Fødselsdepression

En fødselsdepression er en alvorlig tilstand, der rammer ca 6-10% af alle nybagte mødre. Nybagte fædre kan også få en fødselsdepression, men man ved ikke rigtig hvor ofte det sker. En af grundene til, at det ikke præcis kan siges er, at der ikke rigtig har været fokus på fædrene.

Det at få en fødselsdepression er ofte tabubelagt. Som nybagte forældre bliver man ofte mødt af “at det er da så dejligt og vidunderligt at få en lille baby”, så det føles endnu mere forkert rent faktisk ikke at være ovenud lykkelig og noget af det bedste, man har prøvet i sit liv – men måske faktisk det modsatte, at man er virkelig ulykkelig eller forstenet i sine følelser, og måske har tanker der går på, at det hele var bedre før end barnet kom.

En fødselsdepression opstår oftest i månederne efter fødslen, men kan forekomme i helt op til 2 år efter fødslen.

Hvordan føles en fødselsdepression?

Som ordet siger, er det en depression, og der er mange lighedspunkter mellem en fødselsdepression og en almindelig depression. Den primære forskel består i, at den udløsende årsag til depressionen findes i selve fødslen og barnets ankomst (barselsperioden), men ofte er det mere komplekst end som så.

En fødselsdepression adskiller sig fra en efterfødselsreaktion ved at være langt mere omgribende i hele din identitet og hverdag. Man kan godt sige, at hvis efterfødselsreaktionen manifesterer sig og ikke forsvinder 12-14 dage efter fødslen, efter at have talt, tudet, afreageret og handlet, så hælder det i retning af en fødselsdepression.

Kvinder som har haft en fødselsdepression, har beskrevet følgende symptomer, måske de (også) beskriver dig (eller en du kender)

  • Du har svært ved at føle glæde i din mor-rolle
  • Du føler dig trist og/ eller nedtrykt
  • Du føler dig meget træt og udmattet
  • Du føler dig overvældet af angst og usikkerhed
  • Du føler dig mislykket som mor
  • Du kan ikke genkende dig selv
  • Du er selvbebrejdende og flov over ikke at være glad for din baby
  • Du er i tvivl om, hvad der er bedst at gøre for dig selv, så du har det godt
  • Du er i tvivl om, hvad der er bedst at gøre for din baby
  • Du har svært ved at falde i søvn og svært ved at sove
  • Du har mistet appetitten
  • Du kan ikke overskue at handle ind og lave mad

Depression kan også have det modsatte ansigt, det ses især hos mænd

  • Du har en masse vrede og agression i dig, der pludselig kommer ud
  • Du føler at du er blevet snydt for dit liv
  • Du føler at alt hænger på dig.
  • Du flygter væk ind i den egen verden (eller arbejde)

Er jeg i risiko for en fødselsdepression?

Man kan sige, at alle kvinder og mænd der får et barn er i risiko for en fødselsdepression, idet omkring 1 ud af 10 i samme situation udvikler det.

  • Det har vist sig at en stor andel af de kvinder som får en fødselsdepression, allerede i graviditeten har depressive tegn. Det kan fx være i form af en større tendens til at bekymre sig meget, svært ved at sove, angst for tiden med den nyfødte eller angst for, hvordan I vil takle jeres nye liv med en baby i huset.
  • Hvis du har det med at være meget “perfektionistisk” med alt hvad du foretager dig, er du også i lidt større risiko end hvis du tager tingene mere “afslappet /  som de kommer”.
  • Man ved også, at kvinder som tidligere i livet har haft en depression eller angst har større tilbøjelighed til at udvikle en fødselsdepression.
  • Du er også i øget risiko for at få en fødselsdepression, hvis du indenfor de seneste år har mistet din mor, far eller en søskende.
  • Du er også i øget risiko, hvis du har haft en svær barndom, og dermed et dårligt eller anstrengt forhold til dine egne forældre.

Hvad kan du selv gøre i graviditeten?

Hvis du er gravid og bekymrer dig om, hvorvidt det kunne blive dig som får en fødselsdepression, så sig det højt. Også selvom det kan være svært og grænseoverskridende. Sig det højt til dig selv, og den eller de veninder i dit netværk, du er tryg ved og stoler på. Tal med din partner om det. Sig det også til din jordemoder.

På den måde kan du, inden du sidder med din baby i armene, forberede dig på, hvad der mon kunne gå hen og blive svært og udfordrende for dig.

Efter fødslen – tag det alvorligt, og søg hjælp

En fødselsdepression er ikke noget at spøge med.

Har du en efterfødselsreaktion eller en begyndende fødselsdepression eller en fødselsdepression, så har du det rigtig dårligt som nybagt mor, og det er derfor vigtigt at tage “hvordan du har det” alvorligt.

Er du ven, veninde, partner eller ægtefælle til en kvinde eller mand, som du tror har en fødselsdepression, er det vigtigt at du tager affære og søger hjælp. Det er ikke altid, at den ramte person selv kan se det eller kan overskue det.

Tænker du, at du kan tage en fødselsdepression i opløbet, så er en NY START noget for dig. Er det hormonerne der er i udu, hjælper det selvfølgelig ikke på den tilstand, men ofte er det “bare” alt for lidt søvn og en alt for ked af det baby – eller andre babyproblemer. Det hjælper at finde en løsning for sin baby, så er der mere plads til en selv.

Hvordan behandles en fødselsdepression?

En fødselsdepression kræver behandling. Mere end hvad omsorg og støtte fra ens pårørende kan give.

Diagnosen skal stilles af en læge. Ofte vil sundhedsplejersken være med til at vurdere og henvise videre.

Behandlingen består af samtaleterapi hos for eksempel en psykolog eller psykoterapeut, og i nogle tilfælde også antidepressiv medicin. Er der brug for medicinsk behandling (antidepressiv medicin) vil ens læge eller psykiater være inde over.

Hvilken behandling afhænger selvfølgelig af, hvor alvorlig situationen er (hvor dårligt personen har det), og hvad der i det enkelte tilfælde giver bedst mening.

Som pårørende kan du hjælpe ved at gå til hånde med alt det praktiske. Handle ind, lave mad, ordne vasketøj og gøre rent. Det er også en stor hjælp at passe babyen, da omsorgen og ansvaret for, samt den daglige pasning af baby, ofte vil være svært for den det har en fødselsdepression bare at skulle  overskue at være i.

Andre artikler om fødsel og kejsersnit

Nadja Kofoed Christensen, jordemoder
Nadja Kofoed Christensen er uddannet jordemoder i 2008 og har arbejdet på både fødegang, svangreafdeling, og i jordemoderkonsultation. Nadja har arbejdet på Det Private Barselshotel / Baby Instituttet siden februar 2017.