Feberkramper er ikke så almindeligt kendt blandt forældre – faktisk har mange aldrig hørt om det. Ved at kende til det og vide hvordan du forebygger det og hvad du gør i situationen at de skulle ske, så vil du være bedre rustet end de fleste.

Feberkramper er at hele barnets krop går i krampe (krampe kendes bedst fra epileptiske anfald) og er ser meget ubehageligt ud. Kramperne eller anfaldet kan vare fra få minutter helt op til 20 minutter.

Det sker hvis temperaturen bliver for høj hos barnet. Feberkramper kan komme hvis temperaturen kommer over 38 grader (hvoraf navnet). De ses især hvis temperaturen stiger hurtigt og især på den første sygdomsdag. Feberkrampe kan også være første tegn på sygdom.

Hvor hyppigt forekommer feberkramper?

Feberkramper ses (heldigvis) kun hos ca. 3% af alle danske børn i alderen fra 1/2 år til 6 år. De ses aller hyppigst hos børn i alderen fra 1-3 år, og i familier, der i forvejen har tendens til kramper.

Den egentlige årsag til at barnet får kramper kendes ikke, men man formoder, at det skyldes, at deres krampetærskel er lavere, fordi hjernen endnu ikke er helt færdigudviklet.

Hvad ske der, når barnet får feberkramper?

Barnet mister som der første bevidstheden. Han elle hun bliver stiv i kroppen, kroppen spænder op som en bue med hovedet bagover. Herefter kommer der turvise ryk i både arme og ben. Der kommer øjendrejninger og barnet bliver bleg og måske også blåt om munden. Herefter bliver barnet helt slapt, og den normale kulør og bevidstheden vender langsomt tilbage.

Man kan ikke komme i kontakt med barnet, da barnet ikke er ved bevidsthed. Anfaldet kan vare fra få minutter til 15-20 minutter.

Det er frygteligt angstfyldt for forældre at opleve. Man tror, at barnet skal dø, hvilket dog ikke sker. Undersøgelser viser heldigvis også, at kun meget få børn med feberkramper efterfølgende får mén af det. Almindelige feberkramper – det vil sige kramper, der varer mindre end 30 minutter, giver ikke hjerneskade, Det er kun børn, der har mange, og mere langvarige feberkramper, der vil være i en lille risiko for at få varige men senere hen.

Hvad skal du gøre hvis mig barn får feberkramper?

Ved feberkramper skal lægen altid kontaktes.

Hvor ofte får barnet feberkramper?

Feberkramper ses hos nogle børn, når de får feber, men de får det ikke nødvendigvis hver gang de får feber. Nogle børn får feberkramper en enkelt gang i deres liv og ander flere gange i løbet barndommen. Kun cirka 4 ud af 10 børn får anfald igen på et senere tidspunkt.

Dit barn vil være i øget risiko for kramper igen, hvis han eller hun var meget lille ved det første krampeanfald (under 15 måneder), hvis krampeanfaldet var langvarigt (over 15 minutter), eller barnet havde flere anfald samme døgn eller hvis første anfald blev løst af relativt lav feber (under 38,5 grader):

Det allervigtigste er at undgå at din babys temperatur bliver for høj.

Børn der har haft feberkrampe anbefales at følge samme vaccinationsprogram som alle andre børn, selvom enkelte vacciner kan give temperaturforhøjelse og dermed risiko for feberkramper.