HENT DIT ESSENTIELLE GRAVIDITETS & BABY FORLØB - ALL INKLUSIVE ADGANG TIL FAGLIG VIDEN, DER KLÆDER DIG PÅ TIL EN GRAVIDITET OG FØSTE TID MED BABY MED FÆRRE BEKYMRINGER OG TVIVL
Fertilitet
Gravid
Fødsel
Amning
Flaske
Nyfødt
Baby
Søvn
Barsel
Udstyr

Falder ikke i søvn efter natamningen – eller natflasken

Det er midt om natten, din baby har lige sagt en lyd, og du har skyndt dig at finde brystet eller flasken frem. Trætheden ligger som en dyne hen over digm og du er SÅ meget klar til bare at sove videre – lige om lidt. Din baby slipper brystet, og i er på vej ind i drømmeland… Indtil ahh lyden af at din baby laver stort i bleen. Den kan ikke ignoreres. I nattens mørke finder du tingene frem, mens du under puslingen erkender, at din baby nu er ret vågen. I kommer tilbage i sengen, og du forsøger at give din baby mere mad. Det bliver kun til et par sug, for du må sande at din baby er lysvågen. Klokken er 2.53, og dit barn har på INGEN måde tænkt sig at sove!

Kender du den situation? Og hvor hurtigt man kan blive træt helt ind i knoglerne i det sekund, man indser, at ens barn ikke vil falde i søvn igen efter natamningen eller natflasken. GAB. Situationen er ikke unik og står også sjældent alene. Jeg vil her dykke mere ned i den situation og inspirere til løsninger.

Din baby er vågnet om natten – hele sit liv

For det første er det vigtigt at forstå, at det lille barns søvn ALDRIG har været sammenhængende – som i at din baby aldrig har sovet igennem om natten, før dit barn begynder på det. Det at sove mere sammenhængende uden opvågninger kommer først, når det lille barn kan indtage mere af sin mad om dagen og i løbet af aftenen. Her vil barnet vil begynde at vågne færre gange op om natten og også tage længere stræk af sammenhængende søvn. Måske med lidt hjælp fra sutten, der (vedholdende) bliver tilbudt barnet i stedet for et det måltid mad, barnet plejer at få, så barnet med tiden begynder at sove mere sammenhængende. Og med tiden sover endnu mere sammenhængende for til sidst ikke at have behov for at vågne op for at skulle spise om natten.

Men det ses også, at barnet har vænnet sig til at vågne på faste tidspunkter natten igennem eller bare aldrig har forstået det der med sammenhængende søvn særligt godt. Eller måske der har været eller er noget andet, der giver søvnen udfordringer og skaber opvågningerne om natten. Her ser man, at barnet vågner lige hyppigt om natten, selvom barnet bliver ældre. Og også med øget risiko for, at barnet vågner helt op.

Rigtig vågentid om natten, og hvad du skal gøre

Den form for vågentid, der er i forbindelse med natamningerne eller natflaskerne, er altså helt normal, og noget det fleste forældre er forberedt på og indforstået med. Også er det de opvågninger, hvor barnet ikke bare vågner for at spise, men efter måltidet er ægte vågen om natten.

Nogle babyer gør faktisk ikke det store væsen af sig om natten – når de er vågne om natten helt i starten. Måske ligger dit barn bare og ser sig omkring efter natamningen. Og hvad skal man tænke om det? For at vide om det er fint, skal du se på, hvad din baby gør i vågentiden om dagen. Er det det samme dit barn gør om natten? Hvis ja, så har dit barn ægte vågentid om natten. Ligger det større barn og ser sig lidt omkring, men kravler ikke rundt og gør ikke andet end det, så venter dit barn på søvnen, hvilket ofte vil være fint (og ikke ægte vågentid med sjov og ballade).

Et barn kommer til verden UDEN en egentlig døgnrytme, og vænner barnet sig til at have rigtig vågentid om natten, vil det kunne blive en ting, der følger dit barn (længe). Og de ting, barnet vil gøre i sin vågne tid om natten, vil følge barnets udvikling. Så når barnet kan kravle rundt og gør det om dagen, vil barnet også gøre det i sengen om natten, når barnet kan rejse sig op af ting om dagen, så vil dit barn rejse sig op i sengen om natten, og når dit barn kan kravle ud af sengen, ja så….

Det er altså det bedste for en god døgnrytme med søvn om natten og den vågne tid i løbet af dagen at insistere på at putte dit barn videre efter natamningen allerede fra dit barn er helt lille – også selvom dit barn måske synes, det er sjovere at være vågen. Det gælder også de gange, dit barn vågner “rigtigt” op, og det ikke er super nemt at føre ud i praksis. Det samme gælder i stort omfang stå op tidspunktet, der desværre også har det med fortsætte med at være “alt for tidligt”, hvis barnet vænner sig til at stå op efter det måltid, der ligger ved 4-5 tiden.

Gør alt, hvad du kan for, at din baby ikke vågner helt op om natten

Det er så meget nemmere at putte en baby igen, hvis barnet ikke er blevet for vågent. Du skal derfor gøre alt, hvad du kan for at undgå at vække din baby for meget op om natten. Faktisk er det din babys hjerne, du skal passe på med at aktivere. Din babys hjernen ELSKER nemlig at være vågen. Der er så meget tryk på et lille barns hjerne, at hjernen nemt får den misforståelse, at det gælder om at være vågen eller holde sig vågen.

Det er derfor en rigtig god ide at holde det mørkt i soveværelset og sørge for, at der er en dunkel belysning, når du giver flaske eller bryst. En lampe med rødt lys er også smart, fordi den ikke forstyrrer melatonindannelsen, så du og din baby har bedre betingelser for at falde i søvn igen efter amningen/flasken. Undgå også, at dit barn får stimuli ind gennem øjnene (kan se en masse – og helst så lidt som overhovedet muligt), hvis du skal putte dit barn videre i søvnen. Hvis hjernen aktiveres vil den modarbejde din plan om at få din baby tilbage i søvnen – og også gøre det sværere.

Hvis dit barn skal bøvses af i forbindelse med amningen/flasken, så overvej, om du kan at springe over den sidste bøvsning. Det kan du, hvis din baby kan håndtere det i forhold til, at der så vil være en lille mængde luft tilbage i maven. Her gælder også, at jo mindre din baby har at se på under bøvsningerne om natten jo bedre.

Når du flytter på din baby, så flyt gerne din baby i en liggende stilling (for ikke at vække hjernen). Måske dit barn bare kan trækkes over i sin egen seng. Har du gået rundt med din baby for at få din baby til at falde i søvn igen, så gælder dette også. Prøv at få din baby ned i liggende stilling, så din baby er nemmere at lægge igen.

Undgå at stimulere dit barn for meget under puslingerne

Har din baby problemer med vågentid om natten, er det en god ide KUN at skifte din baby, hvis din baby har haft afføring – og lade tissebleer være. Med mindre bleen er så tung, at dit barn vil tisse igennem under søvnen og blive våd eller kold af det,

Skal din baby pusles, skal det mest optimalt for søvnen gøres INDEN amningen/flasken, så du har maden til at gøre din baby træt med efter puslingen. Prøv at pusle din baby så hurtigt som muligt. Gerne på sengekanten i den dunkle belysning om natten.

Undgå også at tale for meget til din baby under puslingen om natten (eller med høj stemme), så du ikke får vækket hjernen op til spilopper. Du skal faktisk helst være rigtig kedelig, så hjernen (og din baby) fornemmer, at det er meget kedeligt om natten, og at der slet ingen grund er til at vågne rigtigt op.

Kan det skyldes, at dit barn har for lidt vågentid om dagen?

Hvis dit barn ret konsekvent er vågen om natten, er det en god ide at se på, om dit barn sover for meget i løbet af dagen. Om der med tiden er blevet vendt for meget om på nat og dag for at kompensere for, at barnet har været så meget vågen om natten – og nu er træt om dagen.

Det barn, der er for lidt vågen om dagen, vil flytte sin vågentid over i natten. Det vil fungere ganske udemærket for de fleste børn – og meget dårligt for forældrene. Det dur altså ikke for forældre, fordi du er vigtig og sjovere og mere inspirerende at være sammen med om dagen. Vågentiden skal ligge om dagen, og er den måde, man etablerer en velfungerende døgnrytme for et lille barn.

For lidt søvn gør, at dit barn vil være mere på – og omvendt

Generelt er det sådan, at jo mere er “på” barnet er, som ved udviklingsspring (tigerspring) (det ses også hos børn der generelt sover for lidt), jo nemmere er det både at poppe ud af søvnen og vågne helt op, i stedet bare sådan lidt søvndrukkent at få noget at spise og så glide ind i søvnen igen. Det skyldes at kroppen, når man er træt, udskiller stresshormoner for at holde en (eller ens baby) vågen og igang.

Med stresshormoner i kroppen er man mere “på”.  Det gør “tænd/sluk kontakten” overaktiv, så barnet nemmere “tænder” – og har sværere ved at lukke ned og gå ind i søvnen. På den måde ender dårlig søvn let i en negativ nedadgående spiral, der bliver til mere dårlig søvn, hvorfor man med stor fordel skal (og kan) tage søvnudfordringer i opløbet.

Dårlig søvn om dagen kan gå ud over nattesøvnen – til sidst

Du kender det måske fra dig selv, at du er vågnet op om natten, og så kan du ikke falde i søvn igen. Det kan være, at du har en baby, der ikke sover særligt godt (og du derfor heller ikke gør det). Og når dit barn så endelig er faldet i søvn, et det svært for dig selv at sove. Det skyldes, at for lidt søvn gør det svære at sove. Ellers er det ofte noget, vi oplever, når vi er stresset. Når vi har for meget i hovedet, kan hjernen være svær at lukke. Vi plages af tankemyller og ligger og spekulerer.

Det, man ser hos små børn, er, at hvis søvnen om dagen starter med at være svær eller mangelfuld, så er det ofte et spørgsmål om tid før, det vil gå ud over nattesøvnen også. Får man ikke styr op søvnen om dagen, ser man, at den for lille mængde søvn begynder at påvirke nattesøvnen på den måde, at barnet nu heller ikke sover særligt godt om natten. Det undgår man ved at tage hånd om søvnen inden.

Det kan du gøre for jeres nattesøvn

For det første er det en god ide at understøtte søvnen om natten på så mange parametre, det overhovedet er muligt. Ligesom at det er en god ide at tage problemer med søvnen i opløbet.

Det er eksempelvis en god ide i at arbejde med søvnen om dagen, så den bliver bedre. På den måde sikrer man sig mod, “at den for lille mængde søvn om dagen” ender med at gå ud over nattesøvnen. Det samme gælder ved udviklingsspring, hvor barnet er mere “på”, der også kan udfordre søvnen. Løses søvnen ikke, vil situtationen kunne sætte spor ind i nattesøvnen også. En hurtig, kærlig og standhaftig indsats er bedre, da for lidt søvn og dårlig nattesøvn virkelig trækker tænder ud.

Har dit barn ægte vågentid om natten, er det også nyttigt at se på vågentiden om dagen. Er det nok af den? Hvis dit barn ikke er nok vågen i forhold til et barn på dit barns alder, kan hele humlen ligge begravet der. For dit barns vågentid skal jo ligge på et tidspunkt, der så vil være om natten. Og dit barn vil være helt anderledes frisk om natten end du selv – og vil ofte vænne sig til at være vågen om natten frem for at vokse fra det.

Nogle babyer sover nemmere igen ved at blive svøbt, og andre har stor glæde af tyngde om natten for at fastholde søvnen og forebygge, at barnet (hjernen) vågner op eller vågner for meget op.

Du ved måske, at du kan få dit barn til at sove igen, hvis du gør X – så gør det om natten! Det kunne være at hoppe rundt med din baby eller lignende. Alle løsninger er en løsning om natten på den korte banen. For hvis dit barn slet ikke sover om natten, har du slet ikke mulighed for at ændre på eller optimere på den måde, dit barn sover på, eller hvad du skal gøre for, at dit barns sover videre.

Så snart tingene har stabiliseret sig, skal du have “trappet din baby ud af den hjælp dit barn får” for at kunne sove videre om natten. Og INDEN dit barn bliver alt for afhængig af det, du gør, så det bliver “måden at gøre det på”. Både dette (der ikke er nogen nem opgave som forælder) og alt det andet, du har læst om, er noget, vi arbejder aktivt med på vores Søvn i Babysteps forløb. Du kan læse om vores Søvn i Babysteps forløb her =>

Andre artikler om babys søvn

Andre artikler, der kunne have din interesse

Haps din plads!

Stop Natteroderiet, Evige putninger & Powernaps!

3 DAGES ONLINE MINIKURSUS TIL 0 KR

Minikurset er udviklet af vores søvnvejledere med årelang erfaring og dybdegående viden om søvn hos babyer og børn i alderen 0-18 måneder. 

I løbet af de 3 dage er du blevet klogere på; 

[activecampaign]

 

error: Content is protected !!