter fødslen, og kan komme meget pludseligt fra det ene minut til det næste. Oftest opstår fødselspsykosen i de allerførste dage efter fødslen, men som regel indenfor de første 3 uger efter babys ankomst til verden.

Tilstanden er så alvorlig og indgribende, at den ramte kvinde ikke er i stand til at tage vare på sin baby. Og selvsagt heller ikke sig selv.

En fødselspsykose er en langt værre tilstand end en efterfødselsreaktion og en fødselsdepression, og kræver prompte behandling af professionelle.

Hvordan føles det?

En nybagt mor, som har en fødselspsykose, vil trække sig meget ind i sig selv, og kan sågar ændre hele sin personlighed. Det vil sige, at kvinden opfører sig markant anderledes end hun ellers plejer, og som pårørende kan man blive meget forskrækket og bange over at opleve en så anderledes udgave af det menneske, man holder af.

fødselspsykose er en alvorlig tilstand

Tilstanden er ofte præget af tvangstanker, og kvinden kan også udvise maniske og/ eller meget depressive træk. Ofte indebærer tilstanden også, at kvinden har vrangforestillinger eller hallucinationer (helt uvirkelige og urealistiske tanker) om sig selv eller om barnet. Fx at barnet er dødt eller at barnet er besat af nogen eller noget.

I sjældne tilfælde kan fødselspsykosen endda være så alvorlig, at kvinden forsøger at slå sit eget barn ihjel eller ikke ønsker at lever mere –  forsøger at begå selvmord.

Heldigvis er en fødselspsykose meget sjældent, der kun rammer ca. 2 ud af 1000 nybagte mødre. Førstegangsmødre er i større risiko end kvinder, der har fået barn før.

Nybagte fædre kan også få en fødselspsykose, dette er dog ekstremt sjældent.

Hvem er i øget risiko?

Man ved, at hvis en kvinde tidligere i sit liv har haft en psykose, er hun i øget risiko for at få en fødselspsykose. Det samme gælder for kvinder som har været udsat for et psykisk traume op til fødslen.

Man ved også, at kvinder med familiær disposition er i større risiko for at få en fødselspsykose, altså hvis ens egen mor eller far har været psykotiske.

Hvordan behandles en fødselspsykose?

En fødselspsykose skal straks behandles. Tilstanden er akut og farlig for kvinden –  og der er en potentiel risiko for at moderen gør skade på barnet.

Behandlingen er indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, hvor man opholder sig døgnet rundt. Behandlingen er en kombination af medicin og samtaleterapi.

Det er meget svært at forudsige, hvor længe en behandling tager, eller hvor længe en indlæggelse varer. I svære tilfælde kan der gå helt op til et år, inden den ramte er erklæret rask igen.

Hvad med barnet under indlæggelsen?

En indlæggelse betyder som hovedregel, at mor og baby skilles ad. Det stiller selvfølgelig krav til babyens far, resten af familien og kvindens netværk. Nu bliver de nemlig “alene” om ansvaret for omsorgen af babyen.

Nogle gange kan det godt lade sig gøre, at babyen indlægges sammen med sin mor. Det afhænger selvfølgelig af, hvor alvorlig situation er. Nogle gange kan det også godt lade sig gøre, at den nybagte mor fortsætter med at amme sit barn, men det afhænger både af situationen og også af hvilken form for medicin der anvendes i behandlingen (om man må amme på den pågældende medicin). Det kan også være, at en del af behandlingen er, at moderen vises og hjælpes til at vise omsorg for og passe sin baby.

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

error: Content is protected !!