Flergangsfødende vil sige at man har født før enten vaginalt eller ved kejsersnit, modsat en førstegangsfødende. En flergangsfødende er også para 1 eller P1, hvis man venter barn nummer 2. Og para 3 eller P3, hvis man venter barn nummer 4. Para står for antal fødsler man HAR haft, før det barn man vender nu. Det at være flergangsfødende er ofte en fordel, idet kroppen har prøvet det hele før. Det gør at det hele ofte går en smule lettere, som du kan se på statistikken for flergangsfødende længere nede, uden du selvfølgelig kan være sikker på at det vil blive sådan.
Man er mangegangsfødende, når man er lig med eller over para 4 (P4), det vil sige når man skal have sit 5 barn eller mere. Mangegangsfødende betyder at man er i en øget risiko, eksempelvis for blødning efter fødslen, og at der vil blive holdt særligt øje med dig og din baby, når du tipper fra at være flergangsfødende til at være mangegangsfødende.
Hvis man tidligere har fået kejsersnit, er man en flergangsfødende, men der vil også blive holdt særligt øje med dig, især hvis du ønsker at føde vaginalt. Er det dit barn nummer 2 er du teknisk set stadig para 0 i forhold til at skulle føde. Der vil blive holdt særligt øje med barnet i livmoderen, nærmere at livmoderen holder fint til veerne, nu hvor den tidligere har været opereret i. Ligesom at man vil holde øje med den tidligere årsag til at du fik kejsersnit, hvis den er relevant. Det vil især være manglende fremgang under fødslen, om livmoderen bliver for hård mellem veerne, blødning, barnet i livmoderen, der vil være særligt relevant at holde ekstra øje med.
Gennemsnitsalderen for flergangsfødende
Kvinder er blevet markant ældre, når de får deres første barn. Gennemsnitsalderen fra 1960 til i dag er gået fra 23,1 år til 30,0 år (2023) og en førstegangs-far er i gennemsnit 31,7 år (2023). Det gør også, at kvinder i dag ofte også er ældre, når de får deres andet eller måske tredje barn. De er i gennemsnit 4 år ældre (den grønne kurve). Der er ikke så mange i Danmark der får 3 børn (den orange kurve).
Kvinder i Danmark føder i gennemsnit 1,5 barn. Det er temmelig langt under de 2,1 barn, der skal fødes, for at en befolkning kan opretholde sig selv. Faktisk skal man helt tilbage til 1968, for at finde en fertilitetsrate på 2,1.
Barnet stiller sig klar senere
Hos de fleste flergangsfødende stiller barnet sig først med hovedet ned i bækkenet omkring uge 35. Det skyldes at livmoderen er større, fordi den før har været udvidet før og at barnet har mere plads at tumle rundt på inde i livmoderen. Når pladsen begynder at blive trang, stiller barnet sig klar til fødslen.
Flere flergangsfødende har født til termin
Kendetegnene for en førstegangsfødende er, at man ofte går lidt over tid, det vil sige, at flere føder efter deres terminsdato. Hvor flere flergangsfødende vil have født før deres termin. Som flergangsfødende føder man formentlig før, fordi kroppen har prøvet det før. Kroppen ved ligesom bedre hvad der skal til for at gå i fødsel. Man har også ofte flere plukkeveer hele den sidste del af graviditeten.
Flergangsfødende er ofte også modnet mere op indvendig op til terminen end førstegangsfødende. Man ser (kan mærke med fingrene) at livmoderhalsen er afkortet og flere flergangsfødende er også ofte det jordemoderen kalder passabel for en eller 2 fingre. Det vil sige 1-2 cm åbne indvendigt. Det ses mere sjældent hos førstegangsfødende, før der kommer (føde)veer.
De mere modne forhold hos mange flergangsfødende gør det lettere at sætte fødslen i gang. Hos mange flergangsfødende kan fødslen sættes i gang med det samme, altså med HSP. Det vil sige ved at prikke hul på på fosterhinderne. Hvor mange førstegangsfødende skal modnes op med piller, og for mange førstegangsfødenes vedkommende også over flere dage, før de er modnet nok op til at man kan prikke hul på fosterhinderne, så der bliver vandafgang.
Hvor lang tid tager det at føde?
Første gang man føder, tager man ofte længere tid om at udvide sig. Både for at veerne etablerer sig og for at åbne sig helt, så barnet kan presset ud. Ligesom at det tager længere tid for barnet at komme ned på bækkenbunden og at presse barnet ud første gang.
Når man er flergangsfødene, regner man som udgangspunkt med, at det vil komme til at gå hurtigere end sidst. Hvor meget hurtigere kan man ikke rigtig sige, men både udvidelsesfasen, for barnet at kommer ned på bækkenbunden og pressefasen vil være hurtigere – og for nogle også meget hurtigere. Det kan selvfølgelig også være det samme som sidst eller tilmed gå langsommere. Det ses hvis barnet eksempelvis står skævt ned i bækkenet, der kræver mere (kraftigere veer og mere tid) end når barnet er bedre placeret i bækkenet.
Flergangsfødende efter fødslen
Første gang man føder, vil man være langt mere brugt i kroppen end når man har født før. Ofte har man ikke været så lang tid i fødsel, når man er flergangsfødende, samtidig med at man vil være væsentlig mindre øm både i kroppen og også ofte forneden. De fleste flergangsfødende brister meget mindre eller slet ikke og er derfor også syet mindre eller slet ikke. Det er stadig rart at have en skylleflaske til, når du skal tisse efter fødslen.
I Danmark bliver flergangsfødende sendt hjem ambulant efter fødslen, det vil sige 2-6 timer efter fødslen. Det ser heldigvis ud til at der endeligt igen bliver muligt for flergangsfødende at være 2 døgn på hospitalet efter fødslen.
Andre artikler om gravide
- Om babys bevægelser i livmoderen
- Plukkeveer, hvad du skal vide om dem
- Hvad med stress, når man er gravid?
- Ondt i lænden, læs her =>
- Når blodtrykket er for højt
